Forebyggelse skal være målrettet og effektiv

Øg brugen af sundhedsdata

Sundhedsdata kan bidrage til en mere målrettet og intelligent forebyggelsesindsats. Det gælder ikke mindst i forhold til personer med særlige risikofaktorer og i særlige risikogrupper, hvor man med udgangspunkt i sygdomshistorik og mønstre i sundhedsdata kan forudse risikoen for sygdom og forværring. Det skal vi udnytte til at styrke en datadrevet målrettet og effektiv forebyggelse, der hvor behovet er størst.

Sundhedsdata fra de danske registre og om muligt også borgernes egne sundhedsdata fra bærbare enheder (wearables) og apps bør anvendes mere systematisk til at forebygge sygdom og sikre, at vi forbliver sunde i længere tid. Sundhedsdata kan også give den enkelte bedre indsigt i dennes egen sundhed og sygdom og dermed også et bedre grundlag for at tage hånd om en eventuel sygdom – selvfølgelig i samarbejde med læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale.  

Brug vacciner aktivt

Vi har i dag mulighed for at vaccinere væsentligt mere effektivt mod sygdomme. Der er brug for at udfordre den grundlæggende tænkning af det nuværende vaccinationssystem: At borgeren skal indrette sig efter, hvor vaccination kan foretages. I stedet skal vi lære af erfaringerne fra COVID-19 og med en databaseret tilgang have fokus på at ramme rigtigt. Det gælder i forhold til at sætte ind i forhold til relevante målgrupper med indsatser og information, der rammer præcist og dermed både skaber tillid og øger vaccinationsdækningen.

Vi skal anvende vacciner langt mere aktivt som en effektiv del af forebyggelsen i alle aldersgrupper. Alt for mange kender slet ikke til de muligheder, der er for at lade sig vaccinere og dermed undgå sygdom – det gælder både fagfolk og borgerne generelt. Det gælder ikke mindst for vacciner, som man selv som borger kan købe sig til. Den manglende viden betyder, at der er stor ulighed i forhold til, hvem der gør brug af dette forebyggelsesværktøj, og hvem der ikke gør.

Systematisk opsporing skal sikre, at kronisk sygdom diagnosticeres tidligt

Det er dyrt for den enkelte og for samfundet, hvis kronisk sygdom opdages på et stadie, hvor der er tilstødt somatiske eller psykiske følgesygdomme. Den store sociale ulighed i kronisk sygdom handler i høj grad om, at vi i dag er for dårlige til at opspore tegn på sygdom hos de grupper, der har det største behov for hjælp.

Der er en lang række samfundsmæssige gevinster knyttet til tidlig opsporing, herunder blandt andet økonomiske besparelser for kommunerne og ønsket om at bekæmpe social ulighed i sundhed. Alligevel er der er en betydelig mangel på ensartethed i kommuner og regioner i brugen af standardiserede redskaber, dokumentationskrav og evaluering.

Der er behov for en intensivering af den systematiske opsporing af kronisk sygdom for at sikre, at kronisk sygdom diagnosticeres så tidligt som muligt med henblik på at forebygge følgesygdomme og sygdomsforværring.

Tidlig opsporing bør have et særligt fokus på de borgere, der har det største behov. Et eksempel kan være, at den almenpraktiserende læge systematisk indkalder sårbare patienter, der fx ikke møder op til planlagte kontroller, herunder kronikerkontroller eller et årligt sundhedstjek til udsatte borgere fx borgere i socialpsykiatrien.