Der skal være lige og let adgang til medicin

Lige og let adgang til medicin er en grundpille i det danske sundhedsvæsen. Det betyder helt grundlæggende, at ingen patienter bør nægtes adgang til effektiv behandling af økonomiske grunde.

​

Det skal lægemiddelindustrien selvfølgelig tage aktivt medansvar for via prisloftaftaler og nye innovative aftaletyper med regering og regioner. Medicintilskudsnævnet skal sikre patienters lige og lette adgang til tilskudsberettigede lægemidler i primærsektoren, mens Medicinrådet skal sikre, at patienterne har hurtig og lige adgang til innovative lægemidler på sygehusene.

Tilskudssystemet skal sikre lighed  

Lægemiddelstyrelsen beslutter, om alle nye lægemidler i primærsektoren skal have tilskud, og i den forbindelse er det vigtigt, at tilskudssystemet er indrettet, så ulighed i sundhed undgås. Flest mulige lægemidler skal godkendes med generelt eller generelt klausuleret tilskud, så de praktiserende læger har størst muligt udvalg til rådighed i forhold til at behandle patienter med det bedste behandlingsalternativ. Enkelttilskudsordningen er vigtig, men skal alene tages i brug i helt særlige situationer. 

Aftaler sikrer loft over prisudvikling på medicin

Lægemiddelindustrien har et medansvar for, at priser og udgifter til medicin udvikler sig på en økonomisk holdbar (og bæredygtig) måde. 

Derfor indgår Lif prisloftaftaler med regeringen og Danske Regioner på vegne af sine medlemmer. Prisloftaftalerne er indgået for både sygehusmedicin og tilskudsberettigede lægemidler og fastsætter en maksimal pris, der sikrer, at det danske prisniveau på medicin i gennemsnit ikke ligger højere end priserne i sammenlignelige lande.  Prisloftaftalerne er med til at sikre forudsigelighed og stabilitet i regionernes budgetter og hos virksomhederne og til at sørge for, at patienterne har let og lige adgang til innovativ medicin. Lif har indgået prisloftaftaler på sygehusområdet og for primærsektoren.

Innovative aftaletyper skal styrke adgangen til ny medicin

Den lette og lige adgang til ny medicin kan styrkes ved, at lægemiddelindustrien og sundhedsmyndighederne går i dialog om nye, innovative og fleksible aftaletyper. 

Traditionel prissætning af nye lægemidler – fast pris pr. pakning – giver i stigende grad anledning til udfordringer, særligt når det kommer til meget specialiserede produkter, lægemidler til små og sjældne patientgrupper, og hvor der kun er få eller ingen behandlingsalternativer, samt når der er risiko for irrationelt forbrug mv.  

Innovative aftaletyper skaber mere fleksible rammer om prissætningen på lægemidler og skaber dermed bedre forudsætning for, at sundhedsmyndighederne og lægemiddelindustrien kan nå til enighed om forudsætningerne for ibrugtagningen af et lægemiddel. Det kan fx være aftaler om no-cure-no-pay eller pris-/mængde-aftaler. 

Patienter skal have den nødvendige behandling

Ingen patient må afskæres fra nødvendig medicinsk behandling alene af økonomiske årsager. Selvom et lægemiddel ikke er godkendt til generel anvendelse i sundhedsvæsenet, er det vigtigt, at patienter kan få behandlingen med offentlig medfinansiering, hvis det ud fra en lægefaglig vurdering er den bedste behandling for den konkrete patient. Det forudsætter, at enkelttilskudsordningen for medicin ordineret i primærsektoren er velfungerende, ligesom der skal etableres en reel og velfungerende individuel adgang til sygehusmedicin, som ikke er anbefalet af Medicinrådet på nationalt niveau.

Medicinrådet skal følge Folketingets syv principper for prioritering

Medicinrådet beslutter, hvilke lægemidler der skal være standardbehandling i det danske sygehusvæsen. Folketinget har fastlagt syv principper for prioritering, herunder hurtig adgang, høj faglighed og lige adgang til behandling. De principper er helt centrale rettesnore og hegnspæle for Medicinrådets arbejde og bør følges nøje. Hvis vi skal sikre, at patienterne får hurtig og lige adgang til effektiv behandling, er det samtidig vigtigt, at Medicinrådet er velfungerende med effektive og transparente processer. 

Dette skal til for at forbedre Medicinrådets arbejde:

• Øget transparens og forudsigelighed om Medicinrådets arbejde og grundlag for beslutninger. 
• Tidlig og løbende dialog med ansøgervirksomheder og tæt inddragelse af den faglige ekspertise i Medicinrådets fagudvalg. 
• En fleksibel tilgang til vurdering af lægemidler med begrænset evidens, herunder til små og sjældne patientgrupper, der understøtter Medicinrådets håndtering af usikkerhed om effekt ved øget anvendelse af flere datatyper og en systematisk tilgang til vurdering af alvorlighed. 
• En årlig opfølgning på Medicinrådets arbejde skal sikre det politiske mandat for Medicinrådet og beskrive, hvordan de syv principper for prioritering anvendes. 
• Øget fokus på og transparens om arbejdet med behandlingsvejledninger for at sikre, at der udarbejdes det ønskede antal behandlingsvejledninger. 
• Et bredere samfundsøkonomisk perspektiv med inddragelse af produktivitet bør inddrages i vurderingen af lægemidler.