Denne kronik er udkommet i Børsen den 23. februar.
Skrevet af Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, og Thomas Senderovitz, adm. direktør i Lægemiddelindustriforeningen (Lif)
USA’s forsøg på at presse medicinpriserne ned lyder måske som et indenrigspolitisk drama på den anden side af Atlanten. Men Trumps “Most Favored Nation”-politik (MFN) er allerede begyndt at påvirke det danske sundhedsvæsen – ikke mindst danske patienters adgang til behandlinger.
Danmark er blevet udvalgt som ét af de lande, USA måler sine priser op imod. Når verdens største medicinmarked med 340 mio. borgere knytter sin prisstruktur direkte til et lille land som Danmark, får det konsekvenser, der rækker langt ud over de tekniske detaljer i amerikansk handelspolitik.
I årtier har Danmark haft en ambition om at holde medicinpriserne lave. Det har givet økonomiske fordele, men i MFN-sammenhæng bliver det en strategisk ulempe. For globale lægemiddelvirksomheder er USA det afgørende marked og står for 52,4 pct. af det samlede marked for receptpligtig medicin.
Til sammenligning står Danmark for 0,3 pct., så hvis en lav dansk pris på lægemidler automatisk resulterer i en lavere amerikansk pris, ændrer det hele incitamentsstrukturen.
Når Danmark bliver mindre attraktivt som afsætningsland, rammer det ikke kun patienterne, men hele økosystemet omkring forskning, kliniske forsøg og investeringer
Læs også: Det skal du vide om Most-Favored-Nation
Læs også: Regeringen nedsætter MFN-task force
Adgang til ny medicin
Det bliver ganske enkelt for risikabelt for virksomhederne at lancere nye og innovative lægemidler i Danmark, når det kan udløse store tab på det amerikanske marked.
Derfor ser vi nu, at virksomheder begynder at overveje, om Danmark overhovedet skal være blandt de lande, hvor nye produkter lanceres. Selv behandlinger, der allerede findes i Danmark, risikerer at blive trukket tilbage, fordi tilstedeværelsen i Danmark betyder noget for prisen globalt.
Dette er ikke abstrakte scenarier. Det handler om behandlinger til kræftpatienter, til mennesker med sjældne sygdomme og patienter, hvor tiden er afgørende. For denne gruppe kan MFN-politikken betyde længere ventetid eller helt manglende adgang til livsvigtig medicin i Danmark.
Vi risikerer at blive et B-land for lægemiddelinnovation – ikke fordi Danmark ikke ønsker at tilbyde behandlingerne, men fordi globale prisvilkår gør det økonomisk irrationelt for virksomhederne at forsyne det danske marked.
Life science-sektoren er truet
Dansk life science er en af vores største erhvervssucceser. Det er en af de økonomiske søjler, som understøtter hele vores samfund. Lægemiddelindustrien alene stod for næsten en femtedel af den danske eksport i 2025. Det skyldes, at vi har skabt et klima i Danmark, hvor det er værd at udvikle og satse på life science-sektoren.
Det skal vi værne om.
Når Danmark bliver mindre attraktivt som afsætningsland, rammer det ikke kun patienterne, men hele økosystemet omkring forskning, kliniske forsøg og investeringer.
Med andre ord: Det danske sundhedsvæsen og den danske økonomi hænger tættere sammen, end vi ofte taler om. Hvis adgang til moderne medicin forringes, forringes også vores evne til at tiltrække de investeringer, der i årevis har været selve grundlaget for life science-branchens vækst.
Hvis Danmark vil fastholde sin rolle som førende life science-nation, skal vi være blandt dem, der sætter retningen, ikke dem, der står på sidelinjen
Danmark må reagere
Selvom MFN-politikken er besluttet i USA, er Danmark ikke magtesløs. Men det kræver, at vi politisk beslutter os for, at Danmark fortsat skal være et attraktivt marked for nye behandlinger og et land, hvor virksomheder tør investere.
For det første må Danmark investere mere i sundhed. Vi bruger i dag omkring 10 pct. af bnp på sundhedsvæsenet. Det er ikke særlig meget, når man ser på, hvad vi har fået igen. Her tænker vi ikke kun på behandlinger til patienter, men også en blomstrende life science-sektor, hvis samfundsmæssige betydning rækker længere end sundhedsvæsenet og patienternes bedste.
Hvis Danmark fortsat skal være blandt de lande, der får ny medicin som nogle af de første, med alle de fordele, der følger med, må betalingsvilligheden afspejle betydningen af tidlig adgang.
For det andet må vi modernisere vores pris- og tilskudsstrukturer. Prislofter, manglende inflationstilpasning og forskellige regionale prioriteringer gør det vanskeligt for virksomhederne at navigere og endnu sværere at investere.
Når Danmark samtidig er blevet referencepunkt for verdens største medicinmarked, er der brug for strukturer, der beskytter både patienterne og vores position i den globale konkurrence.
For det tredje må Danmark engagere sig stærkere i de europæiske drøftelser om life science. MFN-politikken rammer ikke kun Danmark, det rammer hele Europa, hvor flere lande allerede frygter forsinkede lanceringer og svækket innovationskraft.
Hvis Danmark vil fastholde sin rolle som førende life science-nation, skal vi være blandt dem, der sætter retningen, ikke dem, der står på sidelinjen.
Regningen er allerede på vej
MFN-politikken er ikke et fjernt handelsprincip. Det er en direkte trussel mod danske patienters adgang til behandling, mod vores forskningsmiljøer og mod en af vores stærkeste eksportsektorer.
Vi kan vælge at reagere nu, eller vi kan vente og acceptere, at Danmark langsomt, men sikkert, glider ud af det selskab af lande, der får tidlig adgang til behandlinger i verdensklasse.
Heldigvis er vi ikke alene med bekymringen. Regeringen har med erhvervsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren i spidsen besluttet at nedsætte en MFN Taskforce, der skal se på konsekvenserne af MFN. Det er vi rigtig glade for, og det arbejde ser vi frem til at bidrage til. Det vigtige er dog nu, at vi kommer i gang.
For konsekvenserne er reelle, alvorlige og aktuelle. Derfor må Danmark handle hurtigt, hvis vi vil undgå, at prisen for Trumps handelspolitik ender med at blive betalt af danske patienter.
