Forskning fremtidssikrer Danmark

I Danmark lever vi af vores viden og handel med omverdenen. Det skal vi også i fremtiden.

​Forskning og innovation er grundlaget for vores allerstørste virksomheder. Vi skal øge de offentlige og private investeringer i forskning og innovation, så vi også fremover kan være med helt i front af den internationale konkurrence. 

Investeringer i forskning og innovation skal udgøre 4,5 procent af bruttonationalproduktet

Danmark investerer i dag 3 procent af bruttonationalproduktet i forskning. Det er mindre end mange af de lande og regioner, vi konkurrerer med. Det betyder, at grundlaget for nye innovative, danske produkter ikke er lige så godt som de lande, der investerer mere. Derfor bør målet i 2030 være, at de offentlige og private investeringer i forskning og udvikling samlet set udgør 4,5 procent af bruttonationalproduktet. Som i dag, skal fordelingen være en tredjedel offentlig og to tredjedele privat.

Derudover skal vi have en langsigtet strategi for de offentlige investeringer, der både omfatter statens investeringer i grundforskning på universiteterne og regionernes investeringer i klinisk forskning på hospitalerne. Det private erhvervslivs investeringer skal understøttes fx ved brug af fradrag.

Styrk den risikofyldte visionære grundforskning

De banebrydende opdagelser er det, Danmark skal leve af. Derfor skal den offentlige forskning være visionær langsigtet grundforskning, mens private virksomheder har det naturlige ansvar for at finansiere den mere markedsnære forskning.

Basisforskningsmidlerne til universiteterne skal øges, så universiteterne – uafhængigt af ekstern finansiering – bedre kan satse på banebrydende forskning. Samtidig skal de forskningsfinansierende fonde blive bedre til at uddele en større andel af deres midler til de mest risikofyldte og eksperimenterende forskningsprojekter.

Giv regioner og læger incitament til at forske og samarbejde med virksomheder

I et travlt sundhedsvæsen med fokus på behandlingen af næste patient er det svært for læger at afsætte tid og ressourcer til klinisk forskning – uanset om det er ens egen eller i samarbejde med virksomheder.

Det rammer på længere sigt kvaliteten af behandlingen og gør det vanskeligere at udvikle ny medicin og nye behandlinger. Regionernes og lægernes incitament til at forske bør styrkes ved, at der i statens økonomiaftale med regionerne bliver øremærket midler til forskning og indføres mekanismer, som belønner de regioner, hospitaler og læger, der gør det bedst.

På hospitalerne – ligesom på universiteterne – er det vigtigt, at forskningsmidlerne især går til at understøtte den visionære, grundlæggende forskning i at forstå sygdomme. Det skal vi sikre ved at udvikle og udvide konceptet ‘Clinical Academic Groups.’

En stærk forskningsinfrastruktur er afgørende

Sundhedsforskning i verdensklasse har afsæt i moderne hospitaler og stærke kliniske forskningsnetværk, og det er afgørende, at forskerne skal have adgang til gode laboratoriefaciliteter, biobanker, computerfaciliteter og dataregistre.

Derfor skal vi fortsat have et højt ambitionsniveau for offentlige investeringer i store internationale anlæg som European Spallation Source og XFEL samt danske forskningsmiljøer, der kan udnytte sådanne anlæg.

Danmark skal have en national strategi for anvendelse af sundhedsdata – med en klar ambition om at blive globalt førende. Den nationale strategi skal omfatte konkrete initiativer og pejlemærker for brug af sundhedsdata, der styrker patientbehandlingen i dag og i fremtiden. Strategien skal inddrage alle relevante ministerier, registerejere og brugere af sundhedsdata – og sikre den nødvendige koordinering. Det skal være ukompliceret for både offentlige og private forskere at få adgang til data, der kan understøtte værdifuld og samfundsrelevant forskning. Det kommer patienterne til gavn.

Det skal være attraktivt at investere i nye lægemidler

Patenter og andre incitamenter skal sikre en god balance i forhold til de ofte meget store og risikable investeringer, der følger med udviklingen af ny, innovativ behandling af patienterne. Og det bidrager til udviklingen af en videnbaseret og højproduktiv økonomi i Danmark og i Europa. Incitamenterne er med andre ord fundamentet for lægemiddelindustriens milliardinvesteringer i forskning og er med til at gøre lægemidler til Danmarks største private forskningsområde.