Forskningsreserven 2026: Lif efterspørger ambitiøse investeringer

Folketinget skal i efteråret fordele 6,3 mia. kr. til forskning og udvikling, men til hvad?

Danmark står stærkt som et life science-land, men det kræver vedvarende investeringer at fastholde og udbygge vores position. En afgørende kilde til at drive forskning og udvikling fremad er de offentlige forskningsinvesteringer. Forskningsreserven, som en del af finansloven, bliver årligt politisk prioriteret til forskning og innovation på tværs af forskellige sektorer.

Den 22. oktober fremlagde regeringen sit udspil til, hvordan Forskningsreserven for 2026 skal fordeles og prioriteres. At der i udspillet blev tænkt langsigtet og prioriteret en stor del af kagen til life science og forskning var positivt. Og hos Lif, følger vi naturligvis med i forhandlingerne om den endelige aftale i løbet af efteråret.

For Lif er det centralt, at de offentlige investeringer i forskning og udvikling udmøntes på en måde, så det understøtter vores konkurrenceevne. Den offentlige forskning er udgangspunktet for nye behandlinger og teknologiske fremskridt inden for life science. I Danmark er vi privilegeret at have store private fonde og en stærk life science-industri, som også støtter og investerer i forskning og udvikling. Det har betydet, at dansk life science-forskning er i verdensklasse. Men forudsætningen for, at de private fonde kan investere, er, at der er forskningsmiljøer at investere i, og dermed forudsætter de private investeringer, at der er offentlige investeringer.  

Gennem vores dialog med politikere og andre beslutningstagere arbejder Lif for fortsatte, ambitiøse offentlige investeringer i life science-forskning, herunder igennem udmøntning af forskningsreserven. Læs herunder, hvilke områder vi mener, forskningsreserven skal bruges på.

• Målrettede og ambitiøse forsknings- og udviklingsinvesteringer
• AMR-tiltag: Udvikling af ny antibiotika, forebyggelsestiltag og effektiv brug af vacciner
• Innovation District Copenhagen: Bak op om de politiske ambitioner med målrettede investeringer i området
• ATMP: Støt udviklingen af nye avancerede terapier
• Offentlig klinisk forskning: Forskere skal have adgang til de nødvendige ressourcer og faciliteter
• Forskning i de bredere sundheds- og samfundsøkonomiske effekter af forebyggelse og behandling

Ambitiøse investeringer i life science-forskning

Danmark skal fastholde sin styrkeposition inden for life science og være der, hvor det næste medicinske gennembrud opstår.

Ambitionerne er der – med life science-strategien fra tidligere i år. Nu er tiden kommet til at følge op med målrettede og ambitiøse forsknings- og udviklingsinvesteringer.

Sundheds- og life science-forskning er afgørende for at udvikle nye behandlinger, styrke sundhedsvæsenet og skabe vækst og arbejdspladser. Vi står over for store sundhedsudfordringer med flere borgere med flere kroniske sygdomme. At gøre som vi plejer, er ikke en mulighed. Der er et stigende behov for innovative løsninger.

En substantiel del af forskningsreserven bør bruges til at bringe Danmark helt frem i verdenseliten inden for life science. Det kræver langsigtede investeringer i forskning, talentudvikling og samarbejde mellem hospitaler, universiteter og virksomheder.

Ambitiøse investeringer i forskning og innovation inden for sundhed og life science er til gavn for hele samfundet. Det skaber bedre behandlinger og understøtter den danske styrkeposition inden for life science.

Antimikrobiel resistens: Den snigende pandemi

Antimikrobiel resistens (AMR) er en af de største trusler mod global sundhed i dag. Bakterier, vira, svampe og parasitter bliver stadig mere resistente over for de lægemidler, vi bruger til at bekæmpe dem. Det betyder, at infektioner, der engang var lette at behandle, nu kan blive livstruende.

Det truer vores evne til at behandle almindelige infektionssygdomme, hvilket kan føre til længerevarende sygdomme, højere sundhedsomkostninger og øget dødelighed. Hvis vi ikke handler nu, kan AMR føre til en fremtid, hvor selv simple operationer og rutinemæssige behandlinger bliver risikable.

Med den nationale handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker, som blev offentliggjort tidligere på året, er der taget et stort skridt.

Nu skal vi følge op og investere i forskning og udvikling, som kan understøtte udviklingen af nye antibiotika, forebyggelsestiltag og effektiv brug af vacciner samt bidrage til at fremme ansvarlig brug af eksisterende antibiotika og overvågningen af resistensudviklingen.

Lad os stå sammen i kampen mod AMR og sikre en sund fremtid.

En investering i fremtiden. En investering i Innovation District Copenhagen

Danmark skal være der, hvor det næste medicinske gennembrud opstår!

Innovation District Copenhagen (IDC) har potentiale til at blive en verdensførende dynamisk hub for forskning, teknologi og iværksætteri inden for life science og kvanteteknologi.

Hvis ambitionerne realiseres, så kan distriktet binde hele Medicon Valley sammen som en katalysator for samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentlige myndigheder. Ved at tiltrække talent og investeringer er IDC afgørende for at understøtte et spirende økosystem, hvor nye videnskabelige gennembrud hurtigere kan blive til nye innovative behandlinger.

Så når forskningsreserven skal prioriteres i efteråret, vil det være oplagt at bakke op om de politiske ambitioner med målrettede investeringer.

Etableringen af IDC vil styrke dansk life science-forskning og den danske life science-branche på den globale scene og dermed være grobund for endnu bedre innovative behandlinger til gavn for den enkelte patient.

Dansk Erhverv, Dansk Biotek og Lif: Styrk rammerne for Innovation District Copenhagen

Innovation District Copenhagen: ’Kaffemaskineeffekt’ i København

Danmarks vej til lederskab inden for nye avancerede terapier

Danmark er kendt for sin innovative tilgang til sundhed og medicin.

Med en ny ambitiøs national strategi for personlig medicin har vi i Danmark en enestående mulighed for at cementere vores position som global leder inden for personlig medicin og nye avancerede terapier (ATMP).

Vi skylder patienterne den bedst mulige og mest effektive behandling. Ved at investere i forskning og udvikling inden for AMTP forbedrer vi ikke blot den individualiserede behandling af den enkelte, idet det samtidig er en mulighed for at skabe nye arbejdspladser og styrke vores økonomi.

For at realisere potentialet er det afgørende, at vi fortsætter med at støtte vores forskere og sikre, at de har de nødvendige ressourcer, og samtidig skal vi facilitere, at gennembrud udvikles og implementeres, så de banebrydende ideer hurtigst muligt kommer patienterne til gavn. Derfor skal vi fremme samarbejdet mellem offentlige og private aktører og skabe et dynamisk innovationsmiljø.

Lad os stå sammen og støtte udviklingen af nye avancerede terapier. Ved at gøre det kan vi sikre, at Danmark forbliver i front og fortsætter med at sætte standarden for fremtidens innovative behandlinger.

Prioriter den offentlige kliniske forskning

Offentlig klinisk forskning spiller en afgørende rolle i at sikre, at vores sundhedssystem fortsat kan udvikle og levere effektive og sikre behandlinger til alle borgere. I en tid med hastige medicinske fremskridt og stigende sundhedsudfordringer er det vigtigere end nogensinde at investere i offentlig klinisk forskning.

Offentlig klinisk forskning er med til at sikre, at nye behandlinger og medicinske teknologier bliver grundigt testet og evalueret. Det er afgørende for at kunne tilbyde patienterne de bedste og mest sikre behandlingsmuligheder, og samtidig vil stærke offentlige kliniske forskningsmiljøer bidrage til at sikre, at nye medicinske behandlinger bliver testet i Danmark til gavn for danske patienter.

Og med en stor reform af sundhedsvæsenet er der mere behov end nogensinde for at tænke over, hvordan vi sikrer, at flest muligt får de bedst mulige behandlinger.

Med finansiering fra forskningsreserven vil det være muligt at realisere potentialet og sikre, at forskere har adgang til de nødvendige ressourcer og faciliteter, så de kan udføre deres arbejde på højeste niveau. Samtidig skal vi fremme koordination via Trial Nation og styrke samarbejdet mellem offentlige og private aktører for at skabe et dynamisk og innovativt forskningsmiljø. Det vil være med til at styrke life science-miljøet i hele Danmark.

Forskning i de bredere sundheds- og samfundsøkonomiske effekter af forebyggelse og behandling

Vi ved for lidt om de bredere sundheds- og samfundsøkonomiske effekter af forebyggelse, behandling og vacciner. Derfor risikerer vi at fravælge indsatser, som har effekt og vil kunne aflaste et højt presset sundhedsvæsen og dermed vil have stor værdi for samfundet.

Med stigende efterspørgsel på sundhed og færre sundhedspersonale skal vi prioritere midler til at opbygge mere viden om de samfunds- og sundhedsøkonomiske effekter af forebyggelse og behandling, herunder brug af vacciner.

Et klart eksempel på en underbelyst og underprioriteret forebyggende indsats er vaccination. Ved at forebygge smitsomme sygdomme og reducere alvorlig sygdom kan vacciner reducere behovet for behandling og hospitalsindlæggelser og dermed spare sundhedssystemet for betydelige omkostninger samt give samfundsøkonomiske gevinster som følge af reduceret sygefravær. Lignende økonomiske fordele kan opnås gennem andre forebyggende og behandlende tiltag, hvis vi har den nødvendige viden til at implementere dem korrekt.

Lad os prioritere midler på forskningsreserven til sundhedsøkonomisk forskning, som kan understøtte informerede beslutninger og sikre, at vores sundhedsvæsen leverer den bedste forebyggelse og behandling til flest muligt.