Videre til indhold

Forebyggelse skal være målrettet og effektiv

Der er stor ulighed i sundhed. En ulighed som primært opstår uden for sundhedsvæsenet, men som desværre ikke bliver mindre, når vi er i kontakt med sundhedsvæsenet.

​Det skal vi som samfund ikke acceptere, og vi skal tage flere redskaber i brug for at reducere uligheden. Vi skal allerede fra fosterstadiet sætte ind med målrettet og effektiv forebyggelse, og vi skal hele livet igennem sikre, at både psykiske og somatiske lidelser bliver opsporet og forebygget så tidligt som muligt.

Sammen om sundhed

Forebyggelse skal være målrettet og datadrevet

Øg brugen af sundhedsdata

Sundhedsdata kan bidrage til en mere målrettet og intelligent forebyggelsesindsats. Det gælder ikke mindst i forhold til personer med særlige risikofaktorer og i særlige risikogrupper, hvor man med udgangspunkt i sygdomshistorik og mønstre i sundhedsdata kan forudse risikoen for sygdom og forværring. Det skal vi udnytte til at styrke en datadrevet målrettet og effektiv forebyggelse, der hvor behovet er størst.

Sundhedsdata fra de danske registre og om muligt også borgernes egne sundhedsdata fra bærbare enheder (wearables) og apps bør anvendes mere systematisk til at forebygge sygdom og sikre, at vi forbliver sunde i længere tid. Sundhedsdata kan også give den enkelte bedre indsigt i dennes egen sundhed og sygdom og dermed også et bedre grundlag for at tage hånd om en eventuel sygdom – selvfølgelig i samarbejde med læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale. Oplysningskampagner har i mange år været et centralt redskab til at forebygge livstilssygdomme, uden at vi er kommet helt i mål. Vi skal derfor også bruge de forebyggelsesredskaber, som man ved virker. 

Sæt ind med tidlig opsporing for børn og unge med psykisk sygdom

Vi har god viden og evidens for, hvad der giver børn en god start på livet. Vi har også god viden om, hvordan vi skal støtte børn og unge med psykiske problemstillinger. Alligevel går der i dag alt for lang tid, fra et barn eller en ung oplever de første symptomer på psykisk sygdom, til at de modtager den rette hjælp. Samtidig er der alt for stor variation mellem tilbuddene alt efter, hvor i landet man bor. 


Der er behov for, at kommunerne sikrer en langt hurtigere og mere systematisk opsporing af børn og unge med psykiske problemstillinger, og der er behov for, at regionerne har den nødvendige kapacitet til at sikre børn og unge hurtig udredning og behandling.

Forebyg kroniske sygdomme med målrettet sundhedstjek

Livsstilssygdomme og kroniske sygdomme har ofte en social slagside. Vi skal blive bedre til at opdage sygdomme tidligt blandt de socialt svageste – det gælder for eksempel risikofaktorer som for højt blodtryk, kolesteroltal og blodsukker. På den måde kan vi understøtte en større lighed og gøre op med den sociale slagside inden for sundhed. De grupper af mennesker, der rammes af livsstilssygdomme, er ofte også dårlige til at komme afsted til lægen, og dermed forværres deres helbred mere end nødvendigt. Derfor bør der være målrettede tilbud om et årligt sundhedstjek til særligt udsatte og personer i risikogrupper for udvalgte sygdomme. 

Brug vacciner aktivt

Vi har i dag mulighed for at vaccinere væsentligt mere effektivt mod sygdomme, end vi gør, og der er brug for mere information om vaccination til alle borgere. Information, der skal komme via sundhedsvæsenet – fra de centrale nationale sundhedsmyndigheder og fra sundhedsplejersker og almen praktiserende læger.

Vi skal anvende vacciner langt mere aktivt som en effektiv del af forebyggelsen i alle aldersgrupper. Alt for mange kender slet ikke til de muligheder, der er for at lade sig vaccinere og dermed undgå sygdom – det gælder både fagfolk og borgerne generelt. Det gælder ikke mindst for vacciner, som man selv som borger kan købe sig til. Den manglende viden betyder, at der er stor ulighed i forhold til, hvem der gør brug af dette forebyggelsesværktøj, og hvem der ikke gør.

Gør det danske sundhedsvæsen innovationsparat

Et effektivt og innovationsparat sundhedsvæsen kommer ikke af sig selv. Der er et væld af nye, avancerede behandlingsmuligheder og sundhedsteknologier på vej, som potentielt kan revolutionere og effektivisere vores sundhedsvæsen. Små og store paradigmeskift. Derfor er der brug for, at vi organiserer os på nye måder, at sundhedspersonalet har de rette kompetencer, at der er tilstrækkeligt ledelsesfokus, vidensdeling og uddannelse, så de nye muligheder rent faktisk kan tages i brug. Og der skal investeringer til.

Sundhedsministeriet bør derfor sætte sig i spidsen for et arbejde for en national strategi for et innovationsparat sundhedsvæsen, etablering af et innovationsråd der skal udpege ny teknologi, som kan løfte kvaliteten i sundhedsvæsnet og udarbejdelse af en køreplan, der sikrer grundlaget for investeringer i ny sundhedsteknologi. Alle relevante aktører skal inviteres med – nationale, regionale og lokale.