Videre til indhold

Forebyggelse skal være målrettet og effektiv

Der er stor ulighed i sundhed. En ulighed som primært opstår uden for sundhedsvæsenet, men som desværre ikke bliver mindre, når vi er i kontakt med sundhedsvæsenet.

​Det skal vi som samfund ikke acceptere, og vi skal tage flere redskaber i brug for at reducere uligheden. Vi skal allerede fra fosterstadiet sætte ind med målrettet og effektiv forebyggelse, og vi skal hele livet igennem sikre, at både psykiske og somatiske lidelser bliver opsporet og forebygget så tidligt som muligt.

Nationale, forpligtende mål skal øge folkesundheden

Forebyggelse er afgørende, hvis vi skal knække kurven og forhindre den store vækst i borgere med kronisk sygdom. Nogle kroniske sygdomme er arvelige, men mange udløses af livsstilsfaktorer som fysisk inaktivitet, usunde madvaner og rygning. Derfor er det vigtigt tidligt i livet at skabe sunde vaner for hele familien. Som samfund skal vi sikre strukturer, der gør det let at vælge de sunde valg.
Derfor bør der sættes nationale, forpligtende mål for forebyggelsesindsatsen i kommunerne.

Øg brugen af sundhedsdata

Sundhedsdata kan bidrage til en mere målrettet og intelligent forebyggelsesindsats. Det gælder ikke mindst i forhold til personer med særlige risikofaktorer og i særlige risikogrupper, hvor man med udgangspunkt i sygdomshistorik og mønstre i sundhedsdata kan forudse risikoen for sygdom og forværring. Det skal vi udnytte til at styrke en datadrevet målrettet og effektiv forebyggelse, der hvor behovet er størst.

Sundhedsdata fra de danske registre og om muligt også borgernes egne sundhedsdata fra bærbare enheder (wearables) og apps bør anvendes mere systematisk til at forebygge sygdom og sikre, at vi forbliver sunde i længere tid. Sundhedsdata kan også give den enkelte bedre indsigt i dennes egen sundhed og sygdom og dermed også et bedre grundlag for at tage hånd om en eventuel sygdom – selvfølgelig i samarbejde med læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale.  

Systematisk opsporing skal sikre, at kronisk sygdom diagnosticeres tidligt

Det er dyrt for den enkelte og for samfundet, hvis kronisk sygdom opdages på et stadie, hvor der er tilstødt somatiske eller psykiske følgesygdomme. Den store sociale ulighed i kronisk sygdom handler i høj grad om, at vi i dag er for dårlige til at opspore tegn på sygdom hos de grupper, der har det største behov for hjælp.

Der er en lang række samfundsmæssige gevinster knyttet til tidlig opsporing, herunder blandt andet økonomiske besparelser for kommunerne og ønsket om at bekæmpe social ulighed i sundhed. Alligevel er der er en betydelig mangel på ensartethed i kommuner og regioner i brugen af standardiserede redskaber, dokumentationskrav og evaluering.

Der er behov for en intensivering af den systematiske opsporing af kronisk sygdom for at sikre, at kronisk sygdom diagnosticeres så tidligt som muligt med henblik på at forebygge følgesygdomme og sygdomsforværring.

Tidlig opsporing bør have et særligt fokus på de borgere, der har det største behov. Et eksempel kan være, at den almenpraktiserende læge systematisk indkalder sårbare patienter, der fx ikke møder op til planlagte kontroller, herunder kronikerkontroller eller et årligt sundhedstjek til udsatte borgere fx borgere i social psykiatrien.

Sæt ind med tidlig opsporing for børn og unge med psykisk sygdom

Vi har god viden og evidens for, hvad der giver børn en god start på livet. Vi har også god viden om, hvordan vi skal støtte børn og unge med psykiske problemstillinger. Alligevel går der i dag alt for lang tid, fra et barn eller en ung oplever de første symptomer på psykisk sygdom, til at de modtager den rette hjælp. Samtidig er der alt for stor variation mellem behandlingstilbuddene alt efter, hvor i landet man bor. 

Der er behov for, at kommunerne sikrer en langt hurtigere og mere systematisk opsporing af børn og unge med psykiske problemstillinger, og der er behov for, at regionerne har den nødvendige kapacitet til at sikre børn og unge hurtig udredning og behandling.

Brug vacciner aktivt

Vi har i dag mulighed for at vaccinere væsentligt mere effektivt mod sygdomme. Der er brug for at udfordre den grundlæggende tænkning af det nuværende vaccinationssystem: At borgeren skal indrette sig efter hvor vaccination kan foretages. I stedet skal vi lære af erfaringerne fra COVID-19 og på med en databaseret tilgang have fokus på at ramme rigtigt. Det gælder i forhold til at sætte ind i forhold til relevante målgrupper med indsatser og information, der rammer præcist og dermed både skaber tillid og øger vaccinationsdækningen.

Vi skal anvende vacciner langt mere aktivt som en effektiv del af forebyggelsen i alle aldersgrupper. Alt for mange kender slet ikke til de muligheder, der er for at lade sig vaccinere og dermed undgå sygdom – det gælder både fagfolk og borgerne generelt. Det gælder ikke mindst for vacciner, som man selv som borger kan købe sig til. Den manglende viden betyder, at der er stor ulighed i forhold til, hvem der gør brug af dette forebyggelsesværktøj, og hvem der ikke gør.

Gør det danske sundhedsvæsen innovationsparat

Et effektivt og innovationsparat sundhedsvæsen kommer ikke af sig selv. Der er et væld af nye, avancerede terapier (ATMAP) som gen- og celleterapi samt vævs. og andre sundhedsteknologier på vej, som potentielt kan revolutionere og effektivisere vores sundhedsvæsen.

teknologier med potentiel kurativ effekt, der adskiller sig markant fra den måde, vi normalt tænker lægemidler og behandling i sygehusvæsenet.

Derfor skal vi organisere os på nye måder, sikre at sundhedspersonalet har de rette kompetencer, at der er tilstrækkeligt ledelsesfokus, vidensdeling og uddannelse, og tilpasse den måde det offentlige sygehusvæsen køber lægemidler på, så der i højere grad anvendes innovative indkøb og dermed sikre at de nye muligheder rent faktisk kan tages i brug. Og der skal investeringer til.

For at sikre en hensigtsmæssig implementering af de nye avancerede terapier (ATMP), bør Sundhedsministeriet sætte sig i spidsen for at formulere en national strategi for introduktion af nye avancerede terapier (ATMP) med henblik på at sikre, at danske patienter kan hurtig adgang til de nye behandlingsmuligheder.