mRNA-teknologien bag Covid-19-vaccinerne er nemlig kulminationen på årtiers utrættelig forskning og flere videnskabelige gennembrud. Det var helt tilbage i 1961, at forskere for første gang opdagede ’messenger RNA’, det molekyle i cellerne, der fungerer som en midlertidig budbringer, og som oversætter den genetiske kode fra DNA i cellekernen til cellernes proteinfabrikker.

I sidste uge hørte vi om de videnskabelige gennembrud og stædige forskere, der banede vejen for vaccinen allerede mange år, før den blev til.
For da en ny virus begyndte at sprede sig på tværs af landegrænser og man stadig ikke vidste, præcist hvordan den smittede og hvor farlig den var, så var gode råd dyre.
Kinesiske myndigheder og forskere offentliggjorde den genetiske sekvens for Covid-19-virussen i januar 2020. Det var startskuddet til et globalt kapløb mod tiden for at udvikle en effektiv og sikker vaccine, alt imens verden lukkede ned og millioner af mennesker blev syge.

Under covid-19 pandemien har vaccinerne ifølge WHO forhindret omkring 17.000 dødsfald alene i Danmark, hvoraf størstedelen ville have været i aldersgruppen over 60 år. På verdensplan vurderes mindst 14-20 millioner liv at være reddet af vaccinerne.





