I løbet af december stiller vi i Lif skarpt på femåret for Covid-19 vaccinen med en lille adventskalender. 2. søndag i advent handler om den lynhurtige udvikling og produktion af vacciner til hele verdens befolkning, som er helt uden fortilfælde i historien.
I sidste uge hørte vi om de videnskabelige gennembrud og stædige forskere, der banede vejen for vaccinen allerede mange år, før den blev til.
For da en ny virus begyndte at sprede sig på tværs af landegrænser og man stadig ikke vidste, præcist hvordan den smittede og hvor farlig den var, så var gode råd dyre.
Kinesiske myndigheder og forskere offentliggjorde den genetiske sekvens for Covid-19-virussen i januar 2020. Det var startskuddet til et globalt kapløb mod tiden for at udvikle en effektiv og sikker vaccine, alt imens verden lukkede ned og millioner af mennesker blev syge.
Få måneder efter – i marts – var de første dyreforsøg i gang for at finde de mest lovende vaccinekandidater, og i april begyndte de kliniske fase 1 og 2 forsøg med mennesker for at undersøge vaccinernes sikkerhed. I oktober gik de store fase 3 forsøg med tusindvis af deltagere i gang, og i november viste de første resultater høj sikkerhed og en effektivitet på over 90 procent.
“Så mens du så statsministeren annoncere, at Danmark skulle lukke, var virksomhederne allerede langt med udviklingen af vaccinerne. Det gik uhørt hurtigt,” siger Anders Hoff, forskningspolitisk chef i Lif.
Hurtig vaccineudvikling: Fra 10 år til 1 år
I december 2020 blev Pfizer/BioNTech-vaccinen godkendt af EMA, og udrulningen i EU kunne begynde – tæt fulgt af Moderna, AstraZeneca og Johnson og Johnson-vaccinerne. Midt i en juletid præget af frygt og isolation fik den første dansker en vaccine d. 27. december foran rullende kameraer. Et øjeblik, mange husker som et lys i mørket.
Kapløbet om vaccinen indebar både store økonomiske risici, lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer og en enorm opskalering af produktionsfaciliteter, som ikke er set før, og som vi kan lære meget af den dag i dag.
At udvikle en ny vaccine, hvad der før tog 10 -12 år, tog nu under 1 år.
Ifølge politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif, Jakob Bjerg Larsen, var den tidslinje med til at sprænge rammerne for medicinsk innovation og globalt samarbejde:
”Det var en kraftpræstation uden lige fra alle aktører på området, både forskere, virksomheder og myndigheder, som mobiliserede enorme summer og ressourcer for at nå i mål. Kapløbet om vaccinen indebar både store økonomiske risici, lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer og en enorm opskalering af produktionsfaciliteter, som ikke er set før, og som vi kan lære meget af den dag i dag,” lyder det.
Opskriften på en covid-19-vaccine
Vaccinekapløbet omfattede en bred vifte af teknologier og havde sine klare vindere og tabere. Ud af mange hundrede vaccinekandidater nåede kun få hele vejen til fase 3-forsøg. Patenter spillede derfor også en stor rolle i at skabe de nødvendige økonomiske incitamenter.
Handelspolitisk chef i Lif, Thomas Klit Christensen siger:
”På rekordtid blev der udviklet og distribueret vacciner og behandlinger meget hurtigere end nogensinde før. Det var muligt, fordi dem, der havde forsket og investeret i årtier, turde dele deres viden – fordi den var dækket af patentbeskyttelser.”
Så selvom du måske mest har opskriften på pebernødder eller din mors flæskesteg i tankerne lige nu, så får du her opskriften på den lynhurtige udvikling og udrulning af Covid-19 vaccinen:
✅En mRNA-teknologi, som topforskere stod klar til at tage i brug
✅Et tæt samarbejde mellem biotek-virksomheder og store globale lægemiddelvirksomheder
✅Beskyttelse af patenter og offentlige- private samarbejder om finansiering og vidensdeling
✅Parallelle udviklingsspor, hvor flere vaccinekandidater blev testet samtidigt
✅Opbygning af produktionskapacitet, før den endelige vaccinekandidat var kendt
✅Fleksibilitet fra myndighederne med parallel og løbende sagsbehandling af alle data fra virksomhederne Følg med på søndag, hvor næste låge åbner!
Følg med på søndag, hvor næste låge åbner!
