Det er vigtigt, at vi ikke bruger løs af den antibiotika, som vi har, fordi bakterierne gradvist udvikler resistens over for de antibiotika, som vi bruger. Når vi bruger antibiotika, så udsættes bakterierne for et pres, hvor mange bakterier dør, men nogle bakterier, som har eller udvikler modstandsdygtighed, overlever. De resistente bakterier kan derefter formere sig og sprede sig til andre.
Det betyder, at jo mere vi bruger antibiotika – især hvis det bruges forkert eller unødvendigt – desto større er risikoen for, at bakterierne udvikler resistens. Resultatet er, at infektioner, som tidligere kunne behandles let, kan blive sværere eller måske endda umulige at behandle i fremtiden.
Det er så at sige et kapløb mellem os og bakterierne og derfor skal vi være tilbageholdende med at bruge de virksomme antibiotika, som vi har, medmindre det er allersidste udvej.
Vi ser allerede i dag, at resistente bakterier medfører hospitalsindlæggelser, dødsfald og store sundhedsomkostninger i Danmark. Det anslås, at hver femte bakterielle infektion i Europa aktuelt er forårsaget af resistente bakterier, og at flere end 35.000 mennesker i Europa dør årligt som konsekvens af infektioner med resistente bakterier. Ifølge OECD’s beregninger medfører AMR i dag årlige omkostninger på 400 mio. kr. i direkte sundhedsomkostninger i Danmark.
Det er estimeret, at AMR potentielt kan forårsage op mod 10 mio. dødsfald i 2050 på globalt plan, hvis ikke der iværksættes indsatser for at imødegå udviklingen.
Antibiotika blev opdaget ved et tilfælde af den skotske bakteriolog Alexander Fleming i 1928, men bruges af antibiotika blev første udbredt efter anden verdenskrig. Fra 1960erne og frem er der blevet udviklet en del nye antibiotika, som kan helbrede mennesker og dyr for sygdomme forårsaget af bakterier, som fx lunge-, blære- og halsbetændelse.
Det at udvikle ny antibiotika er ikke bare noget man gør. Udviklingen af nye lægemidler er resultatet af langvarig, møjsommelig og omkostningstung proces. Der er tale om risikable investeringer og det er de færreste lægemiddelkandidater, der når hele vejen frem til patienten. Samtidig er der den særlig udfordring i forhold udviklingen af ny antibiotika, at vi helst ikke skal bruge nyudviklede antibiotika for meget, fordi bakterierne derved udvikler resistens.
Samlet betyder det, at den forretningsmodel, som effektivt og kontinuerligt har sikret, at vi får udviklet og bragt andre lægemidler til patienterne, ikke virker, fordi omkostningerne ved at udvikle nye antibiotika ikke blive dækket, når de nye produkter helst skal bruges så lidt som muligt.
Det er derfor, at der brug for at udvikle og tage nye incitamentsmodeller i brug, der understøtter udviklingen af nye antibiotika. Det kan eksempelvis være abonnementsmodeller eller andre modeller, som sikrer at de forskere og virksomheder, der udvikler nye virksomme antibiotika får økonomiske incitamenter til at prioritere arbejdet med at udvikle nye antibiotika.
Vi lever med bakterier rundt om os og på os – både bakterier der er ikke resistente over for antibiotika, og bakterier der er. Når vi bliver svækkede eller syge, får bakterierne mulighed for at sprede sig og det kan være alvorligt, hvis vi ikke kan slå infektionen ned.
Vacciner kan være et effektivt redskab i kampen mod antibiotikaresistens. Vaccination kan forebygge infektioner, hvilket mindsker både sygdomsbyrden og behovet for antibiotikabehandling. Andre vacciner mindsker også forbruget ved at forebygge infektioner, der kan forårsage sekundære bakterielle infektioner. Det er vigtigt, fordi overforbrug og forkert brug af antibiotika er en af de største drivkræfter bag udviklingen af resistens.
Tag fx influenza, for selvom det er en virussygdom, så fører influenzainfektioner ofte til sekundære bakterielle infektioner, som behandles med antibiotika. Vaccination mod influenza har derfor vist sig at reducere antallet af antibiotikarecepter og dermed risikoen for resistensudvikling.
Derudover er der vaccinekandidater under udvikling, som er direkte rettet mod de bakterier, som netop er forbundet med betydelig antibiotikaresistens.
WHO og internationale eksperter vurderer, at vacciner har potentiale til at forebygge op mod en halv million dødsfald relateret til AMR årligt. Vacciner bør derfor spille en central rolle i både nationale og globale strategier mod AMR.
Mikroorganismer kan gennem tilfældige mutationer udvikle forsvarsmekanismer, der gør antimikrobielle lægemidler mindre eller helt uvirksomme. Det betegnes som antimikrobiel resistens (AMR). Brugen af antimikrobielle lægemidler skaber et selektionspres, der favoriserer de mikroorganismer, der allerede har udviklet antimikrobiel resistens. Det betyder, at disse mikroorganismer med større sandsynlighed overlever og formerer sig, hvilket øger den samlede forekomst af resistente mikroorganismer.
Kilde: “National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker” (Regeringen, 2025).

