Lif støtter nye muligheder for fleksibel substitution ved lægemiddelmangel, men efterlyser klare rammer for, hvilke lægemidler apotekerne kan skifte imellem, og hvilke faglige kriterier der skal gælde.
Som noget nyt får Lægemiddelstyrelsen mulighed for at indføre særlige substitutionsprotokoller, så apoteker ved lægemiddelmangel eksempelvis kan udlevere alternative lægemiddelpakninger med samme indholdsstof uden at skulle kontakte lægen først. Lif støtter ønsket om at skabe mere fleksible løsninger i tilfælde af forsyningsvanskeligheder, men savner præciseringer i bekendtgørelsen
Ingen patienter må mangle nødvendig medicin under forsyningsvanskeligheder.
Det er Lifs holdning, og den kommer til udtryk i et høringssvar til en ny bekendtgørelse på apotekerområdet fra den 10. september.
Formålet med ændringen af bekendtgørelsen er at give Lægemiddelstyrelsen hjemmel til at udstede substitutionsprotokoller, og samtidig give apotekerne mulighed for at udlevere lægemidler, der i dag ikke er omfattet af gældende substitutionsregler i situationer med forsyningsvanskeligheder.
I dag er substitution på apoteket som udgangspunkt begrænset til lægemidler, der ligger i samme substitutionsgruppe, altså lægemidler, som myndighederne på forhånd har vurderet, kan erstatte hinanden.
Med forslaget vil sundheds- og kirkeministeren give Lægemiddelstyrelsen tilladelse til at udarbejde protokoller, som apotekerne kan udlevere lægemidler mere fleksibelt på baggrund af. Og den ændring bakker Lif op om:
“Forslaget giver mulighed for en mere smidig håndtering af konkrete mangelsituationer og kan bidrage til, at patienter hurtigere får adgang til den nødvendige behandling,” siger politisk chef for lægemidler på primærområdet i Lif, Pernille Langgaard-Lauridsen og tilføjer:
“Men der er brug for klare præciseringer i forslaget.”
Blandt andet fremgår det ikke, hvor langt Lægemiddelstyrelsen kan gå, når de åbner for en mere fleksibel substitutionen mellem lægemidlerne.
”Udgangspunktet må være, at substitutionsprotokollerne har til formål at sikre, at patientens behandling og lægens ordination påvirkes mindst muligt. Derfor mener vi i Lif, at der alene skal udarbejdes substitutionsprotokoller med anbefalinger om pakningsskifte inden for samme indholdsstof,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen.
Derimod bør skift i lægemiddelstof, lægemiddelform eller device ikke kunne indeholdes i substitutionsprotokoller.
”Den type skift kan have betydning for både behandling, anvendelse og patientsikkerhed og derfor bør det kun ske på baggrund af en individuel lægefaglig vurdering og relevant patientvejledning,” siger Pernille-Langgaard-Lauridsen.
Lif efterspørger derfor et klart og dokumenteret fagligt grundlag, når der bliver mulighed for substitution mellem lægemidler, som ikke tilhører samme substitutionsgruppe.
“Vi har helt grundlæggende brug for at vide hvad substitutionsprotokollerne kan indeholde, og hvad de bygger på,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen
Det fremgår heller ikke af forslaget, hvad der definerer “nærtstående forsyningsvanskeligheder” samt, hvilke kriterier Lægemiddelstyrelsen vil lægge til grund for vurderingen af, hvornår forsyningen igen er tilstrækkelig. Det er der også brug for en klar præcisering af,” siger hun.
Det vides ikke, hvornår bekendtgørelsen træder i kraft.
