Udgifterne til medicin udgjorde sidste år 12,2 procent af regionernes samlede sundhedsudgifter, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Til sammenligning udgjorde medicinudgifterne 14 procent af de regionale sundhedsudgifter, da regionerne blev etableret i 2007. Og ser man over de sidste 15 år har udgifterne til medicin som andel af det samlede sundhedsbudget stået stille.
Det viser beregninger foretaget af Lif på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik samt tal fra Sundhedsdatastyrelsen og regionernes indkøbsorganisation, Amgros.
“Når andelen af penge vi bruger på medicin, ikke ændrer sig, tegner det desværre et billede af, at vi i Danmark er tilbageholdende med at investere i ny og bedre behandling til danskerne,” siger Pernille Langgaard Lauridsen, politisk chef for lægemidler i primærsektoren i Lif, Lægemiddelindustrien og tilføjer:
”Hvis vi har et alt for ensidigt fokus på at presse priserne og holde udgifterne nede, så risikerer det at ske på bekostning af patienternes adgang til den bedste behandling.”
Stram styring af medicinudgifterne
I 2025 afviste Medicinrådet 33 procent af nye lægemidler som standardbehandling på sygehusene. Samtidig steg udgifterne til sygehusmedicin med 138 mio. kr. og forblev dermed relativt stabile – på trods af et stigende forbrug.
Når andelen af penge vi bruger på medicin, ikke ændrer sig, tegner det desværre et billede af, at vi i Danmark er tilbageholdende med at investere i ny og bedre behandling til danskerne.
Medicintilskudsnævnet afviste i 2025 at give danskerne tilskud til tre nye apotekslægemidler med henvisning til prisen, og regionernes udgifter til medicintilskud faldt med 191 mio. kr. sidste år, selvom danskerne samlet set brugte mere medicin.
I Lif efterlyser man en større villighed til at investere i nye og innovative behandlinger, som ofte kan være en udgift på kort sigt, men en god investering på længere sigt.
Bedre behandlinger kan både øge patienternes overlevelse og forbedre deres livskvalitet, men de kan også aflaste sundhedsvæsenet og have andre positive gevinster for samfundet.
”Vi ser alt for meget på de kortsigtede omkostninger og glemmer det større billede. Vi har brug for en model, der i højere grad inddrager den samlede værdi af behandlingerne og de mange gevinster, som følger med: færre indlæggelser, bedre livskvalitet og øget tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil give et mere retvisende grundlag for prioriteringerne i sundhedsvæsenet,” siger Pernille Langgaard Lauridsen.
