Videre til indhold

Rekordlave priser på receptpligtig medicin 

Nye tal viser, at priserne på receptpligtig apoteksmedicin aldrig har været lavere. Samtidig ændrer udgifterne til medicintilskud sig ikke, selvom danskernes medicinforbrug stiger.  

Prisudviklingen på lægemidler går stik imod de generelle forbrugerpriser.  

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. 

Samlet set er prisindekset for receptpligtige apotekslægemidler faldet med 5,1 procent i første halvår af 2026, sammenlignet med samme periode i 2025. Til sammenligning er forbrugerpriserne steget med 1,3 procent. 

“Receptpligtig medicin har i gennemsnit aldrig været billigere i Danmark, end den er lige nu,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen, politisk chef for lægemidler i primærsektoren i Lif.  

Udviklingen skyldes ikke mindst den benhårde konkurrence fra generiske lægemidler, som kommer på markedet, når patentet på et lægemiddel udløber. Derudover er der en lille konkurrence-effekt fra parallelimporten af medicin fra andre lande.

Alt i alt er Danmark et af de mest priseffektive markeder for generisk medicin i Europa, forklarer Pernille Langgaard-Lauridsen.  

”Samlet set skaber det meget lave priser på den ældre og veletablerede medicin. Når udgifterne til medicin på den måde er banket helt i bund, giver det også et kærkomment økonomisk råderum i sundhedsvæsenet, som med fordel kunne investeres i at give danske patienter hurtigere og bedre adgang til ny, innovativ medicin,” siger hun.  

Regionernes udgifter til medicintilskud holder sig stabile 

De lave priser betyder også, at regionernes udgifter til den medicin, der købes på de private apoteker, ikke stiger, selvom danskernes forbrug af medicin gør. 

Regionernes udgifter til tilskudsmedicin voksede med blot 10 mio. kr. i årets første seks måneder målt i forhold til samme periode i 2025. Det svarer til en beskeden stigning på kun 0,3 procent. 

Regionerne får væsentligt mere medicin til borgerne, uden at det koster dem ekstra.

Stabiliseringen sker på trods af, at danskernes forbrug af medicin målt i DDD i samme periode steg med 5,1 procent. 

”Tallene taler deres eget tydelige sprog: Regionerne får væsentligt mere medicin til borgerne, uden at det koster dem ekstra. Der har i de senere år været en fortælling om, at udgifterne bare bliver ved med at stige. De nye tal slår en tyk streg under, at det narrativ er forældet,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen, politisk chef for lægemidler i primærsektoren i Lif.

Faldet i tilskudsudgifterne i 2. kvartal skal ses på baggrund af en stigning i forbruget af medicin målt i definerede døgndoser (DDD) på 5,1 procent, og priserne falder således ganske betydeligt. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Lif. 

Samlet er det DDD-baserede prisindeks for lægemidler faldet med 5,1 procent i 1. halvår 2026 sammenlignet med 1. halvår 2025. Prisudviklingen på lægemidler er således fundamentalt anderledes sammenlignet med forbrugerpriserne, hvor der kan konstateres en prisstigning på 1,3 procent. Priserne på receptpligtig medicin har i gennemsnit aldrig været lavere end de er nu. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Lif.