For patienter med aggressiv lymfekræft, der tidligere kun kunne få lindrende behandling, har udviklingen af nye celleterapier revolutioneret behandlingsmulighederne. I dag kan op mod halvdelen af dem blive helt raske.
Denne artikel er udgivet i Magasinet Med. i december 2025, og der kan være sket opdateringer på området siden.
I årevis har patienter med aggressive former for lymfekræft, som ikke længere reagerede på kemoterapi, kun haft udsigt til en dyster prognose. Men det billede har ændret sig markant, efter danske patienter de seneste år har fået adgang til celleterapier – også kaldet CAR-T behandling, der er udviklet i lægemiddelindustrien. Her tager man patientens egne immun-forsvarsceller, genmodificerer dem i laboratoriet og sender dem tilbage, så kroppen selv kan angribe kræftcellerne.
”Det har været et stort gennembrud,” siger Tarec Christoffer El-Galaly, overlæge og klinisk professor i hæmatologi ved Aarhus Universitetshospital.
”Patienter, som før var uhelbredeligt syge, har nu chancen for at blive raske. For patienterne er det ubeskrivelig værdifuldt, men for mig som læge betyder det også rigtig meget, at vi kan gøre mere. Man skal huske, at mange patienter med lymfe-kræft er yngre og stadig har et langt liv foran sig, hvis vi kan få kontrol over sygdommen,” siger han.
Genterapi, celleterapi og vævsterapi åbner op for helt nye muligheder for patienter.
To nye behandlingsmuligheder i Danmark
De to celleterapier, som Danmark i dag tilbyder til udvalgte patienter, hedder axicabtagene ciloleucel og lisocabtagene maraleucel. De gives til patienter med diffust storcellet B-celle-lymfom (DLBCL), der allerede har været igennem to behandlinger uden effekt – og for de patienter er der nu cirka 40 procent chance for at blive rask.
Og så gives de til patienter, der har fået tidligt tilbagefald efter første behandling, da studier viser, at celleterapi giver en bedre overlevelse end den traditionelle stamcelletransplantation.
Selvom celleterapierne ikke har løst alle problemer, og der stadig er patienter, der bliver syge igen, så er det ifølge Tarec Christoffer El-Galaly et betydeligt fremskridt og giver optimisme i forhold til fortsatte bestræbelser for at udvikle medicin til patienterne.
”Tidligere, før vi havde andet end kemoterapi, var erfaringen nok meget i retning af, at når én kemobehandling ikke virkede, så virkede en anden ofte heller ikke. Chancerne for helbredelse hos den gruppe, der slet ikke havde effekt af første behandling, var meget ringe. Nu er der en reel chance for helbredelse for denne gruppe, om end det stadig er en alvorlig situation. Derfor er det enormt vigtigt at udvikle nye behandlingsformer med en helt anden mekanisme, og da alle fortsat ikke helbredes, siger han.
Bedre livskvalitet og stort potentiale
Celleterapi har nogle andre bivirkninger end kemoterapi, blandt andet ser man nogle gange meget kraftige immunologiske reaktioner, som kan være livstruende og kræver tæt overvågning.
Men ifølge Tarec Christoffer El-Galaly var alternativet før med kemoterapi og transplantation ofte på mindst samme niveau eller værre, hvad angår alvorligheden af bivirkninger.
”Vi kan se i de kliniske lodtrækningsstudier, at patienterne har en bedre livskvalitet efter celleterapi i forhold til stamcelletransplantation, i hvert fald på kort sigt. Når vi taler om yngre patienter, kan dette måske betyde, at flere kan vende hurtigere tilbage til familieliv og arbejde. Der er dog fortsat stadig usikkerheder, herunder kender vi endnu ikke, om der er meget sene bivirkninger, der påvirker livskvaliteten efter for eksempel ti år,” siger han.
Han ser også et stort potentiale i at bruge celleterapier til andre undertyper af lymfekræft, som fx mantle celle lymfom, hvor behandlingen endnu ikke er tilgængelig i Danmark, men hvor der er kliniske studier, der viser, at behandlingen har effekt. Samtidig undersøges det aktuelt, om celleterapi bør bruges endnu tidligere i behandlingsforløbet til patienter med særlig høj risiko for tilbagefald, og om man kan forkorte tiden til behandling med celleterapi ved at udvikle produktionsmetoder, der er tættere på patienten.
”Det er en rivende udvikling, og det er derfor både fantastisk og udfordrende at være hæmatolog i dag. Fantastisk fordi flere behandlingsmuligheder gør vores arbejde endnu mere meningsfuldt både fagligt og personligt. Udfordrende fordi man skal følge med i mange nye behandlinger hele tiden, der gør vores speciale mere og mere subspecialiseret,” lyder det.
Tarec Christoffer El-Galaly
Overlæge og klinisk professor i hæmatologi ved Aarhus Universitetshospital
