Danmark står stærkt inden for life science; et solidt forskningsmiljø, innovative virksomheder og en tradition for samarbejde på tværs af sektorer. Det er der kommet kæmpe succeser ud af i form af blandt andet insulin, høreapparater og stomiposer. Alligevel er spørgsmålet, hvordan vi skaber morgendagens globale succes – og om der er noget, der står i vejen for den udvikling.
Interview med Jesper J. Lange, Executive Advisor hos Gorrissen Federspiel med fokus på life science-virksomheder. Medstifter og tidligere CEO i biotekselskabet MC2 Therapeutics
Du har i hele din karriere været optaget af, hvad der skal til for at tiltrække udenlandske virksomheder til Danmark. Hvad er Danmarks styrke i den konkurrence?
Vi har et helt fantastisk fundament. Et højt uddannelsesniveau, stor tillid i samfundet, et stærkt sikkerhedsnet og en fleksibel arbejdsstyrke. Hvis du mister dit job i Danmark, påvirker det ikke din families adgang til sundhedsvæsen og uddannelse, som det kan gøre i USA. Vi har et rigtig fint grundlag for at skabe innovation, fordi folk føler sig frie til at turde forfølge ideer. Danmark er en slags inkubator. Vi starter mange virksomheder, og vi ligger højt internationalt på iværksætteri.
Men noget går galt senere i processen?
Ja, kurven knækker, når virksomhederne skal vokse og rejse stor kapital. Især inden for biotech og life science, hvor der går mange år, før man tjener penge. Her kræver det investorer, der er villige til at tage enorme risici. Og hvis de skal gøre det, skal de også kunne se en stor potentiel gevinst. Og her er der forskellige dynamikker, der gør, at Danmarks konkurrenceevne slipper op.
Det er især uforudsigeligheden i vores skattesystem, der er en udfordring?
Ja. Et eksempel er, at en virksomhed bruger 100 mio. kr. på at udvikle et lægemiddel, som man sælger for 100 mio. kr. Så har virksomheden tjent nul kroner. Men i Danmark skal du betale skat, for du kan ikke trække udgifterne på 100 mio. kr. fra fuldt ud i indtægten på 100 mio. kr. Du kan trække en del fra, og resten kan du trække fra i årene efter, men kun hvis der er indtægter. Men der tjener virksomheden måske ingen penge, så der er ikke noget at trække udgifter fra i. Der er altså begrænsninger i underskudsfremførsel – noget der rammer særligt biotekvirksomheder hårdt.
Til sammenligning kan du i England trække det hele fra, og selv hvis du ikke har indtægter, og du har brugt 100 mio. kr., vil skattevæsenet på visse betingelser give dig op til 15 procent af det, du har investeret i tilskud, mod at du opgiver dit skattemæssige underskud. Det er jo en kæmpe fordel, at du faktisk får penge fra myndighederne til at støtte virksomheden, når den har størst behov. Det er jo en helt anden konkurrencesituation, når man udvikler produkter.
Hvad betyder det for det danske samfund på længere sigt?
Det er danske virksomheder, der skaber arbejdspladser, skatteindtægter og innovation – en væsentlig del af grundlaget for vores velfærd og samfund. Hvis vi ikke formår at opdyrke dem og holde på dem, så svækker vi vores økonomiske fundament og samfund på sigt. Det svarer lidt til, at vi finder olie i Nordsøen – men lader andre lande pumpe den op og tjene pengene.
Nogle vil sige, at det her bare handler om virksomheder, der ikke vil betale skat. Hvad siger du til den kritik?
Det er en misforståelse. Det handler ikke om niveauet på selskabsskatten. De fleste kan godt leve med 20 eller 22 procent. Det handler om de grundlæggende principper: At du ikke skal betale skat af penge, du ikke har tjent. Og at du ikke skal risikere at gå fra hus og hjem på grund af tekniske regler.
Når folk først forstår de konkrete mekanismer, er der faktisk meget bred enighed om, at noget er skævt. Men diskussioner om skat ender næsten altid med argumentet om, at de bredeste skuldre skal betale mest, og så er den debat slut. Men det kan være, det ender med, at de smalleste skuldre betaler mest, fordi de aldrig har tjent en krone.
Hvis du skulle pege på én ting, der burde ændres, hvad er det så?
Vi skal fjerne de regler, der skaber utryghed for enkeltpersoner. Ingen skal risikere deres privatøkonomi på grund af tekniske regler, som kræver betaling af skat, før man har tjent penge. Der er masser af risiko ved at bygge en virksomhed, og det er OK, men vi skal være konkurrencedygtige som land, ellers taber vi, og samfund bygges andre steder på ideer, som vi har skabt.
Hvis vi kan gøre det – og samtidig skabe mere forudsigelige rammer – så har vi faktisk et rigtig stærkt udgangspunkt i Danmark.
Er du optimistisk på Danmarks vegne?
Jeg er optimist, fordi fundamentet er stærkt. Men jeg er også bekymret, fordi verden bliver mere global, og kapital og talent flyder derhen, hvor vilkårene er bedst.
Hvis vi vil bevare vores samfund og vores velfærd, er vi nødt til at forstå, at skatte- og rammevilkår ikke bare er tekniske detaljer. Det er afgørende for, om vi bygger næste generations samfund, og ikke blot at vi starter noget, de kan bygge deres samfund på i USA. Det handler ganske enkelt om, hvilket samfund vi vil have råd til i fremtiden.
Interviewet er bragt i Magasinet med.: Life science – det guldæg, danskerne ikke kender.
