Danmark skal ikke blot investere mere i forskning, men sikre, at pengene skaber sammenhæng fra den første forskningsidé til nye behandlinger for patienterne. Det kræver bedre rammer for hele innovationskæden, lyder det fra Lif.
Debatindlægget er bragt i Science Report den 10-10-2026
Hvis Lægemiddelindustriforeningen kun måtte give politikerne ét råd til forhandlingerne om forskningsmidlerne for 2027, ville det være dette: Brug de frie forskningsmidler til at investere langsigtet og sammenhængende i hele kæden fra forskning til løsninger, der når patienter og samfund.
Det er positivt, at der med den flerårige forskningsaftale fra sidste år blev skabt mere forudsigelighed og langsigtede rammer for dansk forskning. De flerårige investeringer – herunder de markante midler til sundhed og life science – er vigtige for Danmarks position som life science-land.
Men langsigtet finansiering skaber ikke automatisk langsigtet effekt. Det gør den kun, hvis midlerne bliver udmøntet, så de forskellige led i forsknings- og innovationskæden hænger bedre sammen.
Løft blikket: Forskningspolitik handler om mere end de offentlige forskningsinstitutioner
Selvom bevillingerne til universiteterne er steget, og antallet af videnskabelige medarbejdere er vokset, bliver for få forskningsidéer omsat til nye virksomheder, produkter eller nye behandlinger. Det er et problem, som Taskforce for styrket viden- og teknologioverførsel også dokumenterede i deres rapport fra efteråret 2025.
For at løse det, er vi nødt til at løfte blikket i forskningspolitikken.
Forskningspolitikken skal naturligvis fortsat sikre stærke universiteter og hospitaler, men den skal også understøtte samspillet med virksomhederne, hvor omkring to tredjedele af den danske forskning foregår.
Universiteterne skal ikke selv føre forskningen hele vejen frem til et produkt på markedet. Deres opgave er at skabe ny viden og bringe lovende idéer til et punkt, hvor spinout-virksomheder eller eksisterende virksomheder kan udvikle dem videre.
Gør det attraktivt at udvikle den næste nye behandling i Danmark
Inden for lægemiddeludvikling tager det typisk 10–15 år og meget store, risikofyldte investeringer at udvikle en idé til en behandling, der kan nå patienterne. Den indsats er der alt for lidt fokus på i forskningspolitikken.
Hvis Danmark vil fastholde sin position som førende life science-land, skal vi derfor skabe gode betingelser for hele forløbet fra forskning til patient: Teknologioverførsel på markedsmæssigt realistiske vilkår, adgang til kapital, attraktive rammer for virksomhedernes forskning og udvikling, stærke forskningssamarbejder og mulighed for at tiltrække internationale talenter.
I dag er der flere steder brud i denne kæde. Hvis universiteternes vilkår for teknologioverførsel gør det vanskeligt at etablere levedygtige spinout-virksomheder eller gør det urentabelt for en virksomhed at bygge videre på en god ide, går lovende idéer tabt.
Hvis Danmark ikke tilbyder konkurrencedygtige vilkår for talent og investeringer i forskning og udvikling, placerer virksomhederne deres aktiviteter andre steder.
Fra forskningsbevilling til værdi
Det er kortsigtet at forringe forskningsfradraget. Og hvis virksomheder og offentlige forskere ikke har gode muligheder for at indgå i forskningssamarbejder, bliver ambitionerne om stærke innovationsmiljøer ikke indfriet.
Det kræver mere end visioner. Det kræver målrettede investeringer i hele økosystemet.
Det kræver også, at nye behandlinger kan afprøves og tages i brug i det danske sundhedsvæsen. Ellers svækker vi både værdien for patienterne og Danmarks attraktivitet som land for forskning og udvikling.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke alene, hvor mange penge der afsættes til forskning, men om midlerne styrker sammenhængen fra idé til patient. Hold fast i de langsigtede investeringer i sundheds- og life science-forskning – og brug de frie midler i forskningsreserven til at sikre, at stærk forskning bliver til bedre sundhed, vækst og samfundsværdi.
