Jacob Eifer Møller var millimeter fra at give op – i dag er hans forskning kendt verden over

Efter de første fem år var Jacob Eifer Møller og resten af forskerholdet parate til at kaste håndklædet i ringen i kampen for bedre behandling til de allersygeste hjertestoppatienter. Men stædighed og utallige frivillige forskertimer i toget på tværs af landet har i dag skabt resultater med international gennemslagskraft fra USA til Japan – og værdifuld viden på et område, hvor man før har måtte prøve sig frem.

Al forskning handler om at forbedre behandlingen for patienterne. Men på nogle områder kommer det meget tæt på, når de patienter man forsøger at hjælpe, dør for øjnene af én i løbet af få timer.

Den virkelighed står læge og professor Jacob Eifer Møller i. De sidste 20 år har han arbejdet indenfor intensiv kardiologi, med patienter med kritisk hjertesvigt og patienter genoplivet efter hjertestop. I 2024 vandt han prisen for årets forskerinitierede forsøg ved fejringen af Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger med studiet DanGer Shock.

Og netop mødet med de allersygeste patienter blev startskuddet til hans forskning, da en ny kredsløbspumpe for 20 år siden kom på banen og måske kunne gøre en forskel.

For de mest kritisk syge patienter er der nemlig ikke ”kun” tale om hjertestop. De rammes også af kredsløbschok, hvor organerne begynder at lukke ned, og hvor chancen for overlevelse er markant forværret. Her kan kredsløbspumpen træde til, når hjertet ikke kan – men ikke uden omkostninger.  

”Det er patienter, der dør foran øjnene på os på meget kort tid, og derfor vil vi jo som læger vil gøre næsten alt. Men dengang vidste vi ikke, om behandlingen virkede, vi havde kun en idé om det. Til gengæld vidste vi, at den her pumpe har meget alvorlige og potentielt livstruende komplikationer, og at den er smadder dyr,” siger Jacob Eifer Møller. Én pumpe koster i dag 140.000 kroner.

Ingen af dem har ret

Den manglende viden om effekten ville forskerne gøre op med, men modstanden mod at starte et studie op var massiv.  Inden for intensiv kardiologi er meget behandling historisk blevet indført på baggrund af faglig overbevisning og ’sund fornuft’ snarere end solid evidens. Og når patienter er kritisk syge, bliver de etiske dilemmaer skærpet.

Som Jacob Eifer Møller sammenligner det med, så tester man ikke det at springe ud fra et fly med eller uden faldskærm.

“Mange ting er blevet indført, fordi man har måttet prøve sig frem. Nogle siger, det er uetisk at teste, fordi de er sikre på, det virker. Andre siger, det ikke virker. Når det er sådan, så er der behov for viden, for ingen af dem har jo ret,” siger han.

Når patienterne er så syge, skal man samtidig have de pårørendes samtykke til at være med i et lodtrækningsforsøg, og det hele foregår under et stort tidspres. Som læge og som menneske er det også en prøvelse.

”I et studie med død som effektmål accepterer man, at flere vil dø i den ene gruppe end i den anden gruppe. Forskellen her er bare, at vi står og ser patienterne dø foran os. Og det gør det anderledes.”

Men hans drivkraft har altid været meget klar: “Jeg er blevet ved, fordi jeg virkelig har troet på, at vi kan redde flere liv og bedre behandlingen for fremtidens patienter.”

Millimeter fra at give op

I 2011 lykkedes det at samle alle danske centre om at sætte et studie i gang, som skulle teste behandlingen. Det gik under navnet DanShock.

Men inklusionskriterierne var strenge, og det viste sig, at der for hver gang der blev lavet 100 ballonudvidelser ved en blodprop i hjertet, så var der kun halvanden patient, der kunne komme med i studiet. Det ville altså kræve mere end 25.000 blodpropper at nå målet på 360 patienter.

Efter fem år var kun 100 patienter inkluderet. Pengene var væk, tålmodigheden var brugt op, og alle var klar til at sige stop.  Jacob Eifer møller havde sideløbende forhandlet med firmaet bag pumpen om at støtte studiet, men selvom de troede på deres produkt, turde de ikke satse på det danske studie.

”Efter de første 5 år var vi millimeter fra at stoppe. Det havde været en katastrofe, for på det tidspunkt ville der måske have været et signal om, at det virkede, men vi havde nok haft et neutralt studie,” siger Jacob Eifer Møller.

Men så kom vendepunktet. Kravene om dokumentation for behandlingen voksede internationalt, bl.a. fra de amerikanske myndigheder, FDA. Finansieringen faldt på plads, og det blev muligt at få Tyskland med og skifte navn til DanGer Shock. Efter 5 år mere havde man de 360 patienter og var nået i mål. 

Og resultaterne var tydelige: Dødeligheden faldt fra 58% til 46%. Inden for et års tid førte det til en ændring af de kliniske retningslinjer på området i USA.

”Vi så nu, at vi reelt kunne gøre det vi troede fra starten, nemlig forbedre overlevelsen for de her desperat syge patienter. Vi skal behandle 8 patienter for at redde ét liv, og det er en ret stor effekt,” siger Jacob Eifer Møller.

Studiet har også givet vigtig viden om komplikationerne ved behandlingen og vist, at effekten holder på lang sigt, med ekstra leveår for patienterne. I 2024 vandt det prisen som årets forskerinitierede forsøg ved fejringen af Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger.

I dag er pumpen standard i Danmark, Europa og USA for udvalgte patienter, og Jacob Eifer Møller har rejst hele verden rundt fra USA til Japan, Indien og Mexico for at fortælle om projektet.

”I dag er vi jo allesammen lykkelige for, at vi var vedholdende. Og det vi bliver rost mest for, når jeg kommer rundt i verden, er, at vi ikke lod os slå ud,” siger han.

En børnebog om hjertet

Selvom vejen til at arbejde med de allersygeste hjertepatienter ifølge Jacob Eifer Møller har været præget af tilfældigheder har lige netop hjertet som organ altid været hans store omdrejningspunkt. Så meget, at han også har skrevet en børnebog om hjertet.

“Et organ der slår 100.000 gange i døgnet og flytter femten tons blod uden at blive træt. Det er bare smadderfascinerende. Også hvad man gør, når det holder op med at virke,” siger han.

At hans forskning er drevet af fascination og i perioder næsten er blevet en hobby har været afgørende for at kunne drive noget, der er så timetungt, forklarer han.

”Det giver mening, når spørgsmålet er vigtigt nok, og man brænder for det. Og så er det jo virkelig ikke en enmandspræstation, men noget rigtig mange mennesker har fået til at ske. Min opgave har været at få formidle projektet godt nok og kunne få samlet en gruppe, der bakker det op,” siger Jacob Eifer Møller.

Forsker i toget

Privat har han tre voksne børn mellem 23 og 29 år og en kone, han har været gift med i over 30 år. Familien har været med på hele rejsen, hvor han har balanceret arbejde i Odense, København med forskning og rejser rundt i hele verden.

Som pendler er to timer dagligt i toget altid blevet brugt på forskningsartikler og præsentationer. Og lidt usædvanligt har han ikke noget imod forsinkelser hos DSB.

”Hvis bare jeg er inde i toget, så gør det ikke så meget, for så begraver jeg mig i forskningen på min computer. Så det er først når man står på perronen, at det er rigtig surt,” lyder det.

Bureaukrati bremser – men ambitionerne vokser

De seneste år er rammerne for klinisk forskning blevet markant mere komplekse, og der er kommet mere bureaukrati, mener Jacob Eifer Møller. For kliniske forskere uden store juridiske apparater i ryggen bliver byrden særlig tung med GDPR og anden datalovgivning.

“For mig er det altid den videnskabsetiske del, der er det vigtigste. Men alt det her juristeri er virkelig dræbende for en klinisk forsker. Hvis så bare alle regionernes jurister kunne fortolke de samme regler ens, ville det også være en stor hjælp,” siger han.

Trods udfordringerne står næste skridt nu for døren: Et stort europæisk studie med 800 patienter på tværs af flere lande, ledet i samarbejde med den tyske professor Holger Thiele fra Leipzig. Målet er at teste, om resultaterne fra DanGer Shock kan overføres til en bredere patientgruppe, og allerede nu er lande som Østrig, Sverige, Tjekkiet, Storbritannien med.

“Nu har vi vist, at konceptet virker hos en lille gruppe, men vi vil finde ud af, om vi kan hjælpe endnu flere, og om behandlingen også virker i mindre centraliserede sundhedssystemer. Potentialet er stort,” siger Jacob Eifer Møller, der stadig fremhæver Danmark som helt enestående, når det kommer til klinisk forskning.

Et centraliseret sundhedsvæsen og stærke registre gør det muligt at gennemføre studier med meget høj kvalitet og en helt komplet opfølgning på patienter.

Det nye studie vil strække sig over 5- 6 år, vurderer han, hvis altså alt har medvind.  

“Jeg havde egentlig lovet derhjemme ikke at lave flere store studier. Men det har jeg lidt glemt igen,” siger Jacob Eifer Møller.

Om Jacob Eifer Møller: Jacob er læge, ph.d., dr.med., professor i medicin ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet samt kardiologisk intensivlæge på Hjerteintensiv Afdeling på Rigshospitalet i København.