Danmark omtales ofte som en life science-nation. Men bag fortællingen gemmer sig en markant udfordring: Mange danskere ved ganske enkelt ikke, hvad begrebet dækker over. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som analysebureauet Voxmeter har gennemført for Lif.
Artiklen er bragt i Magasinet med. – Life science: Det guldæg, danskerne ikke kender
Danskerne er i tvivl om, hvad life science- begrebet dækker over. Det viser en ny undersøgelse, analysebureauet Voxmeter har gennemført for Lif. Undersøgelsen bygger på svar fra 1.005 respondenter. På spørgsmålet om, hvad de forbinder med life science, svarer 49 procent ‘ingenting’ eller ‘ved ikke’. Knap 13 procent forbinder det med videnskab om livet, mens otte procent nævner biovidenskab.
Når de bliver spurgt ind til, hvilke konkrete områder, de mener, hører under life science, svarer flest enten ‘forskning i sundhed’, ‘bioteknologi’ eller ‘lægemiddelindustri’. 25 procent svarer enten ‘landbrug’ eller ’miljø og klima’, og 29 procent ved ikke.
Når de adspurgte alligevel forsøger at sætte ord på, hvad de forbinder med life science, spænder svarene vidt: fra ‘Novo Nordisk’, ‘velfærdsteknologi’, ‘kvaksalveri’, ‘varm luft’, ‘rummet’, ‘hippier og krystaller’, ‘humbug’ og ‘udvikling’.
Life science er ikke som øl eller biler. Det er sværere at forstå og kræver der for stærkere formidling.
Ifølge Oliver Schnittka, professor i marketing, branding og forbruger adfærd ved Syddansk Universitet, er det manglende kendskab til life science-sektoren problematisk – både i forhold til at tiltrække talent og til politisk opbakning:
“Hvis unge ikke kender branchen, bliver de heller ikke tiltrukket af den, selvom den rummer mange af deres fremtidige jobmuligheder,” siger Oliver Schnittka. Han kalder life science for en stærk økonomisk drivkraft, hvor det er afgørende med politisk opbakning og investering i fremtiden.
“Men det er svært for politikere at investere i noget, som skatteyderne ikke umiddelbart kan se værdien af.”
Derfor mener han, at der er behov for at definere life science på en måde, som danskerne kan identificere sig med. “Life science er ikke som øl eller biler. Det er sværere at forstå og kræver der for stærkere formidling. Men før vi kan brande life science, skal vi definere, hvad det betyder i en dansk kontekst. I Danmark bør life science kobles til fortællingen om det gode liv og høj livskvalitet. Styrken er ikke kun innovation, men også hvordan vi omsætter life science til et bedre liv for danskerne,” siger han og fortsætter:
“Når man siger ‘tysk bil’, forventer man kvalitet. Den samme effekt kan Danmark opbygge inden for life science,” siger Oliver Schnittka.
Attraktivt for investorer
Mens befolkningen halter efter i forståelsen, tegner der sig dog et helt andet billede blandt investorer og i erhvervslivet. Her er interessen for life science vokset markant de seneste år, siger Mads Lacoppidan, partner og chef for life science i investeringsfonden EIFO.
“Det har været den bedst udviklede sektor de seneste fem år målt på investeret kapital. I 2024 gik 40 procent af al rejst kapital til life science-virksomheder. Ingen andre sektorer har haft den udvikling og den drivkraft,” siger han.
“Vi arbejder målrettet på at gøre Danmark til en af Europas førende life science-klynger. Vi arbejder for, at danske virksomheder klarer sig så godt, at de kan tiltrække international kapital og dermed skabe arbejdspladser i Danmark. Samtidig er det afgørende, at de virksomheder, der har det største potentiale, forankres her og vokser sig store i Danmark,” siger Mads Lacoppidan og tilføjer:
“Vi begynder at se tydelige tegn på en ny magnetisme omkring Danmark. Det bliver i stigende grad attraktivt for både investorer og founders at etablere sig her.”
Eksportindtjeningen er eksploderet
Også når det kommer til samfundsøkonomien, er sektorens rolle markant.
Det siger Jakob Roland Munch. Han er professor i økonomi ved Københavns Universitet og sidder i formandskabet for Det Økonomiske Råd. I rådets rapporter findes life science-industrien ikke som en selvstændig branche. Her er det medicinalbranchen, der analyseres.
Det har betydning for statsfinanserne. Også selskabsskatten fra medicinalbranchen er steget kraftigt.
“Når vi ser på medicinalbranchen, har den i de senere år været en væsentlig drivkraft bag eksport, velstand og vækst. Og det er ikke kun den traditionelle vare eksport, der krydser grænsen. Vi taler også om merchanting og processing,” siger Jakob Roland Munch og forklarer:
“Det dækker over danske virksomheder, som har produktion i udlandet og sælger fra den udenlandske produktionsfacilitet til et andet sted i udlandet. Det er et nyt fænomen, og den del af eksportindtjeningen er eksploderet de seneste 10-15 år,” siger han og tilføjer:
“Det har betydning for statsfinanserne. Også selskabsskatten fra medicinalbranchen er steget kraftigt. Omkring 10 procent af skatteprovenuet fra selskabsskatten er tidligere kommet fra medicinalbranchen, men sidste år stod Novo Nordisk alene for omkring 20 procent af indtægterne fra selskabsskatten. Det er ganske voldsomt.”
