Videre til indhold

Her er det, du ikke bør gå glip af på Folkemødet

Folkemødet er om hjørnet – og med tusindvis af debatter på programmet kan det være svært at vide, hvor man skal starte. Vi har været gået programmet igennem, så du ikke behøver.

Der er over 3000 events i det officielle Folkemøde-program, så vi har gjort lidt af benarbejdet for dig og udvalgt nogle af de debatter og events, som vi synes er værd at lægge vejen forbi.

Husk også Lifs Folkemøde-events torsdag fra 13-17 på Grønbechs Haveteater.

Torsdag

Kl. 11.30 | Når symptomer overlapper: Kvinder, overgangsalder & sclerose

Når overgangsalderens symptomer ligner symptomerne på kronisk sygdom, kan både patienter og sundhedsvæsen komme på overarbejde. Debatten sætter fokus på et område, der ofte bliver overset i sundhedsvæsenet. Læs mere.

Kl. 12.00 | Damefrokost med Ditte Okman: Alt det, vi ikke taler om – bryster & kræft

En anderledes samtale om brystkræft, hvor de personlige historier, de svære følelser og de spørgsmål, man sjældent stiller højt, får plads ved bordet. Læs mere.

Kl. 12.45 | Klassekampen mod kræft med Glenn Bech

Kræft rammer ikke alle lige. Men hvordan påvirker sociale forhold og geografi risikoen for sygdom og chancerne for at overleve – og hvad kan samfundet gøre ved det? Læs mere.

Kl. 13.00 | Skal en djøffer vælge din medicin?

Når økonomi og patienthensyn støder sammen, hvem skal så træffe beslutningerne? En debat om prioriteringer, innovation og adgangen til ny medicin. Læs mere.

Kl. 16.00 | Er sundhedsvæsenet klar til grøn medicin?

Grøn omstilling er også rykket ind i sundhedsvæsenet. Men er systemet klar til at vælge mere bæredygtige behandlinger, når de findes? Læs mere.

Kl. 17.00 | Sjældne sygdomme: Når mennesket kommer i klemme

For patienter med sjældne sygdomme kan vejen til diagnose og behandling være lang. Debatten ser på, hvordan systemet kan blive hurtigere, og mere fleksibelt og menneskeligt. Læs mere.

Fredag

Kl. 10.00 | Fri adgang til farlig medicin – hvem har ansvaret?

Hvad sker der, når det bliver lettere at købe medicin uden for EU? En højaktuel debat om patientsikkerhed, ansvar og grænserne for fri handel. Læs mere.

Kl. 11.00 | Kløe, krop og akavede spørgsmål

Med humor tager ‘Akavet Emma’ fat på de spørgsmål om kroniske hudsygdomme, og hvad det betyder for livskvalitet, relationer og arbejdsliv. Læs mere.

Kl. 12.15 | Byt dine data til en skræddersyet behandling

Personlig medicin lover bedre og mere målrettet behandling. Men hvad betyder det for vores privatliv, tillid og adgang til sundhed? Læs mere.

Kl. 13.45 | Europas immunforsvar: Antibiotika som sikkerhedspolitik

I en usikker verden er adgang til medicin blevet et sikkerhedspolitisk spørgsmål. Her diskuteres Europas afhængighed af globale forsyningskæder og vejen til større robusthed. Læs mere.

Kl. 14.15 | Sundhedspolitik med soundtrack: Europa skal finde sin stemme

Hvad har Eurovision og life science til fælles? Mere end man skulle tro. En anderledes debat om Europas fremtid, innovation og Danmarks rolle i det europæiske fællesskab. Læs mere.

Kl. 15.15 | Anders Lund Madsen slår et slag for hjertet

Med afsæt i en personlig historie om tab handler samtalen om forebyggelse, tidlig opsporing og vores fælles ansvar for hjertesundheden. Læs mere.

Lørdag

Kl. 11.00 | Må vi forske i dine genomer?

Hvordan balancerer vi hensynet til privatliv med ønsket om bedre behandlinger og ny medicinsk viden? En debat om de muligheder og dilemmaer, der følger med fremtidens sundhedsdata. Læs mere.

Kl. 12.30 | Bente Klarlund & Søren Brostrøms Brevkasse

To af landets mest kendte læger svarer på spørgsmål om smerter, forebyggelse og folkesundhed. En oplagt mulighed for både at blive klogere og få svar på egne spørgsmål. Læs mere.