Normalt er det en god ting at være favoritten. Der findes dog tidspunkter, hvor det ikke er godt at være udpeget til noget særligt. Det her ligner et af de tidspunkter.
Debatindlægget er udkommet 23 oktober 2025 i Dagens Pharma
Af Henrik Vestergaard, Fungerende koncernchef i Lif – Lægemiddelindustriforeningen
2025 har på mange måder været et tumultarisk år for lægemiddelindustrien, både globalt, men bestemt også i Danmark. Rygterne om amerikanske toldsatser på lægemidler fra Europa er kommet og gået. Den ene dag siger rygtet, at der er en stigning på 200 pct. på vej, den næste dag er det 35 pct. – og så op på 100 pct.
Selv efter at EU indgik en aftale med en fast grænse for en ny toldsats på 15 pct. på varer fra EU til USA, kan der fortsat skabes usikkerhed om, hvorvidt den toldsats nu også gælder for lægemidler, når der kommer nye udmeldinger fra verdens største lægemiddelmarked, USA.
Men det er ikke den eneste usikkerhed, der er skabt på det globale marked for lægemidler. Sammen med introduktionen af nye toldsatser for det meste af verden genintroducerede den amerikanske præsident i foråret også et gammelkendt handelspolitisk begreb over for lægemiddelindustrien:
”Most Favored Nation”.
Begrebet stammer helt tilbage fra 1700-tallet og blev oprindeligt brugt om handelsaftaler, hvor to lande gav hinanden særligt gunstige vilkår. Det gjorde Spanien og England f.eks. i Madridtraktaten fra 1667, hvor Spanien, for at presse Frankrig, gav engelske varer særlige rettigheder på det spanske marked.
Siden har begrebets betydning forandret sig en del. Næsten alle aftaler inden for Verdenshandelsorganisationen, WTO, er udarbejdet efter WTO’s ikke-diskriminerende Most Favored Nation (MFN)-handelsprincip, hvor WTO-medlemmer giver enhver handelsfordel, der ydes til én handelspartner, til alle andre partnere. Det betyder, at mere end 80 pct. af den internationale handel med varer i verden foregår på dette grundlag.
Og dog. Med genintroduktionen af Most Favored Nation i USA i forhold til lægemiddelpriser har begrebet igen skiftet karakter. I denne version vil USA kigge på priserne på lægemidler i forskellige velstandsmæssigt sammenlignelige lande og sammenligne dem med prisen i USA.
I sin simpleste form vil USA så have samme pris på produktet som det land, der kan tituleres som en Most Favored Nation – altså den billigste pris.
Hvem vil betale for innovation?
At sammenligne priserne på lægemidler i Danmark og USA er – som en tidligere dansk CEO for en lægemiddelvirksomhed sagde til Kongressen sidste år – ikke en æble til æble sammenligning. Det er forskellige priser man sammenligner.
Alligevel er det den virkelighed, som ikke bare lægemiddelindustrien kigger ind i, men også den virkelighed, Danmark som life science-land skal forholde sig til. Det er en virkelighed, der betyder, at hvis vi gerne vil fortsætte med at være i front, når det handler om at udvikle nye behandlinger eller give borgerne adgang til ny, innovativ medicin, så skal vi som land være villige til at investere i det.
Det kan virke voldsomt, men hvis priserne i verdens største lægemiddelmarked påvirkes direkte af priserne i et dejligt, men meget lille, land som Danmark, så kan det blive forretningsmæssigt umuligt at lancere nye behandlinger, hvis villigheden til at betale en fair pris for innovationen ikke er til stede.
Når vi i den forbindelse taler om “prisen”på lægemidler – og mere bredt om omkostningerne – handler det, som det er de fleste bekendt, ikke kun om, hvad en tablet eller en hel behandling ifølge prismærket koster i dag. Det handler ligesåvel, om den værdi behandlingen giver patienten, de pårørende, sundhedsvæsenet og samfundet. Og det handler også om omkostningerne ved hele den forskning, udvikling og risikotagning, der ligger bag. Nye lægemidler opstår ikke af sig selv, de kræver enorme investeringer, mange års arbejde og skabes under en høj grad af økonomisk usikkerhed. Hvis alle lande forventer at få de nyeste behandlinger til de laveste priser, risikerer vi at udhule det økonomiske grundlag for den innovation, som netop skaber nye behandlinger. Flere lande skal derfor være villige til at betale en pris, der afspejler den værdi, ny medicin faktisk skaber, ikke kun for patienterne, men for hele samfundet.
Det skal ikke være en hemmelighed, at vi i Lif ikke har noget ønske om, at Danmark skal stå højt på USA’s nye liste over Most Favored Nations. Vi vil meget hellere på listen over de lande, der er kendte for at gå forrest, når det handler om at investere i innovation.
