Debatindlægget er oprindeligt bragt på sundhedsmonitor.dk den 30. juli 2025
Skrevet af: Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent for primærsektoren, Lægemiddelindustriforeningen (Lif)
Der er ikke grundlag for at indføre generisk ordination i Danmark. Det vil både skabe unødvendig kompleksitet og usikkerhed for patienter og sundhedspersonale, mener Lif.
Lægemiddelstyrelsens analyse af generisk ordination fra februar 2025 er klokkeklar: Der er ikke solid evidens for hverken betydelige økonomiske besparelser eller en forenkling af arbejdsgange for sundhedsprofessionelle ved at indføre generisk ordination – altså ordination på et aktivt indholdsstof i stedet for et handelsnavn.
Hos Lif deler vi denne konklusion, og vi mener ikke, der er grundlag for at indføre et sådant system i Danmark i lyset af de forventede økonomiske udgifter og patientsikkerhedsmæssige risici.
Danmark har allerede et af Europas mest effektive systemer for generisk substitution, som sikrer både lave priser og høj patientsikkerhed. I dag skal apotekerne allerede tilbyde det billigste alternativ til den ordinerede medicin ved skranken. Det sikrer en effektiv og professionel ordinering, fordi fagprofessionelle har kontrol med processen hele vejen – og fordi der kun er ét system at forholde sig til; et automatisk udskiftningssystem, hvor det billigste alternativ altid tilbydes.
Lægemiddelstyrelsens analyse bekræfter, at generisk ordination ikke vil tilføre reel værdi, men derimod skabe unødvendig kompleksitet og usikkerhed for patienter og sundhedspersonale.
Urimelige udgifter og øgede risici
Vi hæfter os især ved, at Lægemiddelstyrelsen vurderer, at generisk ordination ikke vil reducere omkostningerne til tilskudsberettiget medicin. Til gengæld vil implementeringen kræve betydelige udgifter, nemlig op mod 180 millioner kroner alene til IT-systemer, og dertil kommer yderligere omkostninger til administration, informationskampagner og efteruddannelse. I et i forvejen presset sundhedssystem kan vi ikke se, at det er rimeligt at pålægge systemet disse udgifter, som i sidste ende kan risikere at ende hos patienterne.
Patientsikkerheden er altid vores højeste prioritet. Derfor er vi også bekymrede for, at en tilføjelse af generisk ordinationssystem kan øge risikoen for proces- og medicineringsfejl. Dialogen mellem borger og læge kan kompliceres unødigt, når man ikke længere kan ordinere på handelsnavn, men kun på lægemiddelstof. Vil patienterne kunne gennemskue, hvilken medicin, de skal tage? Og hvilket system anvendes der ved ordineringen ved lægen? Almindelig substitution eller generisk ordination?
Forsyningsvanskeligheder har tidligere besværliggjort apotekernes håndtering af udlevering af lægemidler til patienterne, og det er en reel udfordring. Men sådanne problemer kan for eksempel løses ved at se på udvidede substitutionsmuligheder i tilfælde af forsyningssvigt. Og hvis det er et lægemiddel, der slet ikke kan skaffes, arbejdes der allerede på at skabe substitutions-protokoller, der kan anvise et lægemiddel med et andet indholdsstof.
Vi behøver altså ikke at komplicere et velfungerende system med at indføre generisk ordination, når det nuværende system allerede er i stand til at håndtere konkrete udfordringer.
Grundlæggende opvejer de potentielle fordele simpelthen ikke ulemperne ved at indføre generisk ordination – unødvendig kompleksitet, store udgifter og øget usikkerhed. Det kan vi ikke takke ja til.
