I denne valgperiode har Folketinget vedtaget en stor sundhedsreform og en 10-års plan for psykiatrien. Men hvilke sundhedspolitiske temaer skal Folketinget tage fat på i den kommende valgperiode? Det har vi spurgt en række ordførere om.
Christoffer Aagaard Melson, Venstre
Sundhedsreformen og 10-årsplanen for psykiatrien skal implementeres ordentligt, så patienterne oplever bedre sammenhæng i behandlingen og stærkere tilbud både i psykiatrien og i det nære sundhedsvæsen.
Samtidig skal vi tage fat på nogle af de store udfordringer, som følger af en aldrende befolkning. Antallet af mennesker med demens forventes at stige markant i de kommende år, og derfor bør vi arbejde målrettet mod at styrke både tidlig opsporing, behandling og støtten til pårørende. Det kræver bedre sammenhæng mellem sundhedsvæsenet og kommunerne.
Derudover skal vi fortsat arbejde med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt udnytte mulighederne i ny teknologi og digitalisering. Hvis vi lykkes med det, kan vi både styrke kvaliteten i behandlingen og sikre et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.
Der bør også arbejdes med, hvordan afledte gevinster ved investeringer i sundhed i højere grad kan regnes med, når vi prioriterer. Målet er at de ydelser vi leverer i sundhedsvæsenet, i højere grad tager hensyn til samfundets og borgernes behov end i dag. F.eks. værdien af at man som kroniker har mulighed for at passe sit arbejde. Det er også vigtigt, at vi sikrer at vi reelt er blandt de lande, hvor borgerne hurtigst får adgang til ny og innovativ medicin.
Jeg mener også, at patientrettighederne og det frie valg kan styrkes yderligere.
Charlotte Bagge, Moderaterne
Vi skal rykke tidligere ind.
Forebyggelse og psykiatri skal prioriteres højere, så færre når at blive alvorligt syge. Og vi skal sikre, at ny behandling kommer hurtigere ud til patienterne – uanset hvor i landet de bor.
Et stærkt sundhedsvæsen og en stærk life science-sektor forudsætter hinanden. Det politiske ansvar er at sikre, at begge dele udvikles i takt.
Stinus Lindgreen, Radikale
Helt klart forebyggelse. Her halter vi fortsat bagud, og det har været utrolig svært at få de andre partier til for alvor at rykke på en dagsorden, der ellers er utrolig vigtigt. Det handler selvfølgelig om klassisk forebyggelse i form af pris og tilgængelighed af tobak og alkohol, men det bør også handle om at forebygge psykisk mistrivsel og om at forebygge sygdomme med eksempelvis vacciner.
Peder Hvelplund og Rosa Lund, Enhedslisten:
Den stigende ulighed i sundhed og skred mod øget privatisering og forsikringsbaserede løsninger er det allervigtigste sundhedspolitisk for Folketinget at adressere i en global tid med øget polarisering og ulighed.
Mette Reissmann, Socialdemokraterne:
Samfundets udfordringer bliver større og mere komplekse i fremtiden. Samtidig er konkurrencen om teknologi og innovation blevet global.
Tre store temaer kommer til at fylde:
1. Mangel på sundhedspersonale
Vi mangler læger, sygeplejersker og social- og sundhedsansatte. Hvis ikke vi løser det, bliver ventelister og pres på hospitalerne ved med at vokse. I forbindelse med genoptræning og pleje efter hospitalsindlæggelse er der også mangel på social- og sundhedsassistenter. Det samme gælder i forbindelse med ældreplejen.
2. Teknologi og kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Digitale løsninger og AI kan hjælpe med hurtigere diagnoser og mindre administration – men det kræver investeringer og klare regler. Vi skal styrke forskningsbaseret innovation. Det kræver at vi fortsætter samarbejdet mellem universiteter, virksomheder, investorer og politiske beslutningstagere.
3. Forebyggelse og kroniske sygdomme
Sygdomme som diabetes, kræft og psykiske lidelser fylder stadig mere. Hvis sundhedsvæsenet skal være bæredygtigt, skal vi blive langt bedre til forebyggelse og tidlig behandling.
Her spiller også virksomheder og stærke danske forskningsmiljøer en vigtig rolle i at udvikle nye løsninger.
Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne:
Et af de vigtigste temaer bliver at gøre op med den geografiske ulighed i sundhed. I dag er der markante forskelle på adgang til læger, behandling og sundhedstilbud alt efter, hvor i landet man bor.
Vi skal sikre, at man ikke får dårligere adgang til sundhedsvæsenet, fordi man bor uden for de største byer. Det kræver blandt andet flere praktiserende læger i områder med lægemangel, bedre muligheder for lokale sundhedstilbud og en mere fleksibel og nær organisering af sundhedsvæsenet.
Samtidig skal vi styrke samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og life science-industrien, så ny medicin, ny teknologi og nye behandlingsformer hurtigere kommer patienterne til gavn.