Dette debatindlæg er udkommet i Dagens Pharma den 4. februar 2026.
Skrevet af Thomas Senderovitz
Sundhed er blevet et spørgsmål om sikkerhed og global konkurrence. Danmark har ikke råd til at tøve, hvis vi vil fastholde vores position som life science-nation, skriver Lifs adm. direktør, Thomas Senderovitz, i denne uges pharma-debat.
Efterhånden er jeg begyndt at overveje, om jeg burde komme med en advarsel ved mine ansættelsessamtaler. For jeg kan konstatere, at uro har en tendens til at følge med i mine job.
Da jeg var direktør i Lægemiddelstyrelsen, blev verden ramt af corona-pandemien. Siden kom jeg til Novo Nordisk i den mest ekstreme vækstperiode i virksomhedens historie. Og nu – med under en måned i stolen som direktør for Lif – kan jeg konstatere, at historien ser ud til at gentage sig.
Sundhedspolitik er på meget kort tid blevet til geopolitik.
Det skyldes ikke mindst den amerikanske præsidents introduktion af ‘Most-Favored-Nation’-begrebet, som kort fortalt betyder, at USA ikke vil betale mere for lægemidler end der bliver betalt i en række udvalgte referencelande, blandt andet Danmark.
Danmark er et life science-land. Og det skal vi blive ved med at være. Også selvom de færreste danskere præcist kan forklare, hvad life science egentlig dækker over.
Ordbogen definerer det som: Et videnskabeligt og teknologisk område, der bl.a. omfatter forskning, udvikling og produktion af alt levende, herunder lægemidler, celle- og genterapi, medicinsk udstyr og anden sundhedsteknologi.
Vi har tabt flyvehøjde
For Danmark betyder det at være en stærk life science-nation ikke bare innovation, arbejdspladser og eksport – men også nye lægemidler, der forbedrer og redder liv.
Og her må vi erkende, at vi har tabt flyvehøjde.
Adgangen til ny medicin i Danmark er blevet dårligere. Det tager længere tid at få nye behandlinger til patienter herhjemme end i en række lande, vi normalt sammenligner os med.
Når adgangen bliver vanskeligere, falder risikovilligheden. Når risikovilligheden falder, søger investeringerne andre steder hen. Det er sådan, negative spiraler opstår.
Jeg ser flere tegn på netop en sådan spiral. Og det bekymrer mig.
Vi har ikke tid til at bruge de næste to år på at diskutere os frem til løsninger.
Det bringer mig tilbage til min tid som direktør i Lægemiddelstyrelsen under coronapandemien.
I en situation, hvor alt stod på spil, lykkedes det os at tænke nyt. At handle hurtigt. At udvikle og godkende vacciner på rekordtid uden at gå på kompromis med sikkerheden. Ved hjælp af samarbejde.
Jeg har tidligere beskrevet det som vor tids månelanding. Og det står jeg ved.
Den situation, vi står i nu, er mindst lige så alvorlig.
Vi taler ikke om en virus, der lukker grænserne. Vi kan ikke opfinde en vaccine, der løser situationen. Løsningen ligger i erkendelsen af, at det, der bragte os hertil, ikke nødvendigvis er det, der skal til for at bringe os videre. ‘What Got You Here Won’t Get You There’.
Som direktør i Lif drømmer jeg om at skabe noget, der er bedre end det, vi havde.
For patienterne. For samfundet. Og for Danmarks fremtid som life science-nation.