Friends, laugh and elderly women in park for bonding, conversation and relax together outdoors. Happy, retirement and senior people talking on bench for wellness, chatting and discussion in nature
Ifølge Lif bør investeringer i sundhed ses som en langsigtet og fornuftig investering, der både skaber bedre sundhed og stærkere finanser.
Investeringer i forebyggelse, tidlig opsporing og effektiv behandling sikrer ikke alene bedre sundhedsresultater for patienterne – men også en klar samfundsøkonomisk gevinst.
Det konkluderer en ny rapport fra EFPIA – European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations, Lifs europæiske pendant, der netop har kortlagt, hvor dyrt det er for samfundet, ikke at forebygge og sætte ind med moderne behandling.
Rapporten viser, at de fem store kroniske sygdomme – hjertekarsygdomme, diabetes, KOL, stroke og brystkræft – alene koster EU over 530 mia. euro om året, mere end 3% af BNP.
Det er penge, der i dag primært bruges til at behandle konsekvenserne af sygdom, ikke til at undgå dem.
”Vi tænker grundlæggende forkert, når vi alene ser sundhedsudgifter som en omkostning, der skal begrænses. For investeringer i sundhed er både en investering i menneskers helbred og livskvalitet, men også i vores samfundsøkonomi,” siger Carsten Blæsberg, Public Affairs Chef i Lif.
De store summer til specifikke sygdomsområder er endda også helt uden at medregne den “usynlige” byrde i form af pleje og omsorg, som alene for Alzheimers sygdom i 2019 blev vurderet til over 200 mia. dollar i Europa.
Gevinsterne er langsigtede – men markante
Målrettede investeringer i forebyggelse og moderne behandling kan reducere sygdomsbyrden markant og samtidig øge arbejdsudbud og produktivitet. Men mange af indsatserne kræver, at man investerer penge nu, mens gevinsten først kommer efter nogle år. Samtidig er der behov for at se på de samlede besparelser i sundhedsbudgettet, og se ud over den snævre kassetænkning i sundhedsvæsenet.
Vi tænker grundlæggende forkert, når vi alene ser sundhedsudgifter som en omkostning, der skal begrænses. For investeringer i sundhed er både en investering i menneskers helbred og livskvalitet, men også i vores samfundsøkonomi.
Rapporten peger på, at for hver euro investeret i bedre forebyggelse og behandling kan samfundet få et positivt afkast – i nogle tilfælde flere euro igen.
I Danmark står man – ligesom andre europæiske lande – over for voksende udfordringer med kronisk sygdom, flere ældre og stigende pres på sundhedsvæsenet. Knapt 1 ud af 3 personer over 50 år lever allerede med to eller flere kroniske sygdomme, hvilket gør det endnu mere presserende, at tænke sundhed som et langsigtet strategisk valg.
De danske kronikerpakker fremhæves i rapporten som et vigtigt skridt mod mere strukturerede patientforløb og bedre adgang til behandling. Men de er kun et første trin i en mere systematisk og samlet indsats, mener Carsten Blæsberg.
”Hvis vi vil mindske ulighed i sundhed, sikre holdbare offentlige finanser og give flere mennesker et langt og aktivt liv, er vi nødt til at se sundhedsudgifter som langsigtede investeringer, der skaber værdi for patienter, samfund og økonomi. Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at investere i forebyggelse og behandling – men om vi har råd til at lade være,” siger Carsten Blæsberg.
Konkrete eksempler på samfundsbesparelser:
- Tidlig diagnostik af tarmkræft vurderes at øge overlevelsen fra 10 procent i stadie 4 til 90 procent i stadie 1, og koste 2,6 gange mindre.
- Opskalering af hjertekar, diabetes og brystkræft behandling i europæiske lande vurderes at have et ”return on investment” mellem 1,1 og 4,9 euro pr. euro, man investerer, afhængigt af sygdommen.
- Opskalering af ’best practice’ KOL-behandling til alle EU-medlemslande og Storbritannien vil ifølge rapporten kunne skabe samlede besparelser mellem 690,2 mio. og 2,1 mia. euro som følge af færre sygehusindlæggelser.
Læs hele rapporten her:
