Magasinet med. stiller i denne udgave skarpt på vaccination.
Der er flere ligheder end forskelle mellem Sverige, Norge, Finland og Danmark vaccinationsprogrammer og programmernes udvikling over tid, viser en ny kortlægning af vaccineindsatsen, som VIVE står bag.
Eksempelvis har alle fire lande generelt en høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammet. Derimod peger undersøgelsen på, at der er forskel på, hvor hurtige landene hver især er til at inkludere nye vacciner i eksempelvis børnevaccinationsprogrammet. Og der er også forskel på kriterierne for inklusion, og hvordan de vægtes i praksis.
I en tid med fokus på forebyggelse og endda også arbejdsudbud, er spørgsmålet, om vi skal til at tænke mere som vores nordiske naboer?
Forhåbentligt kan dette magasin være med til at starte en fordomsfri diskussion om indretningen af fremtidens vaccinationsindsats, som sikrer tillid og tilslutning til de brede programmer, men også udnytter fordelene ved forebyggende vaccination til mindre befolkningsgrupper.
Står det til en række sundhedsordførere, skal vi blive hurtigere til at inddrage godkendte vacciner i eksempelvis børnevaccinationsprogrammet – og så bør samfundsøkonomien fylde langt mere i vurderingen.
Når det kommer til vaccinationsprogrammerne i de nordiske lande, minder de en hel del om hinanden, viser en kortlægning fra VIVE. På tre områder er der dog forskelle at spore.
Det er langt fra alle godkendte vacciner, der ender i vaccinationsprogrammerne. Derfor kan det være svært at vide, at de eksisterer. Men hvem har ansvar for at udbrede kendskabet til disse vacciner?
Da Heidi Coldbork Lange var på venteliste til en ny lever, blev hun tilbudt alle relevante vacciner for at gøre hende modstandsdygtig, når hun efterfølgende skulle i behandling med immundæmpende medicin.
I 2021 besluttede landets politikere, at alle danskere over 65 år skulle tilbydes vaccination mod pneumokoksygdom. Tilslutningen var på over 80 procent, men alligevel er tilbuddet nu sløjfet.
