Lov om pligtlagre: Hver tredje lægemiddelvirksomhed har søgt om dispensation

Siden 1. juli 2024 har lægemiddelvirksomheder i Danmark været forpligtet til at opbygge og indberette lagre af kritiske lægemidler, men mere end hver tredje virksomhed har søgt dispensation fra dele af kravene, viser en ny redegørelse.

“Loven om pligtlagre skaber øget bureaukrati og pålægger virksomhederne nye byrder, men vi får ikke svar på, om loven virker.”

Sådan siger Anders Hoff, forskningspolitisk chef hos Lif, efter en ny redegørelse fra Lægemiddelstyrelsen til Folketingets Sundhedsudvalg viser, at mere end hver tredje lægemiddelvirksomhed har søgt dispensation fra dele af kravene. Redegørelsen evaluerer dog ikke, hvorvidt loven har skabt større forsyningssikkerhed for danske patienter.

“Vi har ventet på redegørelsen, for det er en lov, der har konsekvenser for lægemiddelvirksomhederne. Derfor kunne vi godt have tænkt os nogle lidt mere klare konklusioner på, hvad der reelt har betydning for forsyningssikkerheden,” siger Anders Hoff.

Redegørelsen viser, at 35 procent af de 145 lægemiddelvirksomheder, der er omfattet af reglerne om pligtmæssige lagre, har søgt om dispensation fra et eller flere af de nye krav. De har søgt dispensation fra kravet om lagerets størrelse og kravet om, at lagre skal placeres i Danmark. Lægemiddelstyrelsen har ifølge deres egen redegørelse afgjort 170 dispensationsansøgninger. Af dem handlede 114 om lagerstørrelser, og her er 92 blevet imødekommet, men med en tidsbegrænsning. Lægemiddelstyrelsen skriver i notatet, at de fleste imødekommelser blandt andet skyldes lav markedsandel, udfasning af produkter eller produktionsvanskeligheder.

Når det gælder lagerplacering, er hovedparten af ansøgningerne blevet afvist. Kun tre ansøgninger er fuldt imødekommet. Ifølge Lægemiddelstyrelsen har der i de fleste sager ikke været særlige omstændigheder, der kan begrunde opbevaring af lagre uden for Danmark.

“Lægemiddelindustrien vil gerne være med til at sikre, at medicinen finder vej til patienterne, og at vi finder konstruktive løsninger på de forsyningsudfordringer, der kan opstå. Men når man ser på antallet af dispensationsansøgninger og den mængde af dispensationer, der er givet, er det tydeligt, at der er noget her, der rammer skævt,” siger Anders Hoff.

Virker loven?

I redegørelsen kan man se, at antallet af lægemiddelpakninger i leveringssvigt steg frem mod slutningen af 2023 og begyndelsen af 2024, men siden er det faldet. Overordnet konstaterer styrelsen, at antallet af kritiske forsyningsvanskeligheder er faldet, og der ses flere mindre og alvorlige forsyningsproblemer. Styrelsen skriver dog videre, at der i redegørelsen ses på den overordnede udvikling og altså ikke specifikt på lægemidler omfattet af lager- og indberetningspligt.

“Det er glædeligt, at der er færre leveringsudfordringer nu end i 2023, men når man læser redegørelsen, kan man ikke konkludere, at det skyldes loven. Det, redegørelsen viser, er, at der er udsving, og det største fald sker, før virksomhederne skal overholde de nye forpligtelser fra januar 2025. Så vi kan altså konkludere, at loven har skabt bøvl for lægemiddelvirksomhederne, men om den skaber forsyningssikkerhed, er mere usikkert,” siger Anders Hoff og fortsætter:

“Der er behov for en egentlig evaluering af loven og for at se på både effekter i forhold til at sikre forsyning og de eventuelle negative effekter af, at virksomhederne er tvunget til at opbygge lagre. F.eks. kunne man se på, hvor mange virksomheder der har valgt at trække produkter, som er omfattet af loven, fra markedet.”