EU-Kommissionen har præsenteret sit forslag til den nye Critical Medicines Act (CMA), som skal understøtte en sikker forsyning af lægemidler i EU og sikre konkurrenceevnen for lægemiddelindustrien i Europa. En vigtig brik i kampen for at sikre mere robuste forsyningskæder og en stabil forsyning af kritiske lægemidler til patienterne i Europa, mener Lif.
Der er fokus på god adgang til medicin for patienterne og på, hvor lægemidler bliver produceret, i forslaget til EU’s nye Critical Medicines Act (CMA), som netop er blevet præsenteret for Europa-Parlamentet.Lif er enig med Kommissionen i behovet for at gøre forsyningssituationen mere robust og ser frem til de kommende drøftelser om detaljerne i forslaget.
“Kommissionen foreslår mange håndtag at dreje på. De skal vurderes både enkeltvis og i sammenhæng, da lægemiddelområdet har en helt særlig kompleksitet. Det er vigtigt, at der ikke indføres ny lovgivning, der ignorerer det faktum, at lægemiddelforsyningen i Europa i langt overvejende grad fungerer effektivt og sikkert i dag,” siger Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lif.
Blandt de interessante nyskabelser i CMA er muligheden for nye kriterier for indkøb af lægemidler for medlemslandene, hvor faktorer som forsyningssikkerhed og produktionsland kan vægtes højere end blot pris.
Nationale lagre vs. europæisk koordinering Nationale lagre vs. europæisk koordinering
Hos Lif er man grundlæggende positivt stemt over for fælleseuropæiske løsninger på området.
“Der er behov for fælleseuropæiske løsninger, når det handler om at forebygge mangel på kritiske lægemidler. Det nytter ikke noget, at landene selv går enegang og dermed forværrer situationen i andre lande. Vi skal se på det større billede, og derfor er det positivt, at EU ønsker at koordinere indsatsen på tværs af landegrænser,” siger Anders Hoff.
En af de centrale problematikker i debatten om forsyningssikkerhed er nationale pligtlagre. Lif understreger vigtigheden af at opretholde et velfungerende indre marked:
“CMA adresserer den skævvridning af det indre marked, der kan opstå, hvis medlemslande stiller individuelle krav om lagre. Vi har tidligere påpeget, at særlige danske krav om pligtlagre kan få virksomheder til at trække sig fra markedet. Derfor er vi glade for, at EU-Kommissionen nu fremhæver behovet for en mere koordineret tilgang,” siger Anders Hoff.
Fælles indkøb i kritiske situationer
Et af virkemidlerne i CMA er en ny europæisk indkøbsmekanisme, hvor EU-Kommissionen får mulighed for at understøtte de enkelte landes indkøb af lægemidler og i nogle tilfælde lave fælles europæiske indkøb. Lif anerkender, at fælles europæiske indkøb kan være den eneste løsning i nogle specifikke, kritiske situationer, men understreger, at det er væsentligt, at kriterierne er klare for, hvornår man initierer de modeller, der er beskrevet i udspillet for fælles indkøb.
“Det er komplekst at orkestrere fælleseuropæiske indkøb langt fra patienterne i de enkelte lande, og det kan risikere at tage meget lang tid. Der er samtidig en række spørgsmål, der skal afklares, blandt andet i forhold til at fastholde konkurrence og undgå markedsforvridning,” siger Anders Hoff.
Han peger videre på, at det kan være en rigtig god idé at se på andre kriterier for indkøb af lægemidler end blot pris – fx forsyningssikkerhed, som forslaget lægger op til. Når kun pris vægter, får man helt naturligt i mange tilfælde mere skrøbelige forsyningskæder.
Derudover peger Lif på, at der skal være bedre viden om forsyningssituationen samlet set i EU, så man kun reagerer, når der er faktiske problemer. Der skal ske en styrket, koordineret indsats på EU-plan, hvor vi kan bruge data, som allerede er tilgængelige, til at sikre et bedre beredskab.
“Vi skal kunne udnytte data om, hvor kritiske lægemidler befinder sig i forsyningskæden, sådan at man effektivt kan identificere både mangler lokalt og målrette distributionen af tilgængelige lægemidler til de steder, hvor der er risiko for forsyningssvigt. Systemet eksisterer, men data må ikke anvendes hertil,” siger Anders Hoff.
Samtidig peger Anders Hoff på, at der helt grundlæggende er behov for, at man i Europa investerer i at fastholde og videreudvikle den erhvervsmæssige styrkeposition, som lægemiddelindustrien har i Europa. Det gælder om at understøtte forskning, innovation og iværksætteri inden for life science samt produktion i Europa.
