Videre til indhold

Lif: Nyt tiltag fra Medicinrådet er godt nyt for kræftpatienter 

1363864867

Medicinrådet giver nu kræftpatienter hurtigere adgang til ny immunterapi, og det er vigtigt et skridt i den rigtige retning, mener Lif. 

Danske kræftpatienter får nu hurtigere adgang til livsvigtig immunterapi. Det sker, efter at Medicinrådet har vedtaget en forenklet proces, der anbefaler immunterapi til behandling af en række forskellige kræftformer, de såkaldte PD-(L)1-hæmmere, automatisk inden for 10 dage efter markedsføringstilladelse – mod de tidligere 14 uger.  

Det betyder, at lægemidlerne hurtigere kan anvendes af lægerne på de danske sygehuse til flere patientgrupper.  

Og det er et væsentligt skridt fremad, også selvom Lif gerne havde set, at tiltaget også omfattede forebyggende behandling af kræft, såkaldt (neo)adjuverende behandlinger, som er de samme lægemidler – og som derfor kunne have givet disse patienter flere behandlingstilbud.  

“Det er en god nyhed fra Medicinrådet og noget, som vi i Lif har opfordret til. Det er velkendte lægemidler med kendte effekter og omkostninger, som bør anbefales automatisk uden en administrativ tung ansøgningsproces for virksomhederne og en tung vurderingsproces for Medicinrådet, præcis som det allerede er tilfældet i Norge og Sverige. Det er nu lykkedes at få ændret, og det er meget positivt,” siger Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin i Lif.  

Når indikationsudvidelser for immunterapier fremover ikke skal igennem en vurderingsproces i rådet, fagudvalgene og sekretariatet, får danske kræftpatienter adgang til flere behandlingsmuligheder hurtigere.  

PD-(L)1-hæmmere, der blandt andet bruges til behandling af kræft, når kræften har spredt sig, har hidtil udgjort op imod en femtedel af Medicinrådets sager. Den nye model frigør derfor både tid og ressourcer. Modellen er stærkt inspireret af Sverige, hvor lignende hurtige processer allerede findes. 

Det er en god nyhed fra Medicinrådet og noget, som vi i Lif har opfordret til. Det er velkendte lægemidler med kendte effekter og omkostninger, som bør anbefales automatisk uden en administrativ tung ansøgningsproces for virksomhederne og en tung vurderingsproces for Medicinrådet, præcis som det allerede er tilfældet i Norge og Sverige. Det er nu lykkedes at få ændret, og det er meget positivt.

Bør tage skridtet fuldt ud  

I Lif havde man derfor gerne set, at Medicinrådet også havde inddraget de tidlige og forebyggende behandlinger, (neo)adjuverande indikationer, i ordningen. Det er behandlinger, der gives før eller efter en operation for at mindste risikoen for tilbagefald, men som Medicinrådet desværre er mere restriktive med at tage i brug.

Se Lifs analyse om Adjuverende behandling her.

I Norge har patienterne i dag også hurtig adgang til den forebyggende kræftbehandling.   

”Det er klart, at vi mener, Medicinrådet bør tage skridtet fuldt ud som i Norge for at give patienter hurtig adgang til den forebyggende kræftbehandling med disse meget velkendte lægemidler og indikationsudvidelser. Det ville samtidig aflaste kunne aflaste Medicinrådets ressourceforbrug, og da ordningen evalueres om et år – er risikoen begrænset. Det har også en stor betydning for patienterne, at man så hurtigt som muligt sætter ind og mindsker risikoen for tilbagefald,” siger Louise Broe.  

Tiltaget træder i kraft 1. juni 2026 og evalueres om et år.  

Læs mere på Medicinrådets hjemmeside.