Sophie Løhde: Vi står midt i et geopolitisk skifte, hvor sikkerhed og konkurrenceevne er rykket øverst på EU’s politiske dagsorden. Det gælder også på sundhedsområdet.
Sophie Løhde (V) har i denne omgang kunnet kalde sig Danmarks indenrigs- og sundhedsminister siden december 2022. Siden hun tiltrådte, har verden rundt om os ændret sig på de to et halvt år, der er gået: Konflikten mellem Israel og Gaza er eksploderet, Rusland, Kina, Iran og Nordkorea har intensiveret deres samarbejde i forsøget på at udfordre den vestlige verden, og Donald Trump er igen blevet USA’s præsident og har med omfattende toldsatser udløst en global handelskrig.
De geopolitiske og sikkerhedspolitiske strømninger kan ikke undgå at påvirke sundhedspolitikken i EU, siger Sophie Løhde:
”Den geopolitiske situation lægger pres på de europæiske sundhedsvæsener, der oplever mangel på lægemidler og svigt i forsyningskæder. Det kan svække vores adgang til både generika og nye innovative lægemidler,” siger hun og fortsætter:
”Der er et øget sundhedspolitisk fokus på samarbejde omkring beredskab og forsyningssikkerhed og styrkelse af EU’s konkurrenceevne, for at EU også i fremtiden producerer innovative teknologier og har adgang til de nyeste og mest effektive behandlinger.”
Modstandsdygtige sundhedssektorer
Med kort tid til overtagelsen af EU-formandskabet er det naturligvis også dagsordener, der spiller ind i disse. ”Under det danske EU-formandskab vil vi arbejde målrettet for at sikre modstandsdygtige sundhedssektorer på tværs af EU og forbedre konkurrenceevnen for vores life science-sektor, som allerede står stærkt,” siger hun.
For sundhedsministeren har det høj prioritet at komme så langt som muligt med forhandlingerne af lægemiddelpakken, som EU-Kommissionen kom med et forslag til en revision af tilbage i 2021, samt at fokusere på at gøre fremskridt i forhandlingerne af det nye forordningsforslag om kritiske lægemidler.
”Det er vigtige dagsordener, som er essentielle for, at vi fortsat har forskning og udvikling i verdensklasse, og som sikrer produktion og forsyningssikkerhed af lægemidler på kontinentet,” siger hun.
God dialog om rammevilkår
De seneste år har hun rejst unionen tynd for at diskutere lovgivningen med især sine sydeuropæiske kollegaer.
”Forberedelserne til det danske formandskab har været i gang længe. Jeg har prioriteret at besøge en række europæiske kollegaer for at komme i god dialog om nødvendigheden af rammevilkår, der både fordrer bedre adgang til lægemidler og en innovativ industri,” siger hun.
”Det er på mange måder en forandret verden, vi står i. Det kan derfor ikke gå hurtigt nok med at styrke EU’s konkurrenceevne. Det er der en bred erkendelse af både blandt mine europæiske ministerkollegaer og i Europa-Parlamentet. Det stiller store krav til at sikre forudsigelige rammevilkår for udvikling, markedsføring og produktion af lægemidler i EU.”
For et par år siden gav ministeren i en anden udgave af dette magasin udtryk for sin bekymring om, at forslaget ville blive kontraproduktivt. I dag siger hun, at hun er fortrøstningsfuld: ”Men problemet med adgang til lægemidler i mange af EU’s medlemslande er helt reelt, så et endeligt kompromis skal også bidrage til at forbedre adgangen til lægemidler.”
Vores danske life science-strategi bliver mødt med stor interesse fra mine kolleger, måske endda med en anelse misundelse. – Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister
Lige adgang er en fælles opgave
EU-Kommissionens forslag til revision var i høj grad et forsøg på at sikre lige adgang til medicin på tværs af hele EU – og den ambition skal vi holde fast i, siger ministeren:
”Adgang til lægemidler er en fælles opgave, som skal løses i samarbejde mellem industrien og medlemslandene. Politisk er det svært for os at acceptere de væsentlige forskelle, der er til adgang medlemslandene imellem. Vi ser gerne mere transparens og et styrket indre marked for lægemidler i EU samt bedre samarbejde mellem landene om fælles indkøb. Det vil skabe bedre rammebetingelser for adgang på tværs af EU,” siger hun og fortsætter:
”Men det er også vigtigt, at EU politisk ikke lover at løse problemer med adgang til medicin i medlemsstaterne, som reelt afhænger af nationale ordninger, ved at reducere incitamenterne til at udvikle ny medicin, som er det, man kan regulere på EU-niveau. Det skaber kun usikkerhed for industrien og risikerer at skubbe innovation ud af Europa. Det er ikke hensigtsmæssigt. Efter pres fra blandt andet Danmark arbejdes der nu på at forbedre mulighederne for medlemslandene for at gå sammen om at købe lægemidler. Det giver bedre muligheder for at indfri de politiske ambitioner både i forhold til en stærk europæisk industri og bedre adgang til lægemidler i hele EU,” konstaterer hun.
Behov for både nationale og europæiske løsninger
Derudover fylder de geopolitiske og sikkerhedspolitiske strømninger ekstremt meget på sundhedsdagsordenen – og der er behov for både nationale og europæiske løsninger.
”Den geopolitiske virkelighed understreger, at vi ikke kan tage forsyningssikkerheden for givet. Det er derfor afgørende, at vi både sikrer os mod ydre trusler og sikrer vores konkurrencedygtighed i en global økonomi,” siger Sophie Løhde og fortsætter:
”EU-Kommissionens forslag til forordningen om kritiske lægemidler er et vigtigt skridt i den retning. Forsyningssikkerhed er en kompleks udfordring, som kræver et fælles ansvar – både på nationalt plan og på europæisk niveau. På den ene side skal EU sikre de rette rammer for en koordineret indsats og effektive solidaritetsmekanismer. På den anden side er det afgørende, at medlemslandene har ansvaret for beredskab, og at vores nationale systemer fortsat håndterer indkøb og distribution, også i krisesituationer. Der er derfor et tæt samspil mellem det, vi anser som nationalt ansvar, og det som kræver en fælles europæisk indsats,” siger hun.
Et andet område, der fylder på både den nationale og den europæiske dagsorden, er antibiotikaresistens, der betragtes som en af de største globale sundhedstrusler:
”Antibiotikaresistens, og antimikrobiel resistens mere generelt, er altid en kernesag for Danmark, både nationalt og i EU. AMR indgår som en vigtig del af lægemiddelpakken, hvor Danmark vil arbejde for ambitiøse og målrettede incitamenter på området,” siger Sophie Løhde og fortsætter:
”Jeg kan tilføje, at vi i øjeblikket forhandler om en ny national handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker, hvor der er afsat 10 mio. kr. i 2025 og 40 mio. kr. årligt i 2026-2028 til en ny handlingsplan med en række konkrete initiativer.”
Udspillet til en ny EU-lægemiddellovgivning blev vedtaget i 2023 af EU-Kommissionen og forventes færdigbehandlet under det danske formandskab.
Forslaget har fem målsætninger:
– Lige adgang til lægemidler
– Forsyningssikkerhed
– Konkurrencevenlige vilkår
– Begrænsninger af miljøbelastninger
– Bekæmpelse af resistens
Lyset i Life Science-strategien
Mens en dyster verdensorden præger store dele af den europæiske sundhedsdagsorden, er der dog lysglimt. Og på især ét område oplever Sophie Løhde, at der bliver sendt lange blikke efter Danmark:
”Danmark bliver helt sikkert set som et foregangsland, når det kommer til life science. Vores danske life science-strategi bliver mødt med stor interesse fra mine europæiske kollegaer, måske endda med en anelse misundelse, fordi vi har formået at kombinere en stærk offentlig sundhedssektor med en ambitiøs og innovativ privat life science-industri,” siger hun og fortsætter:
”Det er især vores tillidsbaserede tilgang, hvor vi har en tæt dialog mellem myndigheder, patientforeninger, universiteter og erhvervsliv, som vækker opsigt. Derudover er det unikt, at vi formår at formulere fælles mål, som kombinerer både patientbehov, innovation og vækst. Det er unikke erfaringer, som vi absolut skal sørge for vil smitte af på den kommende europæiske life science-strategi.”
