Hvad menes der med dynamiske effekter af investeringer i sundhed? I den politiske debat om sundhedsvæsenet fokuseres der ofte på, hvad tingene koster her og nu. Men en del af gevinsten ved at investere i sundhed findes ofte i de såkaldte ‘dynamiske effekter’. Det handler om at se ud over det aktuelle budgetår og forstå, hvordan en investering i en sundere befolkning ændrer samfundets økonomi på lang sigt.
Ifølge DØRS opstår dynamiske effekter, når offentligt forbrug eller offentlige investeringer påvirker borgeres og virksomheders adfærd og dermed har langsigtede effekter på fx arbejdsudbud og produktivitet. Det betyder, at ændringer i offentlige udgifter ikke kun har en direkte økonomisk effekt, men også kan påvirke samfundets samlede velstand over tid. (Kilde: Kapitel 3: Dynamiske effekter af offentlige udgifter | DØRS)
I den politiske debat om sundhedsvæsenet er fokus ofte på de kortsigtede udgifter – altså hvad en indsats koster her og nu. Men mange af gevinsterne ved at investere i sundhed viser sig først over tid. Det er disse langsigtede gevinster, man kalder de dynamiske effekter.
Når befolkningen bliver sundere, kan det for eksempel føre til:
- færre sygedage
- højere produktivitet
- længere arbejdsliv
- mindre pres på sundhedsvæsenet og andre velfærdsydelser
Det betyder, at en investering i sundhed kan forbedre samfundsøkonomien på længere sigt – også selvom den koster penge i dag.
Som eksempel kan en tidlig sundhedsindsats i form af en vaccine, have langsigtede effekter på borgerens forbrug af sundhedsydelser, overlevelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst, men også på evt. pårørendes arbejdsmarkedstilknytning, fordi de ikke skal være hjemme med barn syg.
Så når der investeres i sundhed, har det både en effekt på borgeren og pårørende, men der er altså også en samfundsmæssig gevinst af investeringen.
Læs også: Debat: Etabler et sundhedsøkonomisk råd, der belyser effekterne af bedre sundhed
Hvorfor er dynamiske effekter vigtige?
Dynamiske effekter i sundhed dækker over de afledte konsekvenser, som sundhedsindsatser har for borgernes adfærd og livskvalitet. Det kan være effekter på:
- sundhed og trivsel
- arbejdsmarkedstilknytning
- miljø og klima (fx hvis sundere adfærd også er mere bæredygtig)
Kort sagt handler dynamiske effekter om at se sundhedsinvesteringer som en langsigtet investering i velfærd, ikke kun som en udgift på næste års budget.
Et eksempel en sundhedsindsats med positive dynamiske effekter er vaccination. Når vi vaccinerer børn og unge gennem det danske børnevaccinationsprogram, bidrager det til en sundere befolkning og lavere dødelighed. Det er med til at aflaste sundhedsvæsnet, når antallet af konsultationer og indlæggelser mindskes, og så er der en række positive afledte effekter i form af mindre fravær for børn og forældre. På længere sigt kan vaccination også føre til bedre uddannelses- og jobmuligheder og dermed højere indkomst for de børn, som ellers kunne have fået varige følger af de sygdomme, vi vaccinerer imod.
Så når der investeres i sundhed, har det både en effekt på borgeren og de pårørende men der er altså også en samfundsmæssig gevinst af investeringen. Dette gælder både forebyggende behandlinger, som eksemplet med vacciner ovenfor illustrerer, men også en lang række af behandlinger for små og store sygdomme.
Ved at inddrage dynamiske effekter når der træffes beslutninger om investeringer i sundhedsvæsenet, får man et bedre overblik over den samlede værdi af investeringerne og derved også et bedre og mere oplyst beslutningsgrundlag, men det må ikke medvirke til forskelsbehandling. Det er fortsat vigtigt, at alle har lige adgang til behandling og sundhedsindsatser uanset om borgeren er i arbejde eller ej.
Finansministeriet bør indregne langsigtede dynamiske effekter af offentlige investeringer i sundhed, herunder øget arbejdsudbud, lavere sygefravær og mindre pres på sundheds- og plejesektoren.
Dynamiske effekter skal være en fast del af beslutningsgrundlaget i et kommende prioriteringsråd. Det sikrer, at langsigtede gevinster på tværs af sektorer synliggøres og styrker grundlaget for investeringer, der skaber størst værdi for borgere og samfund.
Det bør være muligt at tillægge dynamiske effekter en betydning ved vurdering af nye behandlinger, lægemidler og teknologier
I mange år har det været svært at medregne positive effekter af øgede sundhedsinvesteringer, fordi de økonomiske modeller i Finansministeriet fokuserer på umiddelbare udgifter uden at have effekterne af udgifterne med. For at gøre det muligt at vurdere potentialer af øgede sundhedsinvesteringer har VIVE for Lif udviklet BIS-modellen.
BIS-modellen er et beregningsværktøj, der gør det muligt at estimere de økonomiske konsekvenser af sundhedstiltag. Modellen kigger blandt andet på:
Arbejdsudbudsgevinster: Hvor meget mere kan en kroniker eksempelvis arbejde mere, hvis de modtager en specifik behandling?
Mindre forbrug af sundhedsvæsenet generelt: En ny behandling kan have den afledte effekt, at der kommer færre kontakter til praktiserende læge og/eller indlægger på sygehus.
Besparelser i andre sektorer: Hvis vi investerer i mere i bedre psykiatri, kan den afledte effekt eksempelvis være øget selvforsørgelse og dermed mindre behov for overførselsindkomster?
Ved at bruge BIS-modellen kan man eksempelvis nu præsentere “business cases” for politikerne, der viser effekterne af bedre investeringer i sundhed. Det betyder, at man f.eks. kan vise, at en investering i bedre diabetesbehandling på 100 millioner kroner i dag kan have afledte samfundsøkonomiske gevinster gennem øget beskæftigelse, færre sygedage, færre besøg hos praktiserende læger og færre indlæggelser mv.
