Debatindlægget er bragt i Dagens Pharma d. 24-06-2026
Danmarks position som et stærkt life science-land kan vi ikke tage for givet. Hvis vi ønsker, at danske patienter fortsat skal være blandt de første til at få adgang til morgendagens behandlinger, kræver det politisk handling og økonomiske prioriteringer, skriver Thomas Senderovitz.
Når vi fra lægemiddelindustrien advarer om, at danske patienter kan få dårligere adgang til nye behandlinger, hvis Danmark ikke er villig til at betale for innovation, bliver det ofte mødt med skepsis.
Nogle afviser det som et forudsigeligt pres fra en branche med økonomiske interesser på spil. Men virkeligheden er, at konsekvenserne allerede er begyndt at vise sig.
Det sker på et tidspunkt, hvor de globale spilleregler for medicinmarkedet er under forandring bl.a. på grund af USA’s såkaldte Most Favored Nation-politik samt den massive konkurrence fra især USA og Kina, men også Indien.
Ingen ved endnu præcist, hvordan MFN kommer til at påvirke os. Medicinrådets direktør er netop i en artikel citeret for at sige, at det er en god pointe ikke at gå i panik.
Han mener, vi bør forholde os afventende, mens vi samtidig har en dialog og et samarbejde om løsninger kørende.
Nej, panik er ikke godt, men det er rettidig omhu derimod.
Desuden er usikkerheden i sig selv et problem. Når virksomheder ikke ved, hvilke konsekvenser fremtidige prisniveauer får for deres globale forretning, bliver de mere forsigtige. De vurderer markederne, og de prioriterer anderledes.
Går allerede ud over patienterne
For danske patienter er spørgsmålet langt fra teoretisk.
Vi ser allerede eksempler på, at Danmark mister attraktivitet. Pfizer har netop besluttet ikke længere at placere nye kliniske forsøg i Danmark. De eksisterende studier fortsætter, men fremtidige investeringer går andre steder hen.
Det handler ikke kun om forskning og arbejdspladser. Kliniske forsøg giver også patienter adgang til nye behandlinger flere år før en eventuel markedsføringstilladelse. Når forsøgene flytter ud, forsvinder den mulighed med dem.
Samtidig oplever patienter konsekvenserne af et system, hvor adgangen til ny medicin bliver stadig vanskeligere. Lige nu illustreres det i sagen om dødeligt syge patienter med æggestokkræft.
Trine Jakobi Nøttrup, der er overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling, siger, at det er første gang i de 25 år, hun har været læge, at der er en behandling, der virker til patientgruppen.
Alligevel har Medicinrådet afvist behandlingen som standardbehandling i 2025 og alle, der har søgt om adgang via det 7. princip, har fået nej.
Innovation har en pris
Når patienter i praksis ikke kan få adgang til behandlinger, som eksisterer og anvendes i andre lande, er det svært at fastholde fortællingen om, at advarslerne blot er skræmmekampagner.
Ingen efterspørger et system, hvor medicin godkendes ukritisk eller for enhver pris. Ressourcerne i sundhedsvæsenet er begrænsede, og prioritering er nødvendig. Men prioritering kræver også en erkendelse af, at adgang til innovation har en pris.
Hvis Danmark konsekvent presser priserne ned uden samtidig at tage højde for de internationale konsekvenser, risikerer vi at blive nedprioriteret i den globale konkurrence om nye behandlinger, forskning og investeringer.
Danmark har længe været et stærkt life science-land. Det er ikke en position, vi kan tage for givet. Hvis vi ønsker, at danske patienter fortsat skal være blandt de første til at få adgang til morgendagens behandlinger, kræver det politisk handling og økonomiske prioriteringer.
Ellers risikerer vi, at det ikke kun er de kliniske forsøg, der flytter ud af landet. Det gør adgangen til den nyeste medicin også.