Lif – Lægemiddelindustriforeningen har svært ved at forstå Jes Søgaard, når han konkluderer, at hemmelige rabatordninger ikke kommer patienterne til gavn.
Debatindlægget er bragt i Sundhedsmonitor 23-05-2025.
Af Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif.
I et debatindlæg 21. maj her i Sundhedsmonitor påstår Jes Søgaard, SDU, under overskriften ’Hemmelige priser på lægemidler koster dyrt’, at det ikke er patienterne, der får gavn af de nye muligheder for i en forsøgsperiode at tildele medicintilskud med afsæt i forhandlede rabatter til regionerne. Den konklusion forstår vi ikke i Lif.
Søgaard kommer langt omkring – både omkring nogle bestræbelser i WHO og de danske sygehuses udgifter til medicin – to forhold, der vanskeligt kan siges at vedrøre den nye lovs konsekvenser for danske patienter. Men hvad indlægget ikke forklarer, og hvad der heller ikke fremgik i Deadline på DR2, er, hvorfor Søgaard ikke mener, at det gavner patienterne i Danmark, når de som følge af de nye regler får mulighed for at få tilskud til den medicin, de bruger.
De nye regler betyder kort og godt, at virksomhederne kan tilbyde lægemidler på det danske marked til en lavere pris, at regionerne kan opnå en rabat, de ikke tidligere har haft adgang til, og at patienterne, der bruger de omhandlede lægemidler, får tilskud.
Man kan naturligvis diskutere, om en krone sparet er en krone tjent – men at patienter nu kan få tilskud til medicin, de tidligere måtte betale fuldt ud selv, er svært at se som andet end en fordel. Det er generelt svært for os i branchen at forstå, hvorfor disse fordele ikke er tydelige i sig selv.
En fair holdning, men…
Jes Søgaard bryder sig øjensynligt ikke om fortrolighed om priser mellem regioner og virksomheder. Det er en fair holdning. Omvendt mener vi, det er fair, at virksomheder ønsker fortrolighed om rabatter – og at det er intelligent, at myndighederne åbner for, at disse rabatter kan komme regioner og patienter til gavn på hver deres måde.
Når man læser Søgaards debatindlæg, kan man måske få det indtryk, at det er en helt særlig nyskabelse på lægemiddelområdet, at regionerne kan forhandle sig til rabatter. Men det er ikke tilfældet.
På sygehusområdet har regionernes indkøbsorganisation, Amgros, siden forrige århundrede indkøbt sygehusmedicin med rabat og dermed både skabt store besparelser til det offentlige sundhedsvæsen og givet patienter i Danmark bedre og bredere adgang til ny medicin. Og selvom vi i lægemiddelbranchen ikke mener, at adgangen til innovativ medicin er tilstrækkelig god, så er det et faktum, at der trods alt er adgang til mange innovative lægemidler – og til en fornuftig pris – netop fordi regionerne og virksomhederne indgår fortrolige prisaftaler.
Hvordan kan man vide det, spørger Jes Søgaard med henvisning til Venstres sundhedsordfører Christoffer Aagaard Melsons udtalelse om, at regionerne har sparet 10 milliarder kroner på sygehusmedicin via fortrolige rabatter.
At Melson og regionerne kan sige det, skyldes ganske banalt, at priserne ikke er fortrolige for indkøberen. Regionerne ved godt, hvad de betaler – selvom de ikke deler tallet for hver enkelt pakning med Jes Søgaard. De kender listeprisen i Danmark og andre lande – og den faktiske pris, de selv betaler. Det ser de som en god forretningsmodel.
Og det er vel også derfor, at regionerne har bakket op om forslaget om en forsøgsordning med samme fortrolighed om rabatter for apoteksmedicin.
Det er derfor heller ikke overraskende, at et stort flertal i Folketinget netop har stemt for forsøgsordningen, der kan give patienter adgang til tilskud på baggrund af forhandlede priser. Det er ganske enkelt et forsøg på at skabe mere sundhed for pengene og sikre flere patienter adgang til den medicin, de har brug for. Det burde være let at forstå og svært at være imod.