PERSPEKTIV
Magasinet med. | nr. 31 | December | 2024
Selvom det er mere end 15 år siden, at Connie Hedegaard blev udnævnt som EU’s første klimakommissær, har hun ikke sluppet ambitionerne og troen på en mere grøn verden. Også selvom menneskeheden “skal ud på kanten af katastrofen for at forstå, at det er alvor.”
Der er en ting, Connie Hedegaard savner i diskussionen om den grønne omstilling. Eller måske er det nærmere en person.
“Vi mangler nogen, der tør sige: ‘Ved I hvad, venner, det er ikke sådan, at vi en eller anden morgen vågner, og så er vi blevet omstillet, nærmest uden at vi mærkede det,’” siger hun og fortsætter: “Der ligger svære valg og prioriteringer i det, og derfor må vi have en fælles samtale med hinanden om, at vi skal handle. Vi kan ikke hele tiden regne med, at andre kommer med opskriften på, hvordan vi bliver bæredygtige,” siger Connie Hedegaard.
Hun blev i 2009 udnævnt som EU’s første klimakommissær, og inden da var hun først miljøminister og siden klima- og energiminister i Danmark. Og selvom det efterhånden er længe siden, er dagsordenerne på store områder fortsat de samme og fortsat ekstremt aktuelle.
“Noget af det første, vi gjorde, selvom det var under en finansiel krise, var at komme med bud på, hvornår EU skulle være klimaneutral. Vi skabte grundlaget for Parisaftalen. Det var Europa, der trak det læs,” siger Connie Hedegaard, der i dag blandt andet er medlem af bestyrelser i Villum Fonden, Danfoss, Kirkbi og BBVA.
“På det første strategiseminar, vi havde, sagde jeg, at jeg synes, at 20 procent af EU’s budget skulle øremærkes klima og den grønne omstilling. Og det fik vi igennem,” siger hun.
Klima skal tænkes på tværs
Det var også i de år, klima ikke længere blev betragtet som en afkoblet ø. Klima blev tænkt på tværs, ligesom det bliver i dag:
“Hvis man læser de ‘mission letters’, som Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har givet hver enkelt kommissær, tænkes klima stadig på tværs: Kære transportkommissær, kære landbrugskommissær og kære industrikommissær: I skal også tænke på den grønne omstilling,” gengiver Connie Hedegaard.
Men betyder det overhovedet noget, hvad vi gør i Europa, hvis Donald Trump alligevel har tænkt sig at blæse på alt, hvad der rimer på gældende klimaaftaler, som det skete sidst, han var præsident og blandt andet trak sig ud af Parisaftalen?
“Trump har ikke lagt skjul på, at klima overhovedet ingen prioritet har. Det er meget alvorligt for det internationale klimaarbejde. Ikke bare hvis han ikke vil noget, men hvis han ruller ting tilbage, som han gjorde sidst. Det sender et rigtig dårligt signal til resten af verden og til dem, der stadig er fodslæbende.”
“Men det ændrer ikke på, at der i Europa alligevel bør være en meget stærk interesse i at prioritere klimasamarbejdet,” siger Connie Hedegaard.
“Det har vi brug for af sikkerhedsmæssige grunde. Vi har ikke ret meget energi selv. Vi importerer fra eksempelvis Rusland, Irak, Qatar og Saudi-Arabien. Europa har en stor interesse i at blive mindre afhængige af fossile brændsler. Så få styr på den vedvarende energi, byg det mere ud,” opfordrer hun.
Dét bliver den vigtigste opgave
Og det er også den dagsorden, hun ser som den vigtigste for Danmarks nye klimakommissær, Dan Jørgensen:
“Hans største og vigtigste opgave bliver at få Europas energiforbindelser til at hænge sammen. Det lyder dødkedeligt, men det nytter ikke, at hver nation laver deres eget energisystem, og når vi kommer til grænsen, så hænger det ikke sammen med de andre,” siger hun og tilføjer, at det kommer til at kræve investeringer:
“Ellers kan vi ikke blive selvforsynende. Vi har et stort nordisk energisystem, der hænger sammen. Det er det, Europa har brug for,” siger hun og tilføjer, at hun oplever, at klimaudfordringerne i dag bliver taget mere alvorligt.
“Det er ikke længere bare teori. Tænk på Valencia. Vi taler om Spanien, Europas tredjestørste økonomi. Et velfungerende land. Og så er over 217 mennesker døde, og mange flere er savnet. Vi så det i Tyskland og Belgien. Vi har set folk blive evakueret i Norge, og vi har set jernbanestrækninger ligge øde herhjemme i flere dage på grund af voldsom regn,” siger hun og tilføjer:
“Nu må mennesker jo forstå, at det, som forskerne har advaret os om, ville ske på den anden side af 2020. Det er det, vi ser ske.”
Bæredygtighed som konkurrenceparameter
Og derfor er der alvorligt behov for at tænke på klima, miljø og bæredygtighed.
“De, der har bæredygtige produkter, og de, der har tænkt bæredygtighed ind, når de designer nyt og tænker over emballagen på deres medicin, vil i stigende grad være dem, der kan vinde i fremtidens konkurrence. Og det er derfor, at Europas klima- og bæredygtighedspolitik nu tænkes sammen med industripolitikken.”
Hun refererer til Draghirapporten, opkaldt efter den forhenværende italienske premierminister, Mario Draghi.
“Han har analyseret, hvordan Europa i fremtiden kan skabe job og velfærd, og han kommer frem til, at det er inden for de grønne produkter, vi kan gøre os virkelig gældende. Vi skal have en industripolitik, der virker, og vi skal have rammevilkår, der virker. Derfor er det også vigtigt, at hver enkelt sektor løfter sit ansvar,” siger Connie Hedegaard og opfordrer virksomhederne til at sætte klare og målbare mål.
“Hele vejen rundt, uanset hvor man lever og arbejder, kan vi hver især have en større bevidsthed om at træffe mere bæredygtige valg. Nogen tror, at hvis bare vi har teknologi, så går det nok, og teknologien kommer lige om lidt. Og jo, teknologien kommer, men teknologierne klarer det ikke alene.”
På kanten af katastrofen
Alligevel forstår hun godt, hvis det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor man skal begynde den grønne omstilling.
“Hvis man siger: Polerne smelter, så er der ingen af os, der kan overskue at gøre noget ved det. Så vi er nødt til at få det brudt ned, så vi siger: Dér kan jeg ændre en vane. Og så bygger man fra det, og stille og roligt er vi med til at skabe et samfund, hvor det, at tingene er bæredygtige, er normen og ikke undtagelsen. Og det er der, vi skal hen.”
Du siger stille og roligt? Jeg kan godt blive lidt stresset over det her?
“Mennesker er meget længe om at ‘snoske’ sig sammen. Vi skal ud på kanten af katastrofen, før vi fatter, at det er alvor,” siger hun.
“Politikerne kan sætte rammerne og sørge for, at der er en pris for at forurene. Men hvad vi som forbruger efterspørger, det skal vi sætte mere fokus på de næste år. Hver gang vi køber noget, sender vi et signal til producenterne. Synes vi, at bæredygtig og miljømæssig holdbarhed er vigtig? Er klima vigtig? Der har vi et ansvar, når vi forbruger.”
Og det er ikke for sent med forandring, mener Connie Hedegaard.
“Sidste år faldt EU’s samlede energiudledning med 7 procent. Og for 10 år siden var el-biler noget, meget få af os talte om, og mange tænkte: Det bliver ikke til noget stort. El-biler stod i sidste måned for 50 procent af nysalget i Danmark.”
“Når landbruget siger: Uha, skal det pludselig gå så stærkt, så er svaret: ‘Ja, det skal det, fordi I i 20-30 år ikke har gjort noget af det, vi har sagt, at det ville være klogt at begynde på,’” siger Connie Hedegaard.
