Debatindlægget er bragt i Ingeniøren 05-02-2025
Lægemidler rimer i disse år på lancering af mange nye innovative produkter, der skaber bedre behandlinger for patienter over hele verden, brug af nye avancerede teknologier og produktionsformer samt vækst og stor eksport. Men med til succesen hører også, at lægemidler belaster klimaet og miljøet.
Lægemiddelindustrien vil være en drivkraft i den grønne omstilling
Med en ny samlet politik for klima og miljø ønsker Lægemiddelindustriforeningen (Lif) at styrke virksomhedernes rammevilkår, så de nemmere kan indfri ambitiøse mål i forhold til klima og miljø. Det gælder både de virksomheder, der har produktion i Danmark, og de virksomheder som primært markedsfører lægemidler i Danmark (men som produceres uden for Danmarks grænser).
Lægemiddelindustrien sætter et stort aftryk på både sundhed, økonomi og klima, og derfor ønsker industrien også at være en vigtig alliancepartner og central aktør i forhold til den grønne omstilling. Og i al beskedenhed mener vi, at vi har noget at byde ind med. Siden 1990 er bruttoværditilvæksten i lægemiddelindustrien i Danmark mere end 30-doblet, og samtidig er industriens udledninger fra dansk grund (scope 1 og 2) reduceret med mere end 60 procent. Hertil kommer, at virksomhederne på tværs af værdikæden – fra forskning til salg – på mange forskellige fronter arbejder aktivt med at mindske belastningen af både klima og miljø.
Når man kigger på sundhedsvæsenets klimaaftryk, så udgør CO2-udledningerne ca. 6 procent af Danmarks samlede udledninger. Af disse kan knap 25procent henføres til lægemidler. Som leverandører af lægemidler til sundhedsvæsenet udgør lægemiddelindustrien altså en procentvis stor andel af sundhedsvæsenets scope 3 udledninger. Det ansvar tager vi på os, og derfor arbejder vi tæt sammen med regionerne om at finde løsninger, der kan nedsætte belastningen fra lægemidler.
Et vigtigt skridt er her udvikling og øget brug af ”grønne indkøb” – dvs. at regionernes centrale indkøbsorganisation, Amgros anvender miljø- og bæredygtighedskriterier i deres udbud af lægemidler. Det støtter industrien. For at sådanne krav skal give den størst mulige klima- og miljømæssige effekt, er det vigtigt, at de tager højde for, at lægemiddelvirksomheder er globale, og at de grønne indkøbskriterier derfor også følger internationale standarder.
Elektroniske indlægssedler og bedre energiinfrastruktur kan gøre en forskel
En vigtig brik i lægemiddelindustriens hidtidige succesfulde skridt i forhold til reduktion af CO2-udledninger (scope 1 og 2) er adgang til grøn strøm. Skal den udvikling fortsætte, er det nødvendigt, at Danmark sætter turbo på elektrificeringen. Derfor skal el-infrastrukturen udbygges. Potentialet er stort, da virksomhederne gerne udfaser brugen af fossile brændsler, hvis der skabes yderligere adgang til stabil grøn strøm. Og når vi er ved energiinfrastrukturen, så bør der skabes modeller og samarbejder, der muliggør en bedre udnyttelse af overskudsvarmen fra lægemiddelproduktion. I dag bliver kun 13 procent af det samlede overskudsvarme-potentiale i Danmark udnyttet. Det kan og skal vi gøre bedre. Kompliceret og uhensigtsmæssig regulering må ikke stå i vejen.
Skal ambitionerne indfries, er det nødvendigt, at vi tænker både stort og småt – alle handlinger tæller. I dag er det et lovkrav, at der altid skal ligge en papirindlægsseddel i en lægemiddelpakning. En lavthængende frugt er derfor overgang til brug af elektroniske indlægssedler. Nye beregninger viser, at CO2-reduktionspotentialet er meget betydeligt – op til 90 procent – hvis man sammenligner CO2-udledningen fra brug af en papirindlægsseddel med CO2-udledningen fra en elektronisk indlægsseddel. Og i tilgift får man mulighed for at levere bedre, mere individualiseret og mere opdateret information om lægemidlerne til patienterne.
I et land, hvor vi er gennemdigitaliseret, og hvor (næsten) alle bruger smartphones på daglig basis, burde det være et let valg. Det er vores klare overbevisning, at kun en mindre del af danske patienter vil efterspørge papirindlægssedlen – og når den efterspørges, kan der findes printløsninger. Vanetænkning bør ikke stå i vejen, når mere bæredygtige løsninger ligger lige for.
Vender vi os mod miljøet, så har PFAS-forureninger fyldt meget hos mange – og med god grund. De alvorlige forureninger, som vi de senere år alle har været vidner til, skal undgås. Alle industrier skal minimere og om muligt udfase brugen af PFAS. Det gælder også lægemiddelindustrien. Hvis der findes alternativer, så skal de bruges i stedet. Men at indføre et meget hurtigt forbud mod brug af alle former for PFAS – lige nu foreslås det, at nye EU-regler skal træde i kraft allerede i løbet af 2027 – vil gøre det meget svært at opretholde udvikling og produktion af lægemidler, der er underlagt stramme krav fra lægemiddelmyndighederne.
PFAS indgår blandt andet i kritisk produktionsudstyr, da det er med til at sikre, at kvaliteten i produktionen er meget høj. Ændringer i centrale dele af produktionsudstyret skal godkendes af lægemiddelmyndigheder, og det tager tid – tid som de nye miljøregler, der forbyder PFAS, ikke tager højde for.
Håndteringen af PFAS er et godt eksempel på, at lovgivningen på klima- og miljøområdet bør ses i sammenhæng med anden lovgivning, der sætter rammerne for virksomhedernes drift. Med Lifs nye klima- og miljøpolitik ønsker vi at sætte fokus på de steder, hvor virksomhedernes klima- og miljøindsatser gør en forskel, og hvor optimering af rammevilkårene kan bidrage til at indfri potentialerne i det ambitiøse arbejde med klima og miljø, der foregår i industrien.
