Når danskerne går til stemmeurnerne ved det kommende kommunal- og regionalvalg, vil de fleste formentlig gøre det med ét primært fokus: kommunalvalget. Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen er det desværre en tendens, han forventer vil fortsætte, også selvom regionerne står over for afgørende beslutninger om fremtidens sundhedsvæsen.
”Regionsvalget har altid stået i skyggen af kommunalvalget. Det har altid været vanskeligt at sætte dagsordenen for regionalpolitik, og det bliver ikke nemmere denne gang – heller ikke med en ny struktur på vej,” siger Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Kasper Møller Hansen peger på, at mange vælgere slet ikke er opmærksomme på, hvad regionsvalget egentlig handler om. Ofte stemmer de blot, fordi de alligevel skal stemme ved kommunalvalget.
”De fleste stemmer, fordi de stemmer til kommunalvalget, og det sikrer, at vi kommer ned og stemmer, men det tager desværre også opmærksomheden fra regionerne.”
Regionernes ansvar for sygehuse, psykiatri og praktiserende læger drukner ofte i mere nære kommunale spørgsmål som daginstitutioner og ældrepleje.
”Sundhedsvæsenet bliver oplevet som abstrakt. Vi ved alle, det er vigtigt, men det er svært at trænge igennem, fordi det virker fjernt og teknisk.”
Der mangler kant og uenighed
Ifølge Kasper Møller Hansen er en af grundene til, at regionsvalget ikke nyder større opmærksomhed, at det er svært for vælgerne at gennemskue, hvor forskellen mellem de enkelte partier ligger.
”Sundhed er et valgemne, alle er enige om er vigtigt, og som man skal bruge flere penge på. Men hvad er forskellen på, hvad partierne vil? Det har vælgerne svært ved at se,” forklarer Kasper Møller Hansen.
Staten har allerede fastlagt mange rammer som fx behandlings- og ventetidsgarantier, hvilket kan gøre det svært for den enkelte regionale politikere at skille sig ud. Og det er der behov for, hvis man vil engagere vælgerne.
”Der er brug for uenighed. Det er der, vælgerne kan se forskellen. Vi må ikke teknokratisere vores demokrati, så det kun handler om den ‘rigtige løsning’. Det skal være muligt at være uenige og stadig samarbejde bagefter.”
Han anbefaler, at regionspolitikerne går tidligt i gang med debatten – og tør være tydelige i deres uenigheder.
”Jo tidligere man kommer ud med en regionsdebat, jo bedre. Og vær ikke bange for at markere forskelle – vælgerne har brug for at kunne se dem.”
Ifølge Kasper Møller Hansen er der særligt én dagsorden, der optager vælgerne: ældreområdet.
”Spørgsmålet om, hvordan vi skal prioritere i en fremtid med flere og flere ældre, fylder meget. Det er helt klassisk, at vi skal forholde os til, om der skal indføres robotstøvsugere i hjemmet. Det er noget, folk kan relatere til.”
Selvom Kasper Møller Hansen ikke er specielt optimistisk i forhold til, om dette regionsvalg bliver anderledes med indførelsen af et nyt demokratisk led i form af sundhedsrådene, har han alligevel et håb:
”Jeg håber, at valgkampen giver os mulighed for at blive klogere på de nye strukturer og muligheder – men jeg tror, det drukner i kommunalvalget.”
med. 34
Læs magasinet med. 34: Magt og muligheder – fremtidens sundhedsdanmark
