Sommerferien er ved at være slut, og mange er tilbage ved skrivebordet igen. Hvis du har været offline i juli, får du her et hurtigt overblik over nogle af de nyheder og debatindlæg, Lif har udgivet den seneste måned.

2. juli: Dyk ned i tallene – så meget af væksten er kommet fra medicinalindustrien
Tal fra Danmarks Statistik viser, at lægemiddelindustrien har været den klart største drivkraft bag væksten i dansk økonomi de seneste år. Vi ser nærmere på, hvad de reviderede BNP-tal fortæller om udviklingen – og hvorfor væksten er koncentreret i få sektorer.

3. juli: Regeringens MFN-taskforce kan få betydning for fremtidens behandlinger i Danmark
Regeringen har nedsat en taskforce, der skal forholde sig til de internationale konsekvenser af den såkaldte Most Favører Nation-politik. Det kan få stor betydning for adgangen til nye lægemidler og for Danmarks og Europas muligheder for at tiltrække investeringer og innovation.

7. juli: Mange kræftpatienter skal have særlig tilladelse til at få behandling
For 30 procent af nye kræftlægemidler i Danmark kræver det en individuel vurdering, før patienterne kan få behandlingen. I en række andre europæiske lande tilbydes de nye behandlinger oftere som standardbehandling. Lif peger på behovet for et ændret fokus i Medicinrådet.

9. juli: Det første år med forsøgsordning har været skuffende – her er fem ting, der bør ændres
For 30 procent af nye kræftlægemidler i Danmark kræver det en individuel vurdering, før patienterne kan få behandlingen. I en række andre europæiske lande tilbydes de nye behandlinger oftere som standardbehandling. Lif peger på behovet for et ændret fokus i Medicinrådet.

28. juli: Studieoptag kan være skidt nyt for life science-industrien
Årets optag på de videregående uddannelser viser et fald i antallet af studerende på STEM-uddannelserne. Det vækker bekymring, fordi netop de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsfaglige kompetencer er afgørende for, at Danmark kan fastholde sin position som en førende life science-nation.


