Denne kronik er udgivet i Børsen den 19. november 2025.
Skrevet af: Mads Koch Hansen, Adm. direktør, Medicoindustrien & Henrik Vestergaard, Fungerende koncernchef, Lif
Tiden er moden til at etablere et Sundhedsøkonomisk Råd
Det danske sundhedsvæsen står over for en markant udfordring: Flere ældre og kronisk syge, færre i den arbejdsdygtige alder og stigende pres på hospitaler, praksissektoren og kommunale tilbud. Samtidig vokser forventningerne til kvalitet, tilgængelighed og nye behandlingsmuligheder.
Alligevel taler vi alt for sjældent om sundhed som en investering. Ofte reduceres diskussionen til, hvad sundhed koster – ikke hvad sundhed skaber.
Når vi investerer i bedre forebyggelse, moderne behandling og innovative teknologier, får vi ikke alene sundere patienter. Vi får også et samfund, hvor flere kan arbejde, hvor færre belastes af sygdom, og hvor sundhedsvæsenets ressourcer udnyttes mere effektivt.
Færre infektioner, færre genindlæggelser og kortere sygdomsforløb giver både højere livskvalitet, færre sygedage og et mere robust sundhedsvæsen. Det burde være til at regne på, men sandheden er, at de gevinster sjældent indgår i de politiske beslutninger.
I dag mangler vi et fælles, troværdigt grundlag for at belyse de langsigtede økonomiske og samfundsmæssige effekter af investeringer i sundhed. Det betyder, at beslutninger alt for ofte træffes ud fra kortsigtede budgethensyn, frem for hvad der bedst sikrer et bæredygtigt og robust sundhedsvæsen og samfund.
Derfor er et Sundhedsøkonomisk Råd nødvendigt
Et uafhængigt Sundhedsøkonomisk Råd kan levere netop den indsigt, vi mangler. Rådet bør have til opgave at analysere, hvordan investeringer på sundhedsområdet påvirker samfundsøkonomien gennem at medregne faktorer som øget beskæftigelse, lavere sygefravær og færre udgifter til pleje og omsorg.
Et sådant råd skal kunne stille spørgsmål som: Hvad er den samlede effekt af tidlig opsporing og bedre behandling af udvalgte kroniske sygdomme? Hvordan påvirker investeringer i medicinsk udstyr, medicin og sundhedsinnovation inden for konkrete teknologifelter effektiviteten og behandlingskvaliteten i sundhedsvæsenet?
Hvad er der at hente økonomisk for sundhedspersonale og arbejdsudbud ved at styrke forebyggelsen på forskellige sygdomsområder, både inden for den primære og sekundære forebyggelse og ved en mere aktiv anvendelse af vacciner? Svarene på de spørgsmål kan skabe et mere helhedsorienteret grundlag for politiske prioriteringer.
Og netop prioritering fylder meget i den sundhedspolitiske debat i øjeblikket. Med sundhedsreformen fra november 2024 blev det nemlig besluttet, at der skal nedsættes et nationalt prioriteringsråd, der får til opgave at fremme “en tværgående, transparent og systematisk prioritering i både det nære og det specialiserede sundhedsvæsen”.
Et nationalt prioriteringsråd kan potentielt have store implikationer for fremtidens sundhedsvæsen – og dermed for borgerne. Her er det vigtigt at huske på, at prioritering ikke kun handler om at vælge fra. De kloge sundhedspolitiske prioriteringer handler i lige så høj grad om at vælge til og vælge anderledes.
Der er derfor behov for et Sundhedsøkonomisk Råd, som giver mulighed for at bedrive analyser af både de nuværende sundhedsindsatser og de potentielle gevinster ved nye investeringer på overordnede niveauer. For det handler om at skabe et fælles sprog for værdien af sundhed.
Et fremtidssikret sundhedsvæsen kommer ikke af sig selv
Det kræver politisk mod til at ændre måden, man regner på – særligt på sundhedsområdet, der igennem så mange år er blevet betragtet som en ensidig udgift. Men kortere ventetider, nye behandlinger og ny teknologi gør ikke bare en forskel for den enkelte, men også for samfundet.
Sundhed er ikke bare et velfærdsgode, men en afgørende forudsætning for vækst, beskæftigelse og samfundets samlede bæredygtighed. Derfor skal vi kunne koble sundhedsinvesteringer til afledte effekter i form af de langsigtede og indirekte konsekvenser af beslutninger og investeringer.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at der ikke er behov for at oprette et nyt vurderingsorgan på linje med Medicinrådet eller det nu nedlagte Behandlingsråd.
På lægemiddelområdet fungerer Medicinrådet og Medicintilskudsnævnet nemlig allerede som etablerede vurderingsorganer med et fagligt ophæng.
Og erfaringerne med Behandlingsrådet på det medicotekniske felt viser, at organer, der vurderer enkeltstående teknologier, ofte risikerer at få en uhensigtsmæssig gatekeeper-funktion, som forsinker udbredelsen af løsninger, der eller kunne styrke både patientbehandling og ressourceudnyttelse, bl.a. fordi det har vist sig uhyre vanskeligt at bruge de samme evidensgradienter på medicinsk udstyr.
Det foreslåede Sundhedsøkonomiske Råd skal derfor ikke vurdere konkrete produkter, men levere uafhængig og strategisk viden om de samlede samfundsøkonomiske effekter af investeringer i sundhed inden for konkrete indsatser.
Rådets rolle skal være analytisk og rådgivende og på den måde kunne fungere som et beslutningsstøtteværktøj for politikere og myndigheder, der kan bidrage til mere langsigtede og datadrevne prioriteringer på tværs af sektorer.
For sandheden er, at et fremtidssikret sundhedsvæsen ikke kommer af sig selv. Kun hvis vi formår at medregne de potentialer, der ligger i at investere klogt, kan vi træffe de rette valg.
Lad os prioritere rigtigt og etablere et Sundhedsøkonomisk Råd – det kan passende være som del af det kommende prioriteringsråd.
