Sundhedsvæsenet står over for et afgørende paradigmeskifte med indførelsen af avancerede terapier (ATMP), som blev diskuteret på en konference hos Dagens Medicin. Lif opfordrer til politisk handling for at sikre Danmark en førende position internationalt på området.
De nye avancerede terapier markerer et paradigmeskifte i den måde, vi behandler patienter på, som kræver markante omstillinger i sundhedsvæsenet. Det var der bred enighed om, da Dagens Medicin i går holdt konference, hvor klinikere, patientrepræsentanter, forskere, industri, politikere og ansvarlige for sundhedsvæsenet var repræsenteret på podiet. Spørgsmålet var mere, hvordan ibrugtagningen skulle håndteres. Her lød den primære opfordring fra Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif, at det kræver politisk handling for at sikre Danmarks position som en frontløber inden for dette område:
”Vi ser de nye avancerede terapier som et paradigmeskifte i sundhedsvæsenet. Vi ønsker en konkret strategi for, hvor Danmark skal hen. Det er oplagt at tænkte ATMP ind i den kommende nationale strategi for personlig medicin,” siger Ida Sofie Jensen.
Samarbejde er nøglen
Der var bred enighed om, at den helt store udfordring ved de nye avancerede terapier er, at det ofte er lægemidler, hvor der er et begrænset evidensgrundlag. Man kender ofte ikke langtidseffekten af behandlingen. Det er særligt problematisk, når der er tale om en engangsbehandling med kurativt sigte. Hvad der er løsningen på den udfordring blev ivrigt diskuteret.
Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse, slog fast, at vi står over for at skulle diskutere et nyt godkendelsesregime. Det traditionelle system er under pres grundet stadig mere personlig medicin. Han efterspørger, at opfølgning indtænkes i finansieringen.
Patienterne vil have virksom, ufarlig medicin så hurtigt som muligt, forlød det. Fisker påpegede, at netop det lægger store begrænsninger på området, hvis vi ikke udvikler det danske godkendelsessystem. Han efterlyser, at evidensbegrebet udvikles, og at man bliver bedre til at bruge betingede godkendelser og følge op med Real World Evidence.
Ida Sofie Jensen bakker op om, at man også fra industriens side lægger stor vægt på evidens, og så må man blive bedre til at trække godkendelser tilbage, hvis lægemidlet viser sig ikke at have den ønskede effekt. Hun bakker ligeledes op om, at vi bliver bedre til at følge op med Real World Data.
Jørgen Schøler Kristensen, formand for Medicinrådet, påpegede i den sammenhæng, at Medicinrådet ikke mener, at der skal laves et parallelt godkendelsessystem for de avancerede terapier – det vil skabe en uhensigtsmæssig skævvridning i forhold til andre behandlinger. Medicinrådet vakler ikke meget – men holder sig til Folketingets syv principper, som han mener er et godt fundament for rådets arbejde.
Ida Sofie Jensen opsummerede paneldiskussionen til, at samarbejde er vigtigt – ikke mindst når det kommer til at indfri potentialet ved de avancerede terapier og rydde barriererne ad vejen.
Dertil kvitterede Jørgen Schøler Kristensen for vigtigheden af et godt samarbejde. Han lagde dog vægt på, at Medicinrådet har løst opgaven hidtil, men åbnede op for, at det kan være hensigtsmæssigt at udvikle på tilgangen fremadrettet.
