En ny rapport fra den europæiske brancheorganisation EFPIA bekræfter, at klinisk forskning har store både direkte og afledte effekter, der gavner samfundsøkonomien og patienternes adgang til ny medicin. Rapporten underbygger Lifs egen undersøgelse af de kliniske forskningsaktiviteter i Danmark i 2024, der viste, at industrien fortsat er en afgørende bidragsyder til det danske sundhedsvæsen.
Lægemiddelindustriens kliniske forsøg leverer betydelig værdi til den europæiske økonomi og bidrager årligt med milliarder af euro i bruttoværditilvækst på tværs af Europa. Det er konklusionen i en ny rapport fra EFPIA: The economic impact of industry clinical trials across Europe, som Frontier Economics har udført for den europæiske brancheorganisation.
Men værdien mærkes også meget direkte lokalt i Danmark, hvor investeringerne i klinisk forskning omsættes til arbejdspladser og direkte betalinger til hospitalerne. Det viste Lif og DANSK BIOTEKs egen undersøgelse fra oktober 2025: Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2024.
Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif, ser EFPIAs rapport som endnu en dokumentation for industriens fodaftryk:
”Den kliniske forskning er ikke bare fundamentet for fremtidens medicin; det er en aktivitet, der skaber økonomisk værdi her og nu. Når virksomhederne placerer forsøg i Danmark, følger der ikke bare patientbehandling og viden med, men også investeringer, som direkte styrker det danske sundhedsvæsen og skaber højtkvalificerede arbejdspladser,” siger Jakob Bjerg Larsen.
Tusindvis af ansatte og økonomisk indsprøjtning
Ifølge Frontier og EFPIA leverer kliniske forsøg i industrien betydelig værdi til den europæiske økonomi og bidrager hvert år med 35,7 milliarder euro i bruttoværditilvækst på tværs af Europa. Hertil påpeger rapporten, at der er 45.000 personer direkte ansat i forbindelse med kliniske forsøg. Et tal der stiger til 165.000 jobs, når du indregner den bredere værdikæde og afledte effekter af kliniske forskning. Og de effekter kan øges, hvis man styrker den kliniske forskning i Europa.
Selvom de europæiske tal fra EFPIA taler deres eget tydelige sprog om klinisk forsknings værdi, viser Lif og DANSK BIOTEKs egne tal for 2024 også, at området er en væsentlig bidragsyder til dansk økonomi og beskæftigelse.
Ifølge rapporten fra Lif og DANSK BIOTEK, så har medlemmer af de to brancheorganisationer sammenlagt 3.174 fuldtidsansatte i Danmark, der arbejder med klinisk forskning udført globalt.
Selvom en del af dette arbejde retter sig mod udlandet, er der en fast kerne på 360 fuldtidsansatte, som specifikt arbejder med de forsøg, der gennemføres på danske hospitaler.
Den økonomiske indsprøjtning til det offentlige sundhedsvæsen er også markant. I 2024 betalte virksomhederne 230,9 mio. kr. direkte til sundhedsvæsenet – primært hospitalerne – som betaling for den praktiske gennemførelse af forsøgene.
”Det er vigtigt at forstå, at disse penge også er med til at finansiere driften og udviklingen af vores hospitaler. Det finansierer behandlingen af de patienter, der indgår i forsøgene. Uden de kliniske forsøg ville sundhedsvæsenet mangle en væsentlig kilde til både finansiering og den nyeste videnskabelige indsigt,” forklarer Jakob Bjerg Larsen.
Hertil kommer yderligere 10,7 mio. kr., som virksomhederne i 2024 bidrog med til investigator-initierede forsøg, hvilket understøtter lægernes egen forskning.
Tidlig adgang til medicin redder liv
Udover de økonomiske gevinster peger EFPIA-rapporten på, at kliniske forsøg er en genvej til hurtigere medicinsk behandling for patienterne. I 2023 var der ifølge rapporten 315.000 mennesker i Europa, der deltog i kliniske forsøg igangsat af industrien.
I Danmark deltog 5.680 forsøgspersoner i kliniske forsøg i løbet af 2024. Samtidig blev der i løbet af året igangsat 83 helt nye kliniske forsøg, hvilket er en stigning på 22 procent i forhold til året før.
For disse patienter betyder deltagelse i nogle tilfælde adgang til innovative behandlinger flere år før, de bliver tilgængelige på markedet.
”Kliniske forsøg kan være patienternes tidlige adgang til fremtidens behandling. For mange patienter med alvorlige sygdomme er et klinisk forsøg ikke bare en mulighed for at bidrage til videnskaben, men en reel chance for at få en behandling, der kan forbedre eller forlænge deres liv,” slutter Jakob Bjerg Larsen.
Flere kliniske forsøg kommer ikke af sig selv
Et vigtigt budskab i både EFPIA-rapporten og Lifs og DANSK BIOTEKs undersøgelse er, at vi til trods for de mange positive gevinster ved den kliniske forskning desværre også ser tegn på, at forsøgene i større og større grad placeres uden for Europa – og uden for Danmark.
“Vi mister konkurrencekraft, og den udvikling skal vendes. Vi ser i disse år en voldsom vækst i antallet af kliniske forsøg, som gennemføres i Asien – og særligt i Kina – og det udfordrer Europa, og dermed også Danmark,” siger Jakob Bjerg Larsen og fortsætter:
“Det er positivt – men også tvingende nødvendigt – at vi gør noget aktivt for at vende udviklingen. EU-Kommissionens forslag til en ny Biotech Act indeholder konkrete forslag, der skal gøre det hurtigere og mindre bureaukratisk at få godkendt igangsætning af nye kliniske forsøg i EU, og i Danmark har Life Science Rådet nedsat en undergruppe, der skal følge udviklingen og komme med forslag til, hvordan rammerne for de kliniske forsøg i Danmark bliver bedre. Begge dele er super vigtige,” slutter Jakob Bjerg Larsen.
