At regeringen har undtaget parallelimportørerne fra forpligtelsen til at bidrage til de kritiske medicinlagre, skaber en yderst konkurrenceforvridende situation, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.
Ulogisk og konkurrenceforvridende. Det er de to ord, koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen, bruger om regeringens lovforslag om tvangslagre, som indenrigs- og sundhedsministeren har tilkendegivet vil blive fremsat i dag.
“Jeg er ked at skulle sige det så hårdt, men det her er symbolpolitik. Desværre. For forsyningsproblemer – de ægte forsyningsproblemer – kan have store konsekvenser for dem, det går ud over, og derfor er det noget, der skal tages alvorligt,” siger Ida Sofie Jensen.
Og Lif bidrager meget gerne til de rigtige løsninger. Det gør det nye lovforslag til gengæld overhovedet ikke, så længe parallelimportørerne er undtaget lagerforpligtelsen.
Og det til trods for, at parallelimportørerne er betydende leverandører af hvert fjerde lægemiddel på ministeriets aktuelle liste over kritiske lægemidler. Forsyningssikkerheden skal være et fælles ansvar.
“Det er voldsomt konkurrenceforvridende,” siger Ida Sofie Jensen og fortsætter:
“Alle leverandører bør stilles ens. Det går ikke, at en del af leverandørerne pålægges en udgift, som andre undtages fra.”
“Og logikken, hvor er den, når man i modellen indbygger huller i tvangslagrene ved at undtage den store del af markedet, som parallelimportørerne bryster sig af at være ansvarlige for?”
I det hele taget betragter Ida Sofie Jensen lovforslaget som et forfejlet forsøg på at imødegå udfordringerne med at sikre forsyning:
“I Lif undrer vi os meget over, at man vælger et så omfattende indgreb i stedet for at løse problemerne inden for rammerne af det eksisterende system, der langt hen ad vejen er velfungerende. Helt oplagt kunne man jo starte med at håndhæve det, der burde være gængs praksis: At en leverandør skal kunne levere i hele den periode, man byder ind på. Det nytter ikke noget, at en leverandør vinder et 14-dages udbud for så at trække sig efter få dage på grund af manglende produkter. Og at man ikke engang bliver sanktioneret for det besvær og den uro, som man skaber.”
At oprette lagre er en bekostelig affære. Ministeriet vurderer selv, at tvangslagre koster i omegnen af 65-90 mio. kr. årligt plus en betydelig engangsomkostning for de berørte virksomheder. Det er dog et estimat, der er forbundet med betydelig usikkerhed.
“Det er formentligt et konservativt bud. Beskeden til os har været, at det kan man så lægge på prisen. Men i modsætning til andre leverandører, så har vi i Lif indgået aftaler med regeringen om prislofter, som gør, at vi ikke bare kan hæve priserne. Men selv hvis vi gjorde, så vil en merpris betyde, at vi er ringere i konkurrencen end de importører, der er undtaget kravet om tvangslagre,” siger Ida Sofie Jensen.
Hvordan kommer medicinen fra fabrikken og til patienten? Og hvad er årsagen til at den nogen gange ikke gør?
Dyk ned i Lifs temamagasin og bliv klogere på forsyningssikkerhed og medicinmangel.
