Selvom vi lever længere, så får vi ikke flere sunde leveår, viser den nye nationale sundhedsprofil. Ifølge Lif skal en kommende regering trods en igangværende reform blive ved med at sætte ambitiøse og markante mål for danskernes sundhed.
Den Nationale Sundhedsprofil, der siden 2010 har taget temperaturen på danskernes sundhed er netop offentliggjort. Her har mere end 135.000 danskere over 16 år svaret på spørgsmål om, hvordan de har det.
Undersøgelsen viser, at middellevetiden stiger, men at antallet af gode leveår med godt helbred, falder. I alt oplyser næsten fire ud af ti voksne danskere, at de lever med én eller flere langvarige sygdomme eller helbredsproblemer, hvilket i høj grad skyldes den store stigning i kronisk sygdom over årene.
Selvom færre ryger og drikker mere end anbefalingerne, er niveauet stadig meget højt. Vores kostvaner bevæger sig i den forkerte retning, og næsten hver femte dansker lever med svær overvægt.
Alt i alt er kortlægningen af danskernes sundhed nedslående læsning, lyder det fra sundhedspolitisk chef i Lif, Camilla Lund Cramer:
”Det er godt, at vi lever længere. Men det er alvorligt, at færre af de ekstra år er gode og sunde, og at vi ser den her meget voldsomme stigning i antallet af mennesker, der lever med sygdom,” siger hun og fortsætter:
”Det her er et vink med en vognstang til politikerne om, at den igangværende sundhedsreform ikke må blive en sovepude. Der er stadigvæk brug for markante og ambitiøse mål for sundhedspolitikken og for, at vi investerer mere i danskernes sundhed. Først og fremmest for den enkeltes skyld, men også for at fremtidssikre vores sundhedsvæsen. Det bør være højt på dagsordenen for en kommende regering.”
Brug for målrettet indsats hos dem med størst behov
Den Nationale Sundhedsprofil viser igen en markant social ulighed: At borgere med kort uddannelse og lav indkomst rammes hårdest af kroniske sygdomme. Selvom en stor sundhedsreform er ved at blive implementeret og flere tiltag er på vej, kræver udviklingen ifølge Lif modet til at sætte målrettet ind hos grupperne med størst behov, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at vende den.
Det her er et vink med en vognstang til politikerne om, at den igangværende sundhedsreform ikke må blive en sovepude. Der er stadigvæk brug for markante og ambitiøse mål for sundhedspolitikken og for, at vi investerer mere i danskernes sundhed.
Man skal bruge de kommende forløbsprogrammer for udvalgte kroniske sygdomme og multisygdom som en ambitiøs ramme på først og fremmest patienternes, men også sundhedsvæsenets vegne, mener Camilla Lund-Cramer.
”Det er ikke ny viden, at der er stor ulighed i sundhed. Men det kalder på, at politikerne nu for alvor skal turde at målrette indsatsen, så de borgere med kroniske sygdomme, der har færrest ressourcer kan få mest hjælp og støtte. Det bliver også en helt afgørende opgave for de nye sundhedsråd.”
Hun peger på, at sundhedsvæsenet ikke kan løse opgaven uden de tilstrækkelige resurser. Og at man ikke kan gøre det alene.
”Det her kræver, at alle de gode reformtiltag bliver finansieret tilstrækkeligt, og at vi løfter hele sundhedsområdet. Og så kræver det en ambitiøs ny Folkesundhedslov, der styrker forebyggelsen præcis dér, hvor livet leves – i hjemmet, på arbejdspladsen og i lokalsamfundet. Sundhedsstyrelsen er efter sigende langt med det faglige oplæg. Snart er det politikernes tur til at tage stafetten videre og omsætte det hele til handling,” siger hun.
Læs hele den nationale sundhedsprofil her.
