Det er positivt med mere transparente regler, men den nye version af Medicinrådets habilitetspolitik begrænser stadig rekrutteringen af de fagligt stærkeste eksperter og modarbejder ambitionerne om et styrket offentligt-privat samarbejde, mener Lif.
Medicinrådet har netop offentliggjort en revideret habilitetspolitik, der fastlægger rammerne for uafhængighed i rådets arbejde.
Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har fulgt processen og bidraget med en række forslag til revisionen.
”Det er godt, at man har valgt at tage sin habilitetspolitik op til revision, og den nye version er da også blevet langt mere transparant, så man undgår mange uklarheder i det daglige samarbejde,” siger Carsten Blæsberg fra Lif og fortsætter:
”Men der er stadig en række områder, hvor vi mener, at reglerne begrænser rekrutteringen af de fagligt stærkeste eksperter, og hvor vi gerne havde set, at man havde lyttet mere til vores forslag,” siger han.
Rigide regler begrænser fagligheden
For selvom gennemsigtigheden er øget, så sikrer den opdaterede habilitetspolitik ifølge Lif stadig ikke den rette balance mellem habilitet og faglighed, især ikke når det gælder rådgivning og deltagelse i advisory boards.
Tværtimod svækker den muligheden for at rekruttere de fagligt stærkeste kompetencer til fagudvalgene – særligt hvor antallet af relevante specialister er meget smalt, lyder det fra Carsten Blæsberg.
Han påpeger, at man i de fleste tilfælde nu anerkender, at habilitetsvurderinger bør vedrøre den periode, hvor en person rent faktisk er udpeget til rådet. Dog gælder dette princip ikke for det rådgivende samarbejde, hvilket skaber unødige barrierer.
Og så har man valgt at fastholde en toårig karensperiode for deltagelse i advisory boards.
”Det er en alt for lang periode. Grundlæggende bør det ikke skade ens habilitet at deltage i et advisory board med fokus på klinisk forskning før en markedsføringsgodkendelse. Det går stik imod ambitionerne i regeringens life science-strategi om styrket offentligt-privat samarbejde, og det spænder ben for den kliniske forskning,” siger Carsten Blæsberg.
Hæmsko for lægernes efteruddannelse
Også reglerne for passiv deltagelse i faglige arrangementer møder kritik. Lif finder det problematisk, at selv rollen som tilhører ved et fagligt oplæg kan udløse inhabilitet.
”Vi er meget undrende over for, at det skulle være inhabilitetsskabende at være lyttende deltager ved et fagligt arrangement, hvor der omtales lægemidler, som slet ikke vedrører behandlingen i Medicinrådet. Det er svært at være fagligt opdateret, når det at være passiv tilhører bliver en hæmsko. Det er især problematisk, da det er hospitalsledelserne selv, der godkender personalets deltagelse i disse efteruddannelsesarrangementer,” siger Carsten Blæsberg.
Endelig er Lif er også kritisk overfor de nye regler for private aktier, som kan skabe unødigt mange barrierer for kompetente fagfolk, der bidrager med vigtig viden om deres områder.
