Det faglige oplæg til Kræftplan V har fokus på kræft gennem hele forløbet: Fra tidlig opsporing til en forbedret palliativ indsats. Dog må vi ikke glemme at prioritere adgang til nye innovative kræftbehandlinger, og at bedre brug af sundhedsdata kan understøtte bedre kræftbehandling.
Pressemeddelelse | 15-01-2025
Der er gode takter i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, som onsdag middag blev præsenteret. Oplægget indeholder 11 konkrete anbefalinger, der fordeler sig inden for tre overordnede emner: Individualisering, indsatser efter en kræftsygdom og kvalitet i indsatserne.
“Med fokus på tidlig opsporing og diagnostik samt livet efter en kræftsygdom og palliation, er der grund til at glæde sig over, at der er tænkt på kræftbehandling i alle faser af forløbet,“ siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.
Hun glæder sig også over, at screening fremadrettet også skal have mere fokus på opsporing af kræft for særlige risikogrupper, bedre brug af sundhedsdata og anvendelsen af AI indgår som vigtige elementer i planen.
“Bedre adgang til sundhedsdata er centralt for at udvikle og anvende fremtidens kræftbehandlinger, ikke bare til at opbygge bedre evidens, men også som grundlag for alternative aftaler som kan være en forudsætning, når nye lægemidler skal tages i brug, og der er usikkerhed om størrelsen af effekten. Samtidig er der brug for, at vi inddrager relevant teknologi som kunstig intelligens, for at vi finder patienter med kræft og bruge de sundhedsfaglige ressourcer klogest muligt.”
Vi mener, vi skal være de bedste i Norden, når det kommer til overlevelse efter kræft, og den ambition håber vi for danske patienters skyld, at regeringen med en ny kræftplan vil bakke op om. Det kræver, at vi prioriterer udviklingen af og adgangen til nye innovative lægemidler.”
En bekymring ved det faglige oplæg er fraværet af fokus på nye behandlingsmuligheder.
“Vi har i Danmark oplevet en markant fremgang i overlevelse efter kræft. Men kræft er fortsat den hyppigste dødsårsag i Danmark, og vi halter desværre stadig efter vores nordiske naboer. Derfor må vi ikke glemme betydningen af adgang til de bedste behandlinger,” siger Ida Sofie Jensen og tilføjer:
“Vi mener, vi skal være de bedste i Norden, når det kommer til overlevelse efter kræft, og den ambition håber vi for danske patienters skyld, at regeringen med en ny kræftplan vil bakke op om. Det kræver, at vi prioriterer udviklingen af og adgangen til nye innovative lægemidler.”
Det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen skal munde ud i en politisk aftale, der forventes at blive præsenteret til senere på foråret.
Find det faglige oplæg til Kræftplan V fra Sundhedsstyrelsen her.