Lars Fruergaard Jørgensen: “Forkortet databeskyttelse giver ikke hurtigere generisk konkurrence”

Som nyvalgt formand for EFPIA ser Lars Fruergaard Jørgensen, CEO i Novo Nordisk, det som den vigtigste opgave at få sikret den nuværende dataeksklusivitetsperiode, som Kommissionen ellers lægger op til en forringelse af.

Diplomati og proces. Det er to ord, Lars Fruergaard Jørgensen sætter på sin nye rolle som formand for EFPIA, den europæiske brancheorganisation for lægemiddelproducenter. Han blev ved foreningens generalforsamling onsdag valgt som ny formand efter at have siddet som næstformand de seneste to år.

Og rollen er anderledes kompromissøgende end jobbet som CEO for Novo Nordisk, vurderer han selv.

“I Novo Nordisk er det i sidste ende mit valg, så her fylder lederskabet meget. I en brancheorganisation skal man sælge sine argumenter på en anden måde. Her fylder proces og diplomati mere,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Han betegner perioden, som han træder ind i formandskabet i, som unik, fordi det er nu, fremtiden for life science i Europa skal revideres.

Forslag vil give mindre sundhed

Og her er der behov for at finde fælles fodslag.

“Vi skal i bestyrelsen være enige om, hvad vi ikke kan give os på.”

Og Lars Fruergaard Jørgensen ved godt, hvor han og resten af bestyrelsen helt sikkert ikke kan give sig: forringet dataeksklusivitet. Altså perioden, hvor et lægemiddel er beskyttet, forkortes fra otte til seks år, hvis ikke lægemidlet er lanceret i samtlige 27 EU-lande inden for to år.

Sådan lyder EU-Kommissionens forslag, som får Lars Fruergaard Jørgensen til at tvivle på, at den har forstået konsekvensen af det forslag.

“Kommissionen er kommet frem til den vurdering, at hvis vi forkorter perioden, så får vi hurtigere generisk konkurrence. Men der bliver ingen konkurrence, for der bliver ingen produkter at lave generika på,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Meningen med forslaget er at give flere europæere hurtigere mulighed for adgang til ny medicin, men forslaget vil få den præcis modsatte effekt, konkluderer han:

“Det vil betyde, at der er ny, innovativ medicin, som aldrig vil komme ud, for produkterne vil aldrig blive udviklet,” siger han og fortsætter:

“Hvis virksomheder vil løbe den risiko at bruge milliarder på at udvikle et lægemiddel, og man så siger: Hvis ikke I når at lancere det i alle lande inden for to år, får I kun seks år til at tjene pengene, I har brugt på udvikling tilbage, så kommer det ikke til at ske. Jeg har endnu ikke set beregninger på, at det kan lade sig gøre at tjene pengene hjem på seks år. Og så er kalkulen i en virksomhed: Er det negativ nutidsberegning, så lukker vi projektet. Det er den måde, vi træffer beslutninger på.”

-Udfordrer det din tålmodighed?

“Jeg er ret tålmodig. Men når noget er decideret dumt, føler jeg mig provokeret.”

-Og det er det her forslag?

“Ja.”

Lyt til EFPIA’s forslag

Derfor håber Lars Fruergaard Jørgensen også, at det forslag, EFPIA’s bestyrelse er kommet med, vil vinde genklang hos samtlige medlemslande. Allerede nu har den tyske regering i sit svar til Kommissionens forslag henvist til EFPIA’s forslag, der i korte træk dels består i, at virksomhederne forpligter sig til at søge markedsadgange i alle 27 lande inden for to år, dels at være transparente om årsager, hvis ikke lægemidlet når ud til patienterne – og som det sidste at være solidariske i prissætning, således at prisen i de enkelte lande matcher landets købekraft.

“Når sundhedsministrene taler om solidaritet og derfor vil reducere databeskyttelsen, så siger vi, at det går ikke, for det betyder, at produkterne ikke bliver udviklet. Men lad os finde en pris til de lande, der ikke kan betale,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Lars Fruergaard Jørgensen peger også på det aktuelle forslag om helt at udfase brugen af PFAS, som et område bestyrelsen kommer til at arbejde med, fordi EU-lovgivningen fra 2027 potentielt vil umuliggøre farmaceutisk produktion i Europa.  

“Og det er næppe heller hensigten med den lovgivning,” siger han.

Derfor ser Lars Fruergaard Jørgensen, at han sammen med bestyrelsen står over for en stor kommunikationsopgave de næste år.

“Det er med at smøge ærmerne op og komme ud og forklare, hvordan tingene hænger sammen. De fleste, jeg møder, synes, det er gode argumenter, så jeg er forventningsfuld,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.