Debatindlægget er udkommet i Sundhedsmonitor den 21. januar 2026
Skrevet af Tyge Canto Arnold Larsen
Med både en kommende folkesundhedslov og nye kronikerpakker har vi nu en unik chance for at udnytte vaccination til at sikre bedre folkesundhed i Danmark, skriver chefkonsulent for vaccineområdet.
Vi skal sikre flere gode og sygdomsfrie leveår for så mange mennesker som muligt – et mål de fleste heldigvis er enige om.
Med sundhedsreformen rykker sundhedstilbuddene nu tæt på dem, der har mest brug for dem. Fremover skal mennesker med kronisk sygdom gribes i pakkeforløb, der inspireret af kræftpakkerne giver en klar plan og sikrer en fast tovholder i den praktiserende læge. Og parallelt med dette skal en ny folkesundhedslov skabe rammerne for en mere systematisk forebyggelsesindsats i kommunerne og på tværs af velfærdsområder.
Men forebyggelsesindsatsen må ikke alene handle om kost, rygning, alkohol og motion. Den bør også inkludere tidlig opsporing, screening og ikke mindst vaccination.
Vaccination er nemlig et vigtigt redskab til at forebygge sygdom, og så er det et af de mest omkostningseffektive folkesundhedstiltag, der findes. Vaccination gavner ikke kun den enkelte, men har også en række gevinster for samfundet, for eksempel færre hospitalsindlæggelser og kontakter med sundhedsvæsenet, færre sygedage og mindre belastning af familier og pårørende.
I Lif opfordrer vi derfor til, at vaccination tænkes ind som en central del af både folkesundhedsloven og kronikerpakkerne, og vi har en række konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.
Giv kommunerne mere ansvar
I dag når tilbud om vaccination ikke altid ud til risikogrupper såsom personer med kroniske sygdomme, ældre eller sårbare. Forskning viser også udfordringer med lav tilslutning i nogle befolkningsgrupper for eksempel blandt unge mænd og etniske minoritetsgrupper. Det skaber ulighed i sundhed og øger risikoen for smittespredning i befolkningen.
Der kan være flere årsager: Manglende viden om vaccinationstilbud, udfordringer med tilgængeligheden, mistillid til myndigheder eller kulturelle normer.
Vi skal udnytte, at kommunerne kender de lokale barrierer for vaccination og har den nære kontakt til borgerne via den kommunale pleje, foreninger, boligselskaber med flere.
Et godt eksempel er den lave tilslutning til HPV-vaccination blandt unge mænd, hvor der er stor forskel på tilslutningen fra kommune til kommune. Her kan kommunerne nå de unge på helt nye måder, for eksempel ved at række ud til ungdomsuddannelserne.
Under covid-19-pandemien så vi, hvordan kommunerne med stor succes bidrog til at sikre nem og lige adgang til vaccination for de ældre og sårbare borgere via målrettet kommunikation, hjælp til tidsbestilling og transport til vaccinationssteder.
Derfor bør folkesundhedsloven give kommunerne et større ansvar for at understøtte adgang til vaccination for risikogrupper, for eksempel på plejehjem, i hjemmeplejen og på bosteder. Og så skal Sundhedsstyrelsen understøtte kommunerne med faglige anbefalinger til deres vaccinationsindsatser, og kommunerne skal have adgang til data om vaccinationstilslutning, så indsatserne kan målrettes bedst muligt.
Lad sygeplejerskerne vaccinere
Men et større ansvar til kommunerne gør det ikke alene. Vaccinationsopgaven skal tænkes ind i alle dele af sundhedsvæsenet og forankres hos flere faggrupper end i dag.
Sidste år fik sygeplejerskerne som noget helt nyt ret til at ordinere og give vacciner på eget ansvar. Det åbner døren for at få vaccinationen ind i den kommunale pleje, tæt på den enkelte. Sygeplejerskerne kan med andre ord komme til at spille en nøglerolle i at gøre vaccination både nemmere og mere tilgængelig for de svageste borgere.
Indfør vaccinationstjek hos egen læge
Der er også et stort behov for at styrke indsatsen for borgere med kroniske sygdomme som for eksempel KOL, diabetes og hjertekarsygdomme, der er i særligt høj risiko for at få alvorlige sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med influenza, covid-19, pneumokokker eller RS-virus.
Lif foreslår et vaccinationstjek hos egen læge som en fast del af kronikerpakkerne.
Tilslutningen til vaccination blandt risikogrupper med kroniske sygdomme er lav, blandt andet fordi man selv aktivt skal booke tid til sæsonvaccination, hvis man er under 65 år, og fordi mange ikke ved, at de kan få klausuleret tilskud til vaccination mod pneumokokker og RS-virus.
Det vil derfor kun give god mening, at den praktiserende læge laver et vaccinationstjek og tilbyder relevante vacciner til de personer med kronisk sygdom, der alligevel skal have lavet en behandlingsplan. Så ingen patienter bliver overset.
Vi står lige nu overfor store forandringer i vores sundhedsvæsen. Men det er også en helt enestående mulighed for at løfte vaccinationsindsatsen og gøre den til en reel gamechanger for folkesundheden og til gavn for alle danskere.
