Videre til indhold

Lægemiddelindustriens nøgletal er opdateret  

Lægemiddelindustrien er en af Danmarks mest betydningsfulde eksport- og vækstmotorer, og det fremgår også af den seneste version af Lifs rapport Lægemiddelindustriens nøgletal. 

Lægemiddelindustrien beskæftigede i 2024 mere end 51.000 og udgjorde 18 procent af den samlede danske vareeksport.  

Det viser Lægemiddelindustriforeningens, Lifs opdaterede nøgletalsrapport, som gør status over industriens betydning på en række centrale samfundsområder til og med 2024.  

Rapporten viser derudover, at lægemiddelindustrien bidrog markant til Danmarks BNP-vækst med en bruttoværditilvækst på hele 242 mia. kroner i 2024.  

Samtidig stod industrien for 30 procent af al privat forskning i 2024.  

“Lægemiddelindustriens nøgletal opdateres årligt med de nyeste, tilgængelige tal, som blandt andet bygger på tal fra Danmarks Statistik. På den måde samler vi centrale data på ét sted, hvilket gør det nemmere at følge lægemiddelindustriens udvikling over tid,” siger Anna Sundby, analytisk konsulent i Lif.  

Med rapporten ønsker Lif at give beslutningstagere, myndigheder, medier og andre interessenter et faktabaseret grundlag for debatten om life science-politik, rammevilkår og prioriteringer i sundhedsvæsenet.  

Læs den her.