Denne kronik er bragt i Børsen, søndag, 20. juli 2025.
Innovation District Copenhagen er et historisk potentiale for dansk life science, men uden politisk handlekraft risikerer visionen at ende som endnu et skrivebordsprojekt.
Med etableringen af Innovation District Copenhagen (IDC) har Danmark en sjælden mulighed for at placere sig i den globale superliga inden for life science og kvanteteknologi. Initiativet, der er lanceret i fællesskab af regeringen, Københavns Kommune og Københavns Universitet, har klare ambitioner: København skal være Europas svar på Kendall Square i Boston – en innovationshub i verdensklasse.
Ambitioner er ikke nok
Men hvis vi tror, at ambitioner og placering alene vil gøre forskellen, tager vi fejl. Skal IDC blive en reel succes, kræver det langt mere end byudvikling og branding. Det kræver investeringer, strukturelle reformer og politisk mod til at gøre det attraktivt at være life science-virksomhed i Danmark og Europa.
Læs også: DE, Dansk Biotek og Lif med fem anbefalinger til IDC
Danmark har uden tvivl stærke forskningsmiljøer og et godt økosystem for life science. Men som Draghi-rapporten har dokumenteret, halter EU bagefter USA og Asien, når det gælder investeringer i forskning, innovation og venturekapital.
I 2022 rejste amerikanske biotekvirksomheder 62,5 mia. dollar i venturekapital. De europæiske virksomheder rejste seks gange mindre og måtte nøjes med 11,2 mia. dollar. Det taler sit tydelige sprog.
Ellers bliver det Boston, Basel og Beijing, der vinder kapløbet. Ikke København. – Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif
Flere ting skal følge med
Hvis vi vil fastholde og videreudvikle Danmarks styrkeposition, kræver det fem konkrete indsatser:
For det første er der behov for, at partnerne bag IDC bliver meget mere klare omkring, hvilken forskel distriktet gør, og hvad virksomheder og investorer kan blive en del af ved Fremtidens vækst i dansk life science afhænger af evnen til at tiltrække investeringer, talent og innovation samt sikre moderne rammer for forskning og produktion. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix at etablere sig i IDC. Det skal synliggøres, hvorfor IDC er i verdensklasse, og hvilken forskel distriktet gør.
Det kræver, at vi profilerer IDC internationalt som en komplementær knudepunkt til f.eks. Boston og Zürich. Det handler om visionerne, men også om de helt konkrete vilkår.
Læs også: ‘Kaffemaskineeffekt’ i København
Hvad koster det? Hvordan kan man samarbejde og så videre.
For det andet er det en stor udfordring, at vi allerede nu mangler kvalificerede medarbejdere i life science.
Skal IDC blive en motor for vækst, må vi investere i både uddannelse og styrke de eksisterende life science-rettede uddannelser.
Hvis vi vil være verdens bedste life science land, så skal vi have fokus på at lave verdens bedste life science uddannelser i Danmark. Her kan IDC være en væsentlig faktor og bidrage til både at udklække nye talenter og til at tiltrække talent fra udlandet.
For det tredje er konkurrencen om at tiltrække talent og investeringer global og hård. IDC skal tilbyde attraktive investeringsvilkår, som gør det attraktiv at investere netop i IDC og ikke i andre innovationshubs rundt om i verden. Det kunne være gode fysiske rammer, som delte laboratoriefaciliteter og kontorer, hvor også større virksomheder kan samarbejde med startups. For det fjerde kræves der mere end gode intentioner. Hvis IDC skal være attraktiv, skal der investeres i området. Det handler ikke mindst om investeringer i infrastruktur. Det være let at komme dertil – både fra DTU og Københavns Lufthavn.
Laboratorier, moderne forskningsfaciliteter og parkeringspladser er ikke luksus – det er nødvendighed.
Så ambitionerne bør bakkes op med målrettede offentlige investeringer. For det femte skal vi udnytte, at vi er gode til at skabe samarbejde mellem offentlig-private aktører. Et fast samarbejdsforum med deltagelse af virksomheder, universiteter og myndigheder bør forankres i selve udviklingen af IDC.
Taber kapløbet
Det er klart, at en innovationshub ikke gør det alene. Det danske sundhedsvæsen skal i langt højere grad være en partner i innovation, og vi skal sikre, at patienter får hurtigere adgang til nye behandlinger. Det skaber både bedre sundhed og stærkere incitament for virksomheder til at blive i Danmark.
Det sagt, så er IDC en mulighedmen ikke en garanti. Skal Danmark være globalt førende inden for life science, kræver det mere end ceremonielle topmøder og strategipapirer. Det kræver politisk vilje til at prioritere forskning, kapital og talenter – og modet til at tage nogle af de reformer, der skal til.
Ellers bliver det Boston, Basel og Beijing, der vinder kapløbet. Ikke København.
