Tidligere departementschef Per Okkels blev i forbindelse med sundhedsreformen udnævnt som både opmand og ambassadør. Opmandens rolle er han færdig med – tilbage står ambassadøren, der som en anden diplomat skal bidrage til det gode samarbejde, der kan blive brug for i sundhedsrådene.
Du er sundhedsrådsambassadør. Hvad ligger der i den rolle?
“Opgaven er at understøtte implementeringen, skabe dialog med regioner og kommuner og at sikre kommunikationen. Jeg har været rundt i alle regioner og i 12 kommuner for blandt andet at drøfte, hvilke processer der skal være, hvilket sekretariat der skal bygges op, og hvad bredden skal være i det. Er det de samme samarbejdssnitflader, vi kender i dag? Og hvordan får vi civilsamfundet involveret.”
“Vi skal huske, at sundhedsreformen ikke står alene. Det er også en lægereform, som ikke kun handler om de praktiserende læger, men også om at styre antallet af ansættelser på universitetshospitalerne samt hele hoveduddannelsesproblematikken. Der er en tiårsplan for psykiatrien, et spørgsmål om data og sammenlægning af datastrukturer, og derudover er der Prioriteringsrådet – og så skal akut- og omsorgspladser knyttes til regionerne. Det er en enorm opgave.”
Hvad med borgerne – handler det også om at kommunikere til dem?
“Det er i høj grad en opgave at kommunikere til borgerne. Tanken er, at når vi nærmer os valget i november, skal sundhedsrådene være noget, man faktisk kan tage stilling til. Om det er naivt at tro, ved jeg ikke – men det er ambitionen.”
Kan du mærke, at der er forskel på, hvor langt regionerne er i forhold til implementeringen?
“Ja, bestemt. Region Østdanmark er der, hvor man er kommet kortest i hvert fald ifølge kommunerne, og det skyldes nok, at der lige nu er ’to af alting’. Jeg tror, det bliver bedre efter valget, når man har en ny regionsrådsformand og en ny administrerende direktør. I de andre regioner er udfordringen mere, hvordan snitfladerne skal se ud mellem sundhedsråd, forretningsudvalg og regionsråd.”
Så betragter du 2026 som et forberedelsesår?
“Ja, helt klart. 2026 bliver året, hvor spillereglerne defineres, og hvor der forhåbentlig opstår ejerskab til konstruktionen. Men de har travlt.”
Hvornår vil du kalde sundhedsrådene en succes?
“Hvis vi lykkes med de tre store målsætninger: at skabe sammenhæng og nærhed og mindske ulighed.”
“Sundhedsrådene er ikke bare et spørgsmål om samarbejdsflader – de får ansvar for hele sundhedsvæsenet i deres område, inklusive sygehusene. Det giver både kommuner og regioner et enormt ansvar, men også nogle helt nye muligheder. Jeg vil faktisk sige, at det er en af de mest visionære konstruktioner, jeg har set.”
Kommer man ikke bare til at flytte uligheden ud i de enkelte sundhedsråd, der ikke lykkes med opgaven?
“Nej, tværtimod. Allerede nu bliver de penge, der følger med opgaven, fordelt skævt, alt efter hvor stor uligheden er i det område, hvor sundhedsrådet ligger.”
“Det andet, man har gjort, er at begrænse lægedækningen i de store byer. Der er et ryk mod udkanten.”
Du nævner, det store ansvar, de enkelte sundhedsråd får. Hvad hvis de ikke kan enes – findes der så en parterapeut?
“Det tror jeg ikke, man får brug for. Jeg tror, man finder ud af det. Regionerne har mulighed for at benytte sig af en såkaldt standsningsret. Men det er jo ikke en ret, man skal bruge. I det øjeblik man begynder at bruge den hele tiden, er den ikke noget værd, så er samarbejdet simpelthen for dårligt.”
“Det helt afgørende er, at når vi kommer til det første møde i 2027, skal politikerne kunne se for sig, hvordan man vil bruge den konstruktion, der hedder sundhedsråd.”
med. 34
Læs magasinet med. 34: Magt og muligheder – fremtidens sundhedsdanmark
