Mens Danmark forbereder sig på at overtage formandskabet for EU, takker en anden formand af. Efter to år som formand for EFPIA slutter den nu afgående administrerende direktør for Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, sin formandsperiode i juni 2025.
Du tiltrådte rollen som EFPIA-formand i juni 2023. Hvad så du som de største udfordringer for industrien på det tidspunkt?
LFJ: Da jeg tiltrådte, befandt vi os i efterdønningerne af pandemien, og EU’s position i forhold til adgang til medicin, forskning og udvikling samt konkurrenceevne var allerede under forandring.
Derfor formulerede vi i EFPIA en fælles mission om at arbejde sammen for et sundere, stærkere og mere konkurrencedygtigt Europa. Det har guidet vores arbejde på tværs af en lang række politikområder, herunder vores arbejde med revisionen af EU’s lægemiddellovgivning, som blev – og fortsat er – den vigtigste enkeltsag for os.
Spillereglerne for erhvervslivet er ændret; geopolitiske ændringer, accelereret teknologisk udvikling, grøn omstilling og en aldrende arbejdsstyrke med kroniske sygdomme.
Du nævner lægemiddellovgivningen, og du har været meget vokal omkring at opretholde EU’s varighed af Regulatory Data Protection, en form for intellektuel ejendomsbeskyttelse for lægemidler. Hvorfor har dette spørgsmål skilt sig ud for dig?
LFJ: Med den stigende globale konkurrence vil internationale virksomheder naturligt lægge deres investeringer i lande med stærke, forudsigelige IP-rettigheder, som er en forudsætning for vores industri. Som formand for EFPIA har det derfor været vigtigt for mig at arbejde for en globalt konkurrencedygtig og forudsigelig lovgivning, der fremmer innovation. Innovation kommer patienterne til gode i form af nye lægemidler, og samtidig lever Europa i høj grad af innovation fra blandt andet lægemiddelindustrien, som er et af de helt store økonomiske lokomotiver.
Vi kender ikke udfaldet af forhandlingerne endnu, men fx er Europa-Parlamentets position væsentligt anderledes end EU-Kommissionens oprindelige forslag, og vi oplever nu en bredere anerkendelse af, at også på dette område skal EU’s lovgivning understøtte styrkelsen af EU’s konkurrenceevne.
Hvad har fyldt mest for dig i tiden som formand?
LFJ: Mange komplekse udfordringer har fyldt; håndteringen af eftervirkningerne af COVID-19, arbejdet for at forbedre den lovgivningsmæssige ramme for vores industri, så EU’s konkurrenceevne bliver styrket og ikke det modsatte, og fokus på behovet for en hurtig miljømæssig omstilling.
Min rolle har været at udbrede forståelsen for, at vores sektor er strategisk vigtig for Europa, og at sikre, at EFPIA’s stemme blev hørt, så vores industri kan fortsætte med at levere livsvigtige lægemidler til patienter over hele verden.
Det er jo en anden tid nu, end da du blev formand, med den globale situation. Hvad har det betydet?
LFJ: Det er rigtigt, at den globale situation har ændret sig, siden jeg blev formand. For blot få år siden stod vi over for århundredets pandemi, som vi formåede at tackle gennem et tæt samarbejde med politiske beslutningstagere.
Nu står vi i en situation, hvor spillereglerne for erhvervslivet er ændret; geopolitiske ændringer, accelereret teknologisk udvikling, grøn omstilling og en aldrende arbejdsstyrke med kroniske sygdomme. Også i denne tid skal vi være omstillingsparate, fastholde en tæt dialog mellem industri og beslutningstagere og fokusere på vores kerneopgave, som er at udvikle og producere innovative lægemidler til patienterne.
Den mission, vi startede med – at arbejde sammen for et mere konkurrencedygtigt, sundere og stærkere Europa – er faktisk endnu vigtigere i dag. For vi repræsenterer en industri, der er strategisk vigtig ud fra økonomiske og beskæftigelsesmæssige parametre, men som også kan levere løsninger på nogle af kerneudfordringerne.
Derfor vil jeg altid advokere for, at vi skal insistere på at være en konstruktiv samarbejdspartner til de samfund, vi opererer i, og søge at tage medansvar for at finde løsninger på samfundets udfordringer.
Industri- og sikkerhedspolitik er blevet en større del af sundhedspolitikken i EU. Hvordan har du mærket det i EFPIA?
LFJ: Ursula von der Leyen sagde det klart, da hun præsenterede sin nye Kommission: “Our freedom and sovereignty depend more than ever on our economic strength. Our security depends on our ability to compete, innovate and produce.”
Det er blevet bredere anerkendt blandt beslutningstagere, at økonomisk styrke, sikkerhed og sundhed hænger sammen, og at den europæiske innovative lægemiddelindustri og den bredere life science-sektor er et af de helt store økonomiske lokomotiver.
Hvad vil du pege på som det vigtigste i forhold til at gøre EU mere konkurrencedygtigt?
LFJ: Når vi ser på andre regioner, har de en strategisk tilgang til at understøtte
og fremme innovative industrier. Der er behov for tiltag, der skaber et økosystem, som fremmer innovation, hvor patienter, forskning, startups og industri kobles sammen. EU-Kommissionens initiativ med at skabe en europæisk life science-strategi er et eksempel på det, der skal til. Den danske life science-strategi og samarbejdet omkring den viser potentialet, når offentlige og private aktører samarbejder og indtænker hele økosystemet. Det er et eksempel til efterfølgelse.
Hvis du må pege på én ting, hvad ønsker du så, der kommer ud af det danske formandskab?
LFJ: Hvis jeg skal pege på én ting, ønsker jeg, at det danske formandskab vil styrke Europas konkurrenceevne. Jeg har flere gange i løbet af mit EFPIA-formandskab påpeget de udfordringer, som vi ser i vores industri, hvor Europa sakker bagud. For eksempel er Europas andel af globale R&D-investeringer faldet 25 procent i løbet af de seneste 20 år, og de europæiske life science-virksomheder har kun adgang til cirka 20 procent af den finansiering, som deres amerikanske modparter har. Derfor er det også meget positivt med meldingerne fra den danske regering om, at konkurrenceevne bliver et altovervejende fokus for det danske EU-formandskab.
