Lægemiddelstyrelsens nye analyse viser, at generisk ordination ikke med sikkerhed vil føre til økonomiske besparelser eller øget patientsikkerhed. Tværtimod kan et tostrenget ordinationssystem skabe unødig kompleksitet og potentielle risici – en konklusion, som Lif bakker op om.
Lif peger desuden på, at den nuværende model for generisk substitution allerede sikrer lave priser og høj patientsikkerhed for danske patienter.
Lægemiddelstyrelsens nye analyse af generisk ordination bekræfter, at den nuværende model for generisk substitution fungerer yderst effektivt i Danmark, trods en forestilling om, at generisk ordination kan sænke regionernes omkostninger til tilskudsberettiget medicin.
Analysen peger på, at en eventuel indførelse af generisk ordination vil føre til et komplekst tostrenget ordinationssystem, hvilket kan begrænse potentielle fordele ved generisk ordination og det kan ikke med sikkerhed medføre økonomiske besparelser for samfundet eller borgerne.
De konklusioner vækker anerkendelse hos Lif, der støtter generisk substitution, hvor apotekerne udleverer det billigste lægemiddel inden for en substitutionsgruppe.
”Danmark har allerede et af Europas mest effektive systemer for generisk substitution. Det sikrer lave priser og høj patientsikkerhed. Lægemiddelstyrelsens analyse viser tydeligt, at generisk ordination ikke vil tilføre værdi, men tværtimod kan skabe unødvendig kompleksitet og usikkerhed for både patienter og sundhedspersonale samtidig med at det er dyrere end det nuværende system,” lyder det fra Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent, primærsektoren.
Patienternes sikkerhed bør vægte tungest
Patientsikkerhed skal have førsteprioritet, når medicin udskrives og bruges. Og det kan man risikere at gå på kompromis med, hvis den generiske ordination indføres som supplement til den generiske substitution.
”Generisk ordination risikerer at skabe usikkerhed for patienter, der kan have svært ved at genkende og huske det generiske navn på deres medicin. Dette kan føre til øget risiko for medicineringsfejl og usikkerhed i dialogen med sundhedspersonale. Styrelsen for Patientsikkerhed peger på, at et tostrenget system kan medføre patientsikkerhedsmæssige udfordringer,” siger hun.
Ved generisk ordination angiver lægen det aktive indholdsstof i stedet for et specifikt produktnavn. Apoteket udleverer herefter et lægemiddel med det pågældende indholdsstof. Ved generisk substitution ordinerer lægen et bestemt produkt, men apoteket kan tilbyde patienten en billigere, generisk variant, medmindre lægen har angivet, at præparatet ikke må udskiftes.
”Det er afgørende, at det er lægen, der ordinerer den rette behandling til patienten. Generisk ordination kan med tiden flytte beslutninger om medicinvalg fra lægens konsultation til apotekets disk, hvilket kan påvirke behandlingskvaliteten,” understreger Pernille Langgaard-Lauridsen.
Unødvendige omkostninger og komplekse implementeringskrav
Lægemiddelstyrelsen vurderer, at udviklingen af it-systemer alene kan koste op imod 180 millioner kroner, og derudover vil der være væsentlige udgifter til information, administration og efteruddannelse af sundhedspersonale.
Det er samtidig Lægemiddelstyrelsens vurdering, at generisk ordination ikke reelt vil føre til lavere omkostninger til medicintilskud, og samtidig viser en litteraturgennemgang hverken fordele eller ulemper ved en implementering af generisk ordination, så potentialet i ordningen er ganske begrænset.
