I dag får lægemiddelvirksomheder leveret drikkevand af samme kvalitet som til husholdningerne, men sådan behøver det ikke være. Lad os bidrage til løsningen, der sikrer danskerne rent drikkevand.
Dette debatindlæg er bragt i Jyllands Posten d. 12. marts 2026.
Indlægget er skrevet af Marianne Jeppesen, politisk chef for klima, miljø og bæredygtighed i Lægemiddelindustriforeningen.
I den seneste tid er det kommet frem, at et forhøjet nitratindhold i danskernes drikkevand udgør en øget risiko for især tarmkræft. Derfor anbefaler en ekspertgruppe, at grænseværdien sænkes markant fra 50 milligram per liter til 6 milligram per liter for bedre at beskytte danskerne.
I Lægemiddelindustriforeningen, Lif, tilslutter vi os koret af borgere, foreninger og politikere, som mener, at drikkevandet i Danmark er et vigtigt emne. Vi skal alle kunne tænde for vandhanen uden at bekymre os om vores sundhed. Og det skal vi også kunne gøre mange år ud i fremtiden, fordi vi værner om en af de absolut vigtigste naturressourcer, vi har.
Miljøministeriets egen analyse fra januar i år peger på, hvordan vi konkret kan sænke grænseværdien for nitrat, og hvilke omkostninger og investeringer det vil kræve for henholdsvis landbruget og vandværkerne.
Det er både nødvendigt og rigtigt at handle. Men der er heller ingen tvivl om, at det bliver en tung og omkostningsrig affære, som kræver politisk mod, kloge prioriteringer og nye partnerskaber. Grænseværdierne for nitrat i drikkevandet skal ned, og det koster mange ressourcer. Og det er her, at vi i lægemiddelindustrien kan give en hånd med. Vi bruger nemlig rigtig meget vand til at producere livsvigtig medicin, og vi er dybt afhængige af en god og stabil vandforsyning for vores produktion. Vi er samtidig også et af Danmarks mest betydningsfulde erhverv, og lægemiddeleksporten står for næsten en femtedel af den danske vareeksport.
I dag får lægemiddelvirksomheder leveret det samme drikkevand som til danskernes husholdninger, men sådan behøver det ikke være. Vi har ikke brug for drikkevand af den reneste kvalitet, da alt vand til produktion alligevel renses, inden det anvendes til lægemiddelproduktion. Det vil vi gøre om indholdet af nitrat er 50 milligram eller 6 milligram.
Der er meget skrappe krav til det vand, der anvendes til lægemiddelproduktion; krav, som er langt skrappere end til drikkevand. Det skyldes, at vandets renhed er altafgørende og har en direkte indflydelse på produktionskvaliteten. Der er derfor opsat fælles europæiske standarder, som skal overholdes af den enkelte lægemiddelvirksomhed.
Det afgørende for os er snarere stabilitet og forsyningssikkerhed, ikke at vandet ved levering lever op til skrappe drikkevandskrav. Det giver ganske enkelt ikke mening, at vi insisterer på én type drikkevand til alle formål.
I stedet siger vi:
- Lad os bruge den knappe ressource, som vand er, langt mere målrettet, så det reneste drikkevand prioriteres til husholdninger og forbrugere.
- Lad os ikke rense mere end nødvendigt der, hvor vandet alligevel efterbehandles industrimæssigt, inden det indgår i produktionen.
- Lad os skabe plads til flere slags vandkvalitet – drikkevand til mennesker, teknisk vand til industrien og renset spildevand til udvalgte formål, hvor det er forsvarligt.
Vi skal tage udfordringen med drikkevandet alvorligt og bruge ressourcerne klogt. Så vi kan lave de langsigtede, kloge løsninger, som for alvor gavner vores vandforsyning og infrastruktur og i sidste ende danskerne. Lad os i den vandforbrugende industri – herunder lægemiddelindustrien – være en del af løsningen med at sikre nok og rent vand til danskerne.
